Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til tømmervirksomhed i Lejre Kommune

Sagen omhandler Lejre Kommunes afgørelse af 19. november 2013, hvor der blev meddelt landzonetilladelse til etablering af en tømmervirksomhed, lovliggørelse af en eksisterende lagerhal, tilladelse til opførelse af en ny lagerhal samt lovliggørelse af en løsdriftsstald på ejendommen matr.nr. [...1] Kattinge By, Herslev. Kommunen meddelte ligeledes dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tømmervirksomheden og lagerhallerne.

Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone og delvist inden for åbeskyttelseslinjen. Området er udpeget som et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø med landskabelige og kulturhistoriske værdier i Lejre Kommuneplan 2009 og er en del af Nationalpark Skjoldungelandet.

Ansøger havde i 2008 overtaget ejendommen og anvendt udhusbygninger til et tømmerfirma uden forudgående tilladelse. Ansøgningen omfattede:

• Etablering af tømmervirksomhed.
• Lovliggørelse af en lagerhal på 114 m².
• Tilladelse til opførelse af en ny lagerhal på 89,25 m².
• Lovliggørelse af en 24 m² løsdriftsstald til får.

Ansøger oplyste, at virksomheden var af mindre omfang, primært betjente lokalområdet, og at alt arbejde foregik hos kunderne, hvorfor der ikke ville være nævneværdig transport eller kundebesøg på ejendommen.

Tidligere sagsforløb

Lejre Kommune havde tidligere, den 2. maj 2013, meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 til lovliggørelse og opførelse af lagerhaller samt en løsdriftsstald. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Natur- og Miljøklagenævnet ophævede kommunens afgørelse den 9. september 2013 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da nævnet fandt, at kommunen burde træffe afgørelse om virksomhedens lovlighed efter Planloven senest samtidig med, at der blev taget stilling til bebyggelsen efter Naturbeskyttelsesloven.

Klager og bemærkninger

Lejre Kommune foretog nabohøring, hvilket resulterede i bemærkninger fra DN og syv naboer. Naboklagen over dispensationen efter naturbeskyttelsesloven blev afvist, da naboer ikke er tillagt klageret efter denne lov.

Danmarks Naturfredningsforenings (DN) argumenter:

• Virksomheden bør etableres i et erhvervsområde, ikke i beskyttet landskab og kulturmiljø.
• Bebyggelsen skæmmer landskabet og ådalen.
• En tilladelse vil skabe uheldig præcedens.
• Området er et vidnesbyrd om udstykningshistorien og bør bevares.
• Åbeskyttelseslinjen bør hindre ændring fra agerland til industripræget område.
• Der var ingen forventning om, at ejendommen skulle danne basis for en tømmervirksomhed med oplag, maskinhal og tung kørsel.
• Virksomheden er opstået ulovligt og har udbygget aktiviteter ubemærket.
• Den nye, store, sorte bygning vil være dominerende i landskabet, især efter løvfald.
• Kommunens erhvervsimødekommenhed i beskyttelsesområder er bekymrende og svækker tilliden til naturbeskyttelsen.

Naboernes argumenter:

• Problematisk at etablere virksomhedsdrift så tæt på naboer i et område med store natur-, miljø- og landskabsmæssige værdier, kulturmiljø, rekreative formål og kulturhistoriske værdier.
• Frygt for øgede støj-, lugt- og røggener samt nedprioritering af naturen.
• Den nye lagerbygning vil forværre røgnedslag og røg- og lugtgener.
• Byggeplanerne vil skæmme naturen og strider mod kommunens visioner.
• Bekymring for øget trafik med tunge biler på en skrøbelig vejbro.
• Frygt for værdiforringelse af ejendomme.
• Løsdriftsstalden fremstår ikke som et læskur, men en egentlig bygning.
• Terrænreguleringer og voldanlæg er udført ulovligt.
• Kommunen har ændret ejendommens status fra enfamiliehus til landbrugsejendom undervejs i sagsbehandlingen.
• Kommunen fraviger hovedreglen om placering af håndværksvirksomheder i byzone uden tilstrækkelig tungtvejende begrundelse.
• Lagerhallens placering vil være særdeles synlig og skæmmende fra Lejre Å og Lejre Ådal.

Lejre Kommunes vurdering

Lejre Kommune vurderede, at den nye lagerhal ikke ville påvirke naboer væsentligt med hensyn til skyggegener og udsyn, og at træbeklædningen ville falde naturligt ind i landskabet. Kommunen lagde vægt på, at byggeriet var placeret langt bagud på den lange, smalle grund. Hensynet til de kulturhistoriske værdier blev varetaget ved placering og sammenbygning med eksisterende bygninger. Kommunen vurderede, at virksomhedens omfang kunne tilpasses det lokale miljø uden væsentlige gener, og at det ansøgte var i overensstemmelse med Planlovens formål og landzonebestemmelser samt kommuneplanens retningslinjer. Vedrørende åbeskyttelseslinjen vurderede kommunen, at det ansøgte ikke ville have indflydelse på åen som landskabselement, da det placeres bag eksisterende bebyggelse og er afskærmet af beplantning. Kommunen udtalte, at forvaltningen i den slags sager skal være imødekommende over for etablering af erhvervsvirksomheder, også i beskyttelsesområder. Kommunen oplyste desuden, at der ikke var søgt om tilladelse til terrænregulering og etablering af voldanlæg.

Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt besluttet at ændre Lejre Kommunes afgørelse af 19. november 2013 til et afslag. Dette omfatter både landzonetilladelsen til etablering af tømmervirksomhed, opførelse af en lagerhal, lovliggørelse af en lagerhal og en løsdriftsstald, samt dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven til tømmervirksomheden og lagerhallerne.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at en tømmervirksomhed på ejendommen er i åbenbar strid med kommuneplanens retningslinjer for området og nævnets praksis for virksomhedsbyggeri i det åbne land. Bygningerne ville skæmme det fine landskab, og en tilladelse ville tilsidesætte de landskabelige og kulturhistoriske hensyn, der skal iagttages ved administrationen af landzonebestemmelserne, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Dispensationen fra åbeskyttelseslinjens forbudsbestemmelse i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 blev også fundet i strid med de landskabelige interesser, som beskyttelseslinjen skal sikre. Nævnet lagde vægt på, at en stadfæstelse af kommunens afgørelser ville kunne skabe uønsket præcedens i strid med reglernes formål og medføre væsentlige gener for de tætboende naboer.

Løsdriftsstald

Vedrørende løsdriftsstalden til hobbybetonet fåredrift, som var opført som en lukket trækonstruktion med tagrejsning i rødt tegl, fandt nævnet, at der var tale om en egentlig staldbygning og ikke et læskur. Nævnet vurderede, at Lejre Kommunes forvaltningspraksis for løsdriftsstalde uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse er i strid med nævnets praksis og de hensyn, landzonebestemmelserne skal varetage. Af landskabelige og planlægningsmæssige grunde kunne staldbygningen ikke tillades i det værdifulde landskab.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Frist for lovliggørelse fastsættes af Lejre Kommune, som påser overholdelsen af loven, jf. Planloven § 51, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 1.