Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af bolig

Denne sag omhandler en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en landzonetilladelse til udvidelse af en bolig på en ejendom i det åbne land. Ansøger ønskede at udvide boligarealet med 22 m² ved at indskyde et etagedæk over et kontor, hvilket ville bringe det samlede boligareal op på ca. 269 m². Begrundelsen for udvidelsen var et behov for et ekstra børneværelse som følge af familieforøgelse.

Kommunens oprindelige afgørelse og begrundelse

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 2. oktober 2013. Ejendommen, der er en beboelsesejendom på 16.490 m² uden landbrugspligt, ligger i et område udpeget som biologisk interesseområde, særligt værdifuldt landbrugsområde og bevaringslandskab.

Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte udvidelse, på trods af sin beskedne størrelse, ville stride mod planlovens hovedhensyn og skabe en uønsket præcedensvirkning, der kunne føre til et øget pres på det åbne land. Kommunen henviste til, at den eksisterende bolig var nyopført i 2011 på baggrund af en landzonetilladelse, der specifikt havde et vilkår om, at boligarealet ikke måtte overstige 250 m². Det blev også nævnt, at en tidligere ansøgning om en bolig på 334 m² var blevet reduceret for at undgå afslag.

Kommunens praksis og klagers anbringender

Kommunen oplyste, at dens normale praksis for nyopførelse og udskiftning af boliger i landzone er en maksimal størrelse på 250 m². For udvidelser inden for eksisterende bygningsmæssige rammer gives der normalt tilladelse op til ca. 350 m², og for tilbygninger op til ca. 280 m². Denne praksis er begrundet i, at ældre huse ofte har uudnyttede tagrum eller staldarealer, der kan inddrages i boligen.

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med følgende anbringender:

• Udvidelsen ville ikke ændre husets ydre.
• Behovet for et børneværelse opstod efter den oprindelige tilladelse i 2011.
• Ansøger havde nedrevet betydelige mængder af overflødige bygninger (264 m² længe og 40 m² udhus), men disse blev ikke medregnet, da de var nedrevet før opførelsen af det nye hus.
• Klagen argumenterede imod præcedensvirkningen ved at henvise til den fortsatte strukturudvikling i landbruget, som fører til nedrivning af overflødige landbrugsbygninger.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at udgangspunktet i Planloven § 36, stk. 1, nr. 9 er, at til- og ombygning af et helårshus op til 250 m² ikke kræver tilladelse, men at udvidelser herudover kræver landzonetilladelse.

Nævnets vurdering af boligstørrelse og praksis

NMK fremhævede sin egen praksis, hvorefter meget store beboelsesbygninger bør undgås i det åbne land på grund af deres potentielt dominerende virkning i landskabet. Som hovedregel gives der tilladelse til opførelse af nye boliger på mellem 250 m² og 300 m² til erstatning for eksisterende boliger. For boliger over 300 m² afhænger vurderingen af en række faktorer, herunder landskabets karakter, planlægning, byggeriets placering og volumen, ejendommens størrelse, præcedensvirkning og særlige omstændigheder. Ansøgninger om boliger over 400 m² afvises normalt, medmindre der foreligger ganske særlige forhold.

Nævnet noterede sig kommunens praksis med at tillade udvidelser op til ca. 350 m² inden for eksisterende bygningsmæssige rammer, hvilket nævnet forstod som primært rettet mod ældre stuehuse med uudnyttede arealer.

Konkret vurdering og afgørelse

I den konkrete sag vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at:

• Der ikke var yderligere udvidelsesmuligheder inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer udover det ansøgte.
• Det samlede boligareal på 269 m² ikke væsentligt oversteg 250 m².
• Bygningens ydre ikke ville ændre udseende eller udformning.
• Der ikke ville ske en ændret landskabelig påvirkning som følge af udvidelsen.

Nævnet fandt, at den ansøgte udvidelse var i overensstemmelse med nævnets nuværende praksis, og at der kunne meddeles landzonetilladelse, uanset det vilkår om maksimalt boligareal på 250 m², som kommunen havde fastsat i tilladelsen fra 2011.

På baggrund heraf ændrede Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag af 2. oktober 2013 til en tilladelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.