Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for skovbyggelinje og i landzone

Sagen omhandler en klage indgivet af Danmarks Naturfredningsforening, Tønder afdeling, vedrørende Tønder Kommunes afgørelse af 7. juni 2013. Kommunen havde meddelt dispensation til opførelse af en ny bebyggelse på en ejendom i Løgumkloster, som er beliggende i landzone og op mod en skov.

Ejendommens Forhold og Ansøgning

Ejendommen er en villaejendom i landzone, der grænser op til en skov mod vest og nord. Den nuværende bebyggelse består af et hus på 127 m² og en garage på 20 m², placeret 20 meter fra vejmidten. Ansøgningen omhandlede nedrivning af det eksisterende hus og opførelse af et nyt hus på 320 m². Det nye hus skulle placeres 2,5 meter nærmere vejen end det nuværende, hvilket ville overskride den tinglyste servitut fra 1943, der fastsætter en byggegrænse på 17,5 meter fra den daværende vejmidte (svarende til 20 meter fra den nuværende vejmidte).

Tidligere Ansøgning og Kommunens Behandling

I 2012 havde Tønder Kommune behandlet en tidligere ansøgning for samme ejendom, hvor der blev ansøgt om en bebyggelse i to etager, placeret 6 meter længere fremme end naboejendommen. Denne ansøgning blev afvist med henvisning til, at vejbyggelinjen skulle respekteres af hensyn til indsynet til skoven. I den aktuelle ansøgning var husets højde reduceret til én etage, og placeringen var rykket 3,5 meter tilbage i forhold til den tidligere ansøgning, men stadig 2,5 meter fremme i forhold til de to nabobebyggelser.

Kommunens tekniske forvaltning indstillede til afslag, men det tekniske udvalg besluttede at meddele dispensation, forudsat at der ikke kom naboindsigelser. Efter høring hos skovejer, naboer og Ribe Stift, hvor der ikke indkom negative bemærkninger, blev dispensationen meddelt.

Klagerens og Ansøgerens Argumenter

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med den begrundelse, at den meddelte dispensation ville forringe indsigten til skoven, da huset opføres 2,5 meter længere fremme end den øvrige bebyggelse i området. Ansøgeren anførte, at bebyggelsen ikke ville have nogen reel indflydelse på oplevelsen af skoven, og at ønsket om den fremskudte placering skyldtes et ønske om et større fri-/haveareal bag huset mod syd.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, samt efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets Vurdering af Landzonebestemmelser og Skovbyggelinjen

Nævnet fremhævede, at formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Egentlig byudvikling bør henvises til byzonearealer. Ved administrationen af landzonebestemmelserne lægges der stor vægt på lovens almene formål, og der tages hensyn til præcedensvirkning for fremtidige lignende sager.

Vedrørende skovbyggelinjen, som fastsættes i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, er hovedformålet at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som levesteder for plante- og dyreliv. Dispensation fra denne bestemmelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, skal træffes på grundlag af de landskabelige hensyn og en afvejning af disse i forhold til det konkrete projekt. Hensynet til skovens drift og beskyttelse mod byggeri tæt på kan også indgå i vurderingen.

Afslag på Dispensation og Tilladelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation til at fremrykke bebyggelsen yderligere i forhold til skovbyggelinjen og den eksisterende bebyggelse, der er placeret i overensstemmelse med vejbyggelinjen i området. Nævnet vurderede, at en fremrykning af huset med 2,5 meter i forhold til den eksisterende facaderække ville stride mod hensigten om at opretholde en harmonisk fremtræden af bebyggelsen op mod skoven.

Ansøgerens argumenter om, at den fremskudte placering ikke ville påvirke oplevelsen af skoven nævneværdigt, og ønsket om et større haveareal, kunne ikke tilsidesætte de øvrige hensyn, der varetages efter skovbyggelinjen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Tønder Kommunes afgørelse af 7. juni 2013 og meddelte afslag efter planloven og afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje til opførelse af den nye bebyggelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1 og Planloven § 62.