Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for skovbyggelinje og i landzone

Nævnet fremhævede, at formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Egentlig byudvikling bør henvises til byzonearealer. Ved administrationen af landzonebestemmelserne lægges der stor vægt på lovens almene formål, og der tages hensyn til præcedensvirkning for fremtidige lignende sager.

Vedrørende skovbyggelinjen, som fastsættes i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, er hovedformålet at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som levesteder for plante- og dyreliv. Dispensation fra denne bestemmelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, skal træffes på grundlag af de landskabelige hensyn og en afvejning af disse i forhold til det konkrete projekt. Hensynet til skovens drift og beskyttelse mod byggeri tæt på kan også indgå i vurderingen.

Afslag på Dispensation og Tilladelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation til at fremrykke bebyggelsen yderligere i forhold til skovbyggelinjen og den eksisterende bebyggelse, der er placeret i overensstemmelse med vejbyggelinjen i området. Nævnet vurderede, at en fremrykning af huset med 2,5 meter i forhold til den eksisterende facaderække ville stride mod hensigten om at opretholde en harmonisk fremtræden af bebyggelsen op mod skoven.

Ansøgerens argumenter om, at den fremskudte placering ikke ville påvirke oplevelsen af skoven nævneværdigt, og ønsket om et større haveareal, kunne ikke tilsidesætte de øvrige hensyn, der varetages efter skovbyggelinjen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Tønder Kommunes afgørelse af 7. juni 2013 og meddelte afslag efter planloven og afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje til opførelse af den nye bebyggelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1 og Planloven § 62.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Ansøgning og Kommunal Afgørelse

Ansøgningen fra november 2017 omhandlede et enfamiliehus på ca. 300 m² i to etager med en garage på ca. 56 m², designet til at blive bygget ind i terrænet med mørkfarvede facader, store vinduespartier og et fladt græstørvtag. Silkeborg Kommune meddelte den 4. januar 2018 dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et enfamiliehus på ca. 20 m x 10 m med en tilhørende garage på ca. 10 m x 5 m, med en maksimal højde på 8,5 m over terræn. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke ville forringe skovbrynets værdi som landskabselement, levested eller spredningskorridor, idet der blev lagt vægt på en afstand på mindst 30 m fra skovbrynet i henhold til lokalplanen.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Silkeborg, påklagede afgørelsen den 20. februar 2018. Klager anførte, at dispensationen var i strid med skovbyggelinjens formål, da byggeriet påtænkes opført på en biologisk vigtig bræmme mellem skov og åbent land, som er i direkte økologisk forbindelse med Funder Krat. Klager henviste til en undersøgelse fra 2016 om biodiversiteten i kommunale skovområder. Desuden blev det anført, at byggeriet ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og den landskabelige oplevelse af området som helhed, og at det ville skabe en uønsket præcedensvirkning. Klager fremhævede også, at kommunens egen miljørapport fra 2010 vurderede, at etablering af en bolig på arealet kunne forstyrre området og påvirke dyrelivet negativt.

Kommunens og Ansøgers Bemærkninger

Silkeborg Kommune bemærkede, at dispensationen var meddelt på baggrund af afvejninger foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 12-019, som inkluderede hensynet til skovbrynet og opførelse af et enfamiliehus. Kommunen fremhævede den 30 m bræmme langs skovbrynet, der skulle sikre den landskabelige oplevelse og fungere som levested og spredningskorridor. Ansøger bemærkede, at der allerede findes eksisterende bebyggelse i området, og at skovbyggelinjen allerede er ophævet eller indskrænket omkring det meste af skoven. Ansøger påpegede desuden, at arealet er privat byzone og ikke planlagt til rekreativt brug.