Stadfæstelse af afgørelse om ikke at meddele påbud om forureningsundersøgelse efter jordforureningslovens § 40

Sagen omhandler en klage fra Region Syddanmark over Nordfyns Kommunes afgørelse af 14. april 2016 om ikke at meddele påbud om forureningsundersøgelse på en ejendom beliggende på [adresse1]. Ejendommen, der er en kombineret beboelses- og forretningsejendom, har i perioden fra 1. juli 1997 til 31. marts 2014 huset et autoværksted. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og anvendes til beboelse. Klagen blev oprindeligt indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet og er pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Regionen anførte, at kommunen ikke kunne konkludere, at ejendommen ikke var forurenet, da autoværksteder ofte medfører jord- og grundvandsforurening, og der tidligere var konstateret uhensigtsmæssig opbevaring af farligt affald samt spild af fyringsolie. Kommunen havde desuden tidligere meddelt påbud om at bringe miljøforholdene i orden. Regionen mente, at alle kilder til jordforurening burde undersøges, især da ejendommen anvendes til beboelse og ligger i et OSD-område. Kommunens afgørelse blev truffet efter Jordforureningsloven § 40.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Nordfyns Kommunes afgørelse af 14. april 2016 om ikke at meddele påbud om forureningsundersøgelse på ejendommen.

Kommunens pligt til at oplyse sagen

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Kommunen havde i forbindelse med virksomhedens lukning og regionens henvendelse foretaget et afsluttende tilsyn og udtaget tre jordprøver. Dette er i overensstemmelse med kommunens pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt, jf. principperne i Jordforureningsloven § 41, stk. 3.

Begrundet mistanke om forurening

Nævnet fandt, at den generelle risiko for jord- og grundvandsforurening ved drift af autoværksteder ikke alene kan begrunde en mistanke, som krævet for at udstede påbud efter Jordforureningsloven § 40, stk. 1. En forurening defineres i overensstemmelse med Jordforureningsloven § 2, stk. 1 som en menneskeskabt handling, der tilfører jorden stoffer, som kan være til fare for mennesker og miljø. Selvom kommunen tidligere havde konstateret uhensigtsmæssig opbevaring af farligt affald og der havde været oliespild, viste de seneste jordprøver kun lettere forurenet jord med indhold af bly og cadmium lige over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Der blev ikke påvist indhold af totalkulbrinter eller BTEX over detektionsgrænsen i de seneste prøver. På baggrund af dette var der ikke en begrundet mistanke om en forurening, der kunne danne grundlag for et undersøgelsespåbud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag skal anlægges inden 12 måneder, jf. . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .