Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes påbud til to restaurationer, beliggende på henholdsvis [adresse1] og [adresse2], om at reducere støjbelastningen og overholde de vejledende støjgrænser. Klagen blev indgivet af en omboende den 31. oktober 2017.
Sagen startede med naboklager over støjgener fra ventilationsafkast og kølekompressorer fra de to restaurationer. Som reaktion på klagerne anmodede Stevns Kommune konsulentfirmaet MOE om at udføre en ekstern støjmåling. Støjrapporten, dateret 30. juni 2017, konkluderede, at de vejledende støjgrænser for boligområder (45/40/35 dB(A)) var overskredet for begge virksomheder i alle referenceperioder.
På baggrund af støjrapporten meddelte Stevns Kommune den 11. august 2017 et påbud til virksomhederne. Påbuddet krævede etablering af støjdæmpning af ventilationsafkast og kølekompressorer, og det blev fastsat, at støjbelastningen fra virksomhederne ikke måtte overskride de nævnte støjgrænser. Påbuddet skulle være opfyldt inden den 10. september 2017 og blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 42.
Klageren har navnlig anført, at virksomhederne udsender miljøskadelig støj, og at kommunen ikke har grebet tilstrækkeligt ind over for støjgenerne. Sagen er behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 91 og Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Stevns Kommunes påbud af 11. august 2017 om reduktion af støjbelastningen fra restaurationerne [virksomhed1] og [virksomhed2].
Nævnet fandt, at de omhandlede virksomheder, som er restaurationer, er omfattet af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, stk. 1, nr. 1. Denne bestemmelse fastslår, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af vedrørende forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, når de vedrører restauranter, diskoteker, grillbarer eller lignende erhvervsmæssigt drevne virksomheder.
Som følge heraf har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, og den er derfor blevet afvist.
MiljoestyrelsenNy vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
MiljoestyrelsenMiljoestyrelsen
Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomhedens kompressor, især om natten. Kalundborg Kommune afviste at udstede yderligere påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, da en støjrapport viste, at virksomheden overholdt de vejledende støjgrænser.
Dette tillæg fastsætter støjgrænser i transformationsområder for virksomheder og boliger som supplement til den eksisterende vejledning fra 1984.
Denne vejledning uddyber reglerne for støjgrænser fra vindmøller og fungerer som et fortolkningsbidrag til vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at behandle en klage over støjgener og forurening af et vandløb fra en betonele...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud vedrørende stø...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H
