Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Hjørring Kommunes tilladelse til genanvendelse af slagge som bundsikring under vejanlæg og siloanlæg på en ejendom i Vrå. Tilladelsen blev givet den 1. marts 2017 efter en anmeldelse fra en privatperson om ønsket om at genanvende 15.000 ton slagge.
Tre separate klager blev indgivet den 29. marts 2017 af borgere og omboende, der alle modtager drikkevand fra et vandværk, hvis indvindingsområde dækker det pågældende areal. Klagerne anførte, at genanvendelsen af slagge udgjorde en risiko for forurening af deres drikkevand og ville medføre, at området blev klassificeret som forurenet. De klagede desuden over manglende høring fra kommunens side.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelser truffet efter Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald § 16, stk. 4 kan påklages til nævnet i henhold til Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald § 19, stk. 1. Da bekendtgørelsen ikke fastsætter kriterier for klageberettigelse, anvendes de almindelige regler i Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2.
En fjerde klage blev indgivet af det lokale vandværk, som Miljø- og Fødevareklagenævnet anser for klageberettiget. Nævnet har derfor besluttet at behandle vandværkets klage på et senere tidspunkt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle de tre klager fra de omboende borgere. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet vurderede, at klagernes interesse i en tilfredsstillende vandkvalitet og beskyttelse af grundvandet primært skal varetages af den ansvarlige for vandforsyningsanlægget, altså vandværket. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvor kun vandværket, og ikke den enkelte forbruger, anses for klageberettiget i sager, der vedrører vandindvindingsforhold.
Kriteriet om "individuel, væsentlig interesse" i Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2 forudsætter, at afgørelsen berører klageren på en måde, der er speciel i sammenligning med den påvirkning, afgørelsen har på en større personkreds. Nævnet fandt, at de omboendes interesse i rent drikkevand ikke opfyldte dette individuelle kriterium, da den var en almen interesse, der bedst varetages af vandværket.
De resterende klagepunkter, der vedrørte en almen interesse i områdets natur- og miljøforhold, blev heller ikke anset for at kunne begrunde klageadgang. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand fra en offentlig vej til et privat dræn, der leder til Vejstrup Å.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indv...
Læs mere