Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om VVM-pligt og miljøgodkendelse for asfaltvirksomhed

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling blev der fremsendt yderligere rapporter og notater, herunder en rapport om tjæreindhold i overfladevand, der indikerede forurening fra en tidligere fyldplads, samt opdaterede støj- og lugtrapporter. En tillægsgodkendelse til udvidelse af støjvolden blev også meddelt af kommunen, men var ikke påklaget i denne sag. Virksomheden havde desuden asfalteret oplagspladsen med bunden asfalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen, der omfattede både klagen over Brønderslev Kommunes VVM-screeningsafgørelse og klagen over revurderingen af miljøgodkendelsen samt tillægget til denne.

Afgørelse om ikke VVM-pligt

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Brønderslev Kommunes afgørelse af 4. maj 2016 om ikke VVM-pligt for etablering af ændringer på virksomheden. Nævnet fandt, at de anmeldte ændringer var omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 2, punkt 5f og punkt 14, og at kommunens screening, der vurderede projektets samlede indvirkninger på miljøet ud fra VVM-bekendtgørelsen bilag 3, var tilstrækkelig. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde forholdt sig til støj, belægning under oplag af genbrugsasfalt og beskyttelse af grundvand og naturområder. Nævnet afviste desuden, at sagen var sammenlignelig med "Tarco-sagen", da faktum var forskelligt.

Afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse og tillæg

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Brønderslev Kommunes afgørelse af 4. maj 2016 om revurdering af miljøgodkendelse samt tillæg til eksisterende miljøgodkendelse, dog med væsentlige ændringer og hjemvisninger.

Partshøring

Nævnet fandt, at beboerne på ejendommene [adresse6], [adresse10] og [adresse14] burde have været partshørt i henhold til Forvaltningsloven § 19 på grund af deres væsentlige og individuelle interesse. Dog vurderede nævnet, at den manglende partshøring ikke gjorde afgørelsen ugyldig, da nogle parter havde haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger under rekursbehandlingen, og der ikke var fremkommet nye afgørende oplysninger.

Forholdet til kommuneplanen og miljøklasser

Nævnet fandt, at Brønderslev Kommune i tilstrækkelig grad havde foretaget en afvejning af hensynet til kommuneplanens retningslinjer over for hensynet til en udvidelse af virksomheden. Nævnet bemærkede, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere og virksomheder, jf. Planloven § 12, stk. 1, og at virksomhedsklassifikationer er et hjælperedskab til planlægning, ikke bindende krav for eksisterende virksomheder.

Forholdet til tilslutningstilladelsen

Nævnet konstaterede, at virksomhedens håndtering af overfladevand nu var reguleret af en tilslutnings- og nedsivningstilladelse meddelt den 5. januar 2018 i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, nr. 3 og § 28, stk. 3. Nævnet fandt, at den manglende samtidighed i forhold til tilslutningstilladelsen ikke gjorde miljøgodkendelsen ugyldig, da der var tale om to selvstændige afgørelser, og samtidighedskravet i Spildevandsbekendtgørelsen § 64, stk. 1 og Godkendelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1 alene er procesforskrifter.

Lugt- og støvgener

Nævnet fandt, at de fastsatte vilkår for støv og lugt var tilstrækkelige, da de var i overensstemmelse med standardvilkår og suppleret med lugtgrænseværdier og afkasthøjder. Dog ophævede nævnet vilkår 2.3.8, da standardvilkår 2.3.6 var tilstrækkeligt til at sikre omgivelserne mod diffuse støvgener, og den nævnte målemetode ikke var standardiseret. Vilkår 2.3.9 blev ændret til kun at gælde for lugt fra virksomhedens faste afkast (punktkilder), da der ikke findes anerkendte målemetoder for diffuse kilder.

Udendørs oplag af asfalt

Nævnet fandt, at det udendørs oplag af asfalt ikke udgjorde en risiko for jord og grundvand. Dette blev begrundet med, at oplaget skulle placeres på befæstet areal med fald mod afløb og kontrolleret afledning af afløbsvandet, som defineret i vilkår 2.7.10 og 2.1.4. Nævnet bemærkede, at det var kommunens tilsynsforpligtelse at vurdere, om pladsen levede op til definitionen af "befæstet areal", og at dette ikke kunne påklages til nævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3.

Støj

Nævnet konstaterede væsentlige mangler ved støjkortlægningen og fastsættelsen af støjgrænserne. Derfor blev vilkår 2.4.3 ophævet og hjemvist til fornyet behandling. Nævnet fandt, at støjgrænserne for erhvervsområderne 03-E-01 og 03-E-02 (uden bolig) skulle tage udgangspunkt i de vejledende støjgrænser for områdetype 2 (60/60/60 dB(A)), da området ikke havde karakter af tung industri. Det var ikke dokumenteret, at en lempelse til 70 dB(A) var nødvendig. For virksomheden beliggende [adresse9] var støjgrænsen ikke fastsat på baggrund af dokumenterede beregninger, og der var en overskridelse af den vejledende grænse. Kommunen skulle derfor foretage en opdateret akkrediteret støjkortlægning og en teknisk/økonomisk redegørelse for yderligere støjdæmpende tiltag eller en proportionalitetsvurdering af en eventuel lempelse, med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33 eller § 41.

For boliger i blandet bolig- og erhvervsområde (03-E-02), fandt nævnet, at en begrænsning af støjgrænsen til en 10 meters opholdszone var en væsentlig mangel. Nævnet krævede en ny og opdateret støjkortlægning for at vurdere fravigelse af den vejledende støjgrænse for blandet bolig og erhverv uden for denne zone. Det blev også fundet, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at det ikke var nødvendigt at stille skærpede krav til receptorhøjden.

For den nordlige del af det rekreative område 03-R-06 (bufferområde), fandt nævnet, at den østlige del kunne friholdes for støjgrænser, da den var indhegnet og uden offentlig adgang. Dog skulle der fastsættes støjgrænser for den vestlige del (matr. nr. [matrikel11]), som var offentligt tilgængelig. Kommunen skulle foretage en ny vurdering og dokumentere overholdelse af støjgrænser i dette område.

Støjvold og jordforurening

Nævnet fandt, at etableringen af støjvolden, opbygget af opbrudt asfalt, var en godkendelsespligtig aktivitet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 33 og omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen listepunkt K206. Nævnet vurderede, at Brønderslev Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget en teknisk risikovurdering af støjvolden i forhold til kontaktrisiko, grundvandsressourcen og recipienten. Risikovurderingen skulle baseres på konkrete målinger og data og forholde sig til nedsivning, overfladeafstrømning og skred. Denne del af miljøgodkendelsen blev derfor også hjemvist til fornyet behandling sammen med virksomhedens støjvilkår. Nævnet bemærkede, at jordforureningen fra den tidligere fyldplads ikke var relevant for den aktuelle sag, men påhvilede kommunen at håndtere efter Jordforureningsloven kapitel 5.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 1, nr. 2.