Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 22. oktober 2014 tilladelse til udledning af spildevand fra en nyetableret vaskeplads til landbrugsmaskiner. Spildevandet skulle ledes til markdræn og videre ud i Brændegård Sø, som er en del af Natura 2000-område nr. 120 Skove og søer syd for Brahetrolleborg. Til rensning og forsinkelse af spildevandet skulle der anlægges et sandfang med olieudskiller. Kommunen fastsatte et vilkår om, at udløbsflowet ikke måtte overstige 6 liter pr. sekund.
Kommunen vurderede, at udledningen ikke ville have en negativ indflydelse på de internationale naturbeskyttelsesområder, da udledningen af fosfor til søen var lavere end den fastsatte grænseværdi for gunstig bevaringsstatus. Vurderingen var baseret på generelle data for vaskevand og overfladevand.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 26. november 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at kommunens vurdering var mangelfuld, idet den ikke tilstrækkeligt forholdt sig til det konkrete projekt, herunder mængden af udledte stoffer som tungmetaller, og at tilførslen af spildevand ville hindre opnåelsen af målsætningen for Natura 2000-området. Klager påpegede også, at et vilkår om forbud mod vask af marksprøjter var umuligt at håndhæve, og at olieudskilleren muligvis ikke var tilstrækkelig effektiv ved højtryksspuling.
Kommunen svarede, at der maksimalt ville blive vasket fire maskiner om måneden, og at de beregnede udledninger af tungmetaller og fosfor ville være ubetydelige i forhold til søens samlede vandmængde og generelle koncentrationer i danske søer. Kommunen præciserede desuden, at vaskepladsen ikke måtte bruges til rengøring af marksprøjter, da der var etableret en separat påfyldningsplads til dette formål i overensstemmelse med Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.
Brændegård Sø er udpeget som habitatnaturtype næringsrig sø (3150) og er en del af Natura 2000-område nr. 120. Ifølge Natura 2000-plan 2010-2015 var søerne truet af næringsstoftilførsel, og prognosen for næringsrig sø var ugunstig. Det overordnede mål var at opnå bedst mulig vandkvalitet og reducere næringsstoftilførsel. Den senere Natura 2000-plan 2016-2021 viderefører disse målsætninger.
Ifølge Vandplan 2009-2015 var miljømålet for Brændegård Sø god økologisk tilstand, men den faktiske tilstand var dårlig. Fosforbelastningen fra menneskeskabte kilder var lille, men tilførslerne måtte ikke forøges. Sedimentmålinger fra 1980'erne viste forhøjede niveauer af tungmetaller som kobber, kviksølv, bly og cadmium.
Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn viser, at den samlede økologiske tilstand i Brændegård Sø er ringe, og søen er i risiko for ikke at nå miljømålet om god økologisk tilstand i 2021, primært på grund af kvalitetselementet makrofytter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 22. oktober 2014 om tilladelse til udledning af spildevand fra vaskepladsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens habitatvurdering led af væsentlige retlige mangler.
Nævnet konstaterede, at kommunens vurdering var baseret på et utilstrækkeligt grundlag og ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til det konkrete projekt. Kommunen havde anvendt generelle data for vaskevand fra bilvaskehaller og overfladevand, uden tilstrækkeligt at begrunde deres anvendelighed for landbrugsmaskiner. Derudover fremgik det ikke af tilladelsen, hvor mange vaske der var tilladt, eller hvor meget vand der forventedes anvendt pr. vask, hvilket gjorde det umuligt at vurdere den samlede årlige udledning af stoffer. Kommunen havde heller ikke forholdt sig til brugen af højtryksspulere og vaskemidler og deres betydning for udledte stoffer og olieudskillerens virkningsgrad. På baggrund heraf fandt nævnet, at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en væsentlighedsvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1.
Nævnet anførte en række forhold, som kommunen skal tage i betragtning ved en fornyet behandling af sagen:
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
MiljoestyrelsenTeknisk vejledning til kommuner og virksomheder om principper og regler for tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg.
Klimatilpasning
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet en klage over Horsens Kommunes afslag på en ansøgning om udtræden af et spildev...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Natur- og ...
Læs mere