Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
27. februar 2025
Område
Straffuldbyrdelse
Type
Bekendtgørelser
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Rigsadvokaten har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som ændrer og forenkler reglerne for, hvornår politidirektører og statsadvokater kan undlade at rejse tiltale (tiltalefrafald). Ændringerne er en konsekvens af finansloven for 2025, der pålægger anklagemyndigheden at forenkle en række administrative procedurer.
Formålet med den nye bekendtgørelse er at afskaffe den nuværende ordning, hvor politiet skal forelægge sager om tiltalefrafald for den regionale statsadvokat, når sagen vedrører personer, der er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 (f.eks. anbringelse eller behandling) eller er undergivet forvaring efter straffelovens § 70. Denne forelæggelsespligt har skabt en administrativ byrde, som man nu ønsker at fjerne for at frigøre ressourcer.
Den primære ændring er en udvidelse af politidirektørernes kompetence. Med den nye bekendtgørelse kan politidirektørerne selvstændigt beslutte at frafalde tiltale i sager om mindre alvorlige lovovertrædelser, selvom den sigtede er underlagt foranstaltninger eller forvaring. Det gælder for de lovovertrædelser, der er opremset i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, som f.eks. mindre hærværk, brugstyveri og overtrædelser af narko-, doping-, våben- og knivloven.
Statsadvokaterne vil fortsat have kompetencen til at afgøre sager om tiltalefrafald for denne persongruppe, når der er tale om lovovertrædelser, der ikke er omfattet af den faste liste i § 1, stk. 1.
| Sagsområde | Gældende procedure | Ny procedure (fra 1. april 2025) |
|---|---|---|
| Tiltalefrafald for mindre lovovertrædelser (§ 1, stk. 1) begået af personer under foranstaltning (§§ 68, 69) eller forvaring (§ 70) | Sagen skal forelægges for den regionale statsadvokat. |
| Politidirektøren kan selv træffe afgørelse. |
| Tiltalefrafald for andre lovovertrædelser begået af samme persongruppe | Afgøres af statsadvokaten. | Afgøres fortsat af statsadvokaten. |
Det foreslås, at den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2025. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse om samme emne, bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018.

Regeringen vil sikre en bedre og mere værdig behandling af samfundets allermest udsatte i mødet med bl.a. det strafferetlige system gennem blandt andet tiltalefrafald i narkosager.


Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking ved at indføre en selvstændig stalkingbestemmelse i straffeloven og forbedre retsstillingen for stalkingofre. Dette sker på baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og en række partier for at sikre et mere effektivt værn mod den chikane og forfølgelse, som stalking udgør.
Lovens mest centrale element er indførelsen af en ny § 242 i straffeloven, som gør stalking til en selvstændig forbrydelse.
Statsadvokaten i København har rejst tiltale mod flere politiansatte for blandt andet stillingsmisbrug og falsk rapportering, mens sigtelser om groft tyveri er blevet opgivet.
Rigsrevisionen udtaler skarp kritik af myndighedernes håndtering af foranstaltningsdømte patienter. Kriminalforsorgen iværksætter nu en række initiativer for at rette op på fejl og sikre overholdelse af gældende tidsfrister.
Handlinger, der kan udgøre stalking, omfatter:
En afgørende ændring i forhold til tidligere regler er, at en dom for stalking ikke forudsætter, at gerningspersonen forinden har fået et tilhold, opholdsforbud eller en bortvisning.
| Aspekt | Før lovforslaget (Tilholdsloven) | Efter lovforslaget (Straffeloven) |
|---|---|---|
| Kriminalisering | Strafskærpelse ved overtrædelse af tilhold | Selvstændig forbrydelse (§ 242) |
| Forudsætning | Krævede et forudgående tilhold | Kræver ikke et forudgående tilhold |
| Straframme | Op til 2 års fængsel | Op til 3 års fængsel |
Lovforslaget styrker ofrenes retsstilling gennem flere ændringer i retsplejeloven:
Loven træder i kraft den 1. januar 2022. Reglerne om klagefrist finder ikke anvendelse på klager, der er indgivet før denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, er en del af regeringens tryghedspakke "Et trygt Danmark for alle" og h...
Læs mereDette lovforslag er et følgelovforslag til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Formålet er at gennemføre ...
Læs mere
Stadfæstelse af dom med ændring om betinget fængselsstraf og samfundstjeneste