Høring: Ændringsbekendtgørelse om erstatning til minkvirksomheder efter COVID-19 nedlukning

• Indførelse af erstatning for mistet gødningsværdi af minkgylle anvendt i egen planteavl
• Justering af beregningen for uudnyttet burkapacitet, så loftet hæves til 100 % af miljøgodkendelsen
• Afskaffelse af kravet om obligatoriske adkomsthavererklæringer for bygninger på lejet grund
• Mulighed for genoptagelse af sager for minkavlere, der allerede har modtaget afgørelse
• Udbetaling af erstatning er betinget af EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtten
• Erstatningssatsen for gylle fastsættes til 20 kr. pr. avlstæve eller 3,03 kr. pr. mink
• Ændringerne skal sikre overensstemmelse med praksis fastlagt af Overerstatnings- og Taksationskommissionen

Det er et krav, at jorden var ejet eller forpagtet pr. 4. november 2020.

2. Ændret opgørelse af uudnyttet burkapacitet (§ 10)

Tidligere var erstatningen for uudnyttet kapacitet begrænset til 95 % af den laveste værdi af enten den faktiske kapacitet eller miljøgodkendelsen. Dette ændres nu, så erstatningen bedre afspejler den faktiske kapacitet inden for miljøgodkendelsens rammer.

Ændringen indebærer:

• Der ydes erstatning for op til 95 % af den faktiske burkapacitet.
• Dog kan antallet ikke overstige 100 % af kapaciteten ifølge miljøgodkendelsen.

3. Afskaffelse af krav om adkomsthavererklæringer

Kravet om, at minkvirksomheder, der ikke selv ejer jorden (f.eks. ved leje af grund), skal indsende en erklæring fra ejeren (adkomsthaver), afskaffes som obligatorisk krav. Det bliver fremover frivilligt at indsende disse erklæringer. Dette tiltag skal lette den administrative byrde og sikre hurtigere sagsbehandling.

Virkning og ikrafttræden

Tilbagevirkende kraft og genoptagelse

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der sikrer, at ændringerne får virkning for både nye og gamle sager.

• Afgjorte sager: Minkavlere, der allerede har fået en afgørelse, kan få sagen genoptaget efter de nye regler.
• Undtagelse: Sager kan dog ikke genoptages, hvis de udelukkende vedrører manglende adkomsthavererklæring, og sagen allerede er afgjort på det grundlag.

EU-forbehold

Udbetaling af de nye erstatningstyper er betinget af EU's statsstøtteregler. I udkastet fremgår det:

"Der kan først tildeles og udbetales erstatning og kompensation efter § 1, nr. 8, når Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om at godkende denne støtte..."

Bemærkninger fra høringsnotatet

Ministeriet modtog høringssvar fra Dansk Pelsdyravlerforening, som foreslog udvidelser af gylle-erstatningen til også at omfatte koncernforbundne selskaber (forskellige CVR-numre). Ministeriet afviste dette med henvisning til, at reglerne skal spejle praksis fra Overerstatnings- og Taksationskommissionen nøjagtigt. Ligeledes blev et forslag om at slette en overgangsbestemmelse afvist af hensyn til fremdriften i statens nedrivningsopgave.

• Ind- og udførsel af levende mink.
• Flytning af levende mink mellem besætninger i Danmark.

Forbuddet gælder dog ikke for:

• Hold af mink i zoologiske haver og dyreparker.
• Hold af mink i cirkus og forlystelsesparker.
• Privates hold af op til 5 domesticerede mink.
• Hold til tekniske og videnskabelige undersøgelser efter tilladelse fra ministeren.

Ministeren bemyndiges til at kunne ændre disse undtagelser.

Aflivning af mink (§ 2)

Alle, der holder mink i strid med forbuddet, pålægges at lade dyrene aflive. Minkavlere, hvis besætninger ikke er underlagt restriktioner for smitte, må pelse de dyr, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.

Tempobonus (§ 3)

For at sikre en hurtig aflivning indføres en økonomisk bonusordning. Ministeren kan udbetale bonus, selvom fristen overskrides, hvis det ikke skyldes minkavlerens forhold.

*Gælder kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.

Oplag, nedgravning og bortskaffelse (§ 4)

For at håndtere den store mængde aflivede dyr, får den relevante minister bemyndigelse til at træffe nødvendige foranstaltninger for oplag, nedgravning eller bortskaffelse. Disse foranstaltninger kan fravige bestemmelser i anden lovgivning (f.eks. miljø- og naturbeskyttelseslove), hvis det er nødvendigt for at inddæmme smitterisikoen. Beføjelserne er tidsbegrænset til 31. december 2021 og må ikke opretholdes længere end nødvendigt.

Kontrol, påbud og adgang (§ 5 og § 6)

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med lovens overholdelse og kan udstede de nødvendige påbud og forbud. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan myndighederne lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. For at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse er der ikke administrativ klageadgang over disse påbud.

Myndighederne har, mod legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlige og private ejendomme for at varetage opgaver efter loven. Politiet kan yde bistand, hvis det er nødvendigt.

Erstatning og kompensation (§ 7)

Staten yder erstatning og kompensation til minkavlerne:

• For mink, der aflives som følge af loven, ydes erstatning for dyrenes værdi samt for det opståede driftstab. Retten til erstatning for dyrenes værdi bortfalder, hvis de pelses.
• Besætninger, der allerede var pålagt restriktioner pga. COVID-19, kompenseres efter reglerne i lov om hold af dyr.
• Ministeren fastsætter nærmere regler for erstatning og kompensation som følge af det midlertidige forbud mod minkhold. Det anerkendes, at forbuddet kan udgøre et ekspropriativt indgreb, hvorfor der skal ydes fuldstændig erstatning.

Der kan oprettes særlige myndigheder eller kommissioner til at behandle sagerne.

Straf (§ 8)

Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Dette gælder for:

• Ulovligt hold af mink.
• Ulovlig transport af mink.
• Manglende efterlevelse af påbud eller forbud.

Både personer og selskaber kan pålægges strafansvar.

Ikrafttrædelse (§ 9)

Loven træder i kraft straks ved bekendtgørelsen i Lovtidende på grund af den akutte risiko for folkesundheden. Der indføres dog en overgangsperiode, således at straf for ulovligt hold af mink (anskaffet før lovens ikrafttræden) først finder anvendelse fra den 1. december 2020. Dette giver avlerne en frist til at efterkomme kravet om aflivning.