Search for a command to run...
Myndighed
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Dato
22. august 2024
Område
Social og omsorg
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2025
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Den nye ældrelov er en del af en omfattende reform af ældreområdet, som blev aftalt mellem regeringen og flere partier den 18. april 2024. Reformen skal grundlæggende ændre måden, ældreplejen styres, dokumenteres og leveres på. Målet er at gå fra detailstyring og kontrol til en mere værdibaseret tilgang med fokus på kvalitet og selvbestemmelse.
Loven træder i kraft 1. juli 2025. Der er planlagt en omfattende implementeringsindsats med fokus på at understøtte både medarbejdere og ledere i deres nye roller. Reformen vil blive evalueret løbende, og der vil være særlig opmærksomhed på, hvordan de nye rammer påvirker kvaliteten i ældreplejen og arbejdsvilkårene for medarbejderne.

Lovforslaget om en ny ældrereform lægger op til øget selvbestemmelse, helhedspleje og tættere samarbejde med pårørende og lokalsamfund.

Forslaget til Ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven tilsigter særligt at understøtte den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne i forbindelse med aldring, men kan også omfatte andre ældre personer under folkepensionsalderen, hvis deres behov svarer til den ældre målgruppe. Loven gælder dog ikke for borgere omfattet af servicelovens §§ 95 eller 96 (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance).
Folketinget behandler i dag de nye lovforslag til ældrereformen, der skal sikre mere selvbestemmelse for de ældre og give medarbejderne større faglig frihed.
Regeringen og aftalepartierne erstatter det nuværende tilsyn med en ny model baseret på tillid, læring og en markant reduktion af bureaukrati.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.
Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.
Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.
Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.
Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. Ændringerne er e...
Læs mereÆldreministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om ældretilsyn i høring. Bekendtgørelsen er en opfølgning ...
Læs mere
Manglende udbetaling af julegratiale til pensionister bosat i anden medlemsstat udgør ikke traktatbrud