Overtrædelse af konkurrenceklausul ved markedsføring af fritureolie til cateringmarkedet

Sagen omhandlede en tvist mellem Aarhus Oliefabrik A/S (sagsøger) og Alf Silkeberg (sagsøgte) vedrørende en overtrædelse af en konkurrenceklausul indgået i en overdragelsesaftale fra 1993.

Baggrund for Sagen

Sagsøger, Aarhus Oliefabrik A/S, producerer olier og fedtstoffer til friturestegning, afsat til både det industrielle marked og cateringmarkedet. Sagsøgte, Alf Silkeberg, har i mange år forsket i og udviklet vegetabilske olier. Han var eneanpartshaver i Frilette Europa A/S (1975-1980) og leder af salg og udvikling (1975-1995).

Overdragelsesaftalen og Konkurrenceklausulen

Den 13. august 1993 indgik parterne en overdragelsesaftale, hvor sagsøger erhvervede den del af Frilette Europa A/S's virksomhed, der beskæftigede sig med salg af olieprodukter til catering, herunder varemærker som "Frilette Long-Life". Aftalen indeholdt en konkurrenceklausul (Overdragelsesaftalen pkt. 6.1), der forbød sagsøgte i en periode på fem år fra den 1. januar 1994 at udøve direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed med de overdragne produkter på verdensplan. Overtrædelse af klausulen udløste en konventionalbod på 250.000 kr. pr. overtrædelse, hvor hver påbegyndt 14-dages periode af en stridende tilstand udgjorde én overtrædelse (Overdragelsesaftalen pkt. 6.2).

Royaltyaftalen og Good Fry Olien

Samme dag indgik parterne en royaltyaftale, der tillod sagsøgte at fortsætte sin forskning i en olie tilsat sesamolie, kaldet Good Fry olien, som blev patenteret. Sagsøgte forpligtede sig til udelukkende at arbejde med Aarhus Oliefabrik A/S i forbindelse med anvendelse af dette patent inden for cateringsegmentet i Europa.

I 1995 stiftede Lipidia Holding S.A. og Eric Deneve selskabet Good-Fry International NV. Eric Deneve, tidligere sælger hos Frilette Europa A/S, blev direktør for Good-Fry International NV.

Sagsøgtes Påståede Overtrædelser

Sagsøger gjorde gældende, at sagsøgte havde overtrådt konkurrenceklausulen ved at markedsføre Good Fry olien på cateringmarkedet. Dette omfattede:

• Et brev af 29. december 1995 fra Good-Fry International NV, underskrevet af sagsøgte, til McDonald's hovedkontor i Frankfurt, hvor Good Fry olien blev anprist.
• Breve af 3. februar 1996 og et udateret brev fra Good-Fry International NV, underskrevet af sagsøgte, til det tyske firma Walter Rau Lebensmittelwerke, hvor Good Fry olien blev markedsført med henblik på samarbejde om salg til McDonald's.
• Anprisning af Good Fry olien i diverse artikler, der ikke udelukkende var af videnskabelig art.

Parternes Anbringender

Sagsøger anførte, at konkurrenceklausulen var begrænset til cateringmarkedet, som omfattede kantiner, hospitaler, plejehjem, restauranter m.v., herunder McDonald's. Sagsøger mente, at Good Fry olien var et konkurrerende produkt til Frilette Long-Life olien, og at sagsøgtes handlinger udgjorde direkte markedsføring og dermed flere overtrædelser af klausulen.

Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at Good Fry olien adskilte sig fra Frilette Long-Life olien (f.eks. ved tilsætning af sesamolie og sundhedsmæssige fordele) og primært var markedsført til industrien eller "diætkøkkener", ikke det traditionelle cateringmarked. Sagsøgte bestred at have direkte eller indirekte ejerskab i Lipidia Holding S.A. eller Good-Fry International NV og anførte, at Aftaleloven § 38 eller § 36 burde medføre en lempelse af konventionalboden, hvis der overhovedet var tale om en overtrædelse.

Skønsmandens Erklæring

En skønserklæring definerede cateringsektoren bredt. Skønsmanden vurderede, at Good Fry olien og Frilette Long-Life olien, trods forskelle i pris, form og holdbarhed, var substituerbare produkter, da de begge anvendes til friturestegning og er af samme art. Good Fry olien var primært anvendt industrielt, men også markedsført til restauranter, private hjem og institutioner. Frilette Long-Life olien var primært solgt til gadekøkkener og restauranter.

Rettens Vurdering af Konkurrence og Markedsføring

Retten lagde til grund, at Good Fry olien og Frilette Long-Life olien var konkurrerende produkter på cateringmarkedet. Retten fandt, at McDonald's skulle karakteriseres som en aftager på cateringmarkedet. Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgte i kraft af ejerskab kunne gøres ansvarlig for aktiviteterne i Good-Fry International NV eller Lipidia Holding S.A. Spørgsmålet var derfor, om sagsøgte som forskningsmedarbejder havde bidraget til markedsføringen.

Retten vurderede, at brevet af 29. december 1995 til McDonald's, underskrevet af sagsøgte, udgjorde et direkte markedsføringstiltag. De øvrige henvendelser og artikler blev ikke anset for tilstrækkeligt konkrete markedsføringstiltag fra sagsøgtes side til at udgøre en overtrædelse af konkurrenceklausulen. Retten fandt, at sagsøger havde dokumenteret én overtrædelse af konkurrenceklausulen, nemlig henvendelsen til McDonald's.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgte, Alf Silkeberg, havde overtrådt den indgåede konkurrenceklausul i overdragelsesaftalen fra 1993. Retten lagde vægt på, at sagsøgtes henvendelse af 29. december 1995 til McDonald's hovedkontor i Frankfurt udgjorde et direkte markedsføringstiltag for Good Fry olien på cateringmarkedet, hvilket var i strid med klausulen.

Rettens Konklusion

Retten fastslog, at Good Fry olien og Frilette Long-Life olien var konkurrerende produkter, og at McDonald's var en aftager på cateringmarkedet. Den manglende dokumentation for sagsøgtes ejerskab i Good-Fry International NV eller Lipidia Holding S.A. fritog ham ikke for ansvar for egne handlinger som forskningsmedarbejder.

Afgørelse om Konventionalbod

Konventionalboden på 250.000 kr. pr. overtrædelse blev opretholdt. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte eller lempe konventionalboden i medfør af Aftaleloven § 36 eller § 38, da aftalen var indgået mellem professionelle parter, og klausulen var tidsmæssigt og markedsmæssigt begrænset.

Thi kendes for ret: Sagsøgte, Alf Silkeberg, blev dømt til at betale 250.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 17. juli 1996 til Aarhus Oliefabrik A/S. Herudover skulle sagsøgte betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøger.