Sag om overtrædelse af konkurrenceklausul ved salg af virksomhed på Københavns Engros Grønttorv

Sagen omhandlede, hvorvidt Løjberts ApS (sagsøgte) havde overtrådt en konkurrenceklausul aftalt med Dansk Bolicia Frugt ApS (sagsøgeren) i forbindelse med salget af sagsøgtes frugt- og grøntvirksomhed på Københavns Engros Grønttorv. Virksomheden blev solgt den 15. januar 1998 med overtagelsesdag den 1. februar 1998 for 1.250.000 kr.

Konkurrenceklausulen

Købekontraktens § 9 indeholdt en konkurrenceklausul, der forbød sælgeren (Løjberts ApS) og dennes direktør, John Løjbert, at udøve konkurrerende virksomhed eller indirekte deltage i sådan i en periode på fem år fra overtagelsesdatoen og inden for en radius af 10 km fra Københavns Engros Grønttorv. Ved overtrædelse var der aftalt en konventionalbod på 100.000 kr. pr. overtrædelse, uden at dette afskar køber fra at kræve yderligere dokumenteret tab erstattet.

Den påståede overtrædelse

Sagsøgeren erfarede omkring årsskiftet 1998/1999, at John Løjbert havde formidlet salg af ærter fra avler Kåre Bentsen til Peter Skov Hansen på Grønttorvet. Sagsøgeren opfordrede John Løjbert til at standse den konkurrerende virksomhed og betale konventionalboden.

John Løjbert bestred overtrædelsen og forklarede, at handlen med ærterne var en "vennetjeneste" uden fortjeneste, og at han ikke havde drevet handel med ærterne. Han udstedte dog fakturaer på Løjberts ApS' brevpapir for transaktionerne.

Parternes anbringender

• Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgte havde drevet konkurrerende virksomhed i strid med klausulen. Det blev fremført, at John Løjbert reelt var selskabets ejer og leder, og at hans handlinger forpligtede selskabet. Konventionalboden skulle ikke bortfalde eller nedsættes, da klausulen var afbalanceret og boden svarede til 8-9% af købesummen. Aftaleloven § 36 og § 38 fandt ikke anvendelse.
• Sagsøgtes advokat påstod frifindelse og gjorde gældende, at konkurrenceklausulen var ugyldig, da Funktionærloven § 18 ikke var iagttaget, idet John Løjbert reelt var ansat hos sagsøgeren. Subsidiært blev det anført, at der ikke forelå en kvalificeret overtrædelse, da der var tale om en vennetjeneste og ikke konkurrerende virksomhed. Det blev også hævdet, at sagsøgeren havde udvist retsfortabende passivitet, og at John Løjbert havde handlet på egne vegne uden for sin fuldmagt. Endvidere blev det anført, at Aftaleloven § 36 eller § 38 burde anvendes til at nedsætte eller bortfalde boden, da der ikke var lidt konkret skade.

Sø- og Handelsretten fandt, at John Løjbert reelt ledede og ejede Løjberts ApS, og at der ikke var realitet i, at sønnen Michael Løjbert var indehaver af anparterne. Retten lagde til grund, at det var naturligt at aftale en konkurrenceklausul for både selskabet og John Løjbert personligt i forbindelse med salget af virksomheden.

Retten afviste sagsøgtes anbringende om, at konkurrenceklausulen skulle tilsidesættes i medfør af Funktionærloven § 18, da sagen var anlagt mod selskabet Løjberts ApS, som erhvervsdrivende, og ikke mod John Løjbert som funktionær. Ligeledes afviste retten, at klausulen skulle tilsidesættes helt eller delvist i henhold til Aftaleloven § 36 eller § 38.

Retten fortolkede konkurrenceklausulen i købekontraktens § 9 således, at den havde til formål at beskytte køberen mod konkurrence på det samme marked. Uanset om aftalen med Kåre Bentsen fysisk var indgået uden for klausulens geografiske område, var det afgørende, at den havde konkurrencemæssig virkning inden for det relevante område på Københavns Engros Grønttorv.

Baseret på John Løjberts og Kåre Bentsens forklaringer samt de fremlagte fakturaer fandt retten det godtgjort, at John Løjbert lod Løjberts ApS handle ærter med Kåre Bentsen. John Løjberts forklaring om, at handlingen var en vennetjeneste, blev forkastet, da der var udstedt fakturaer, og transaktionen havde kommerciel karakter.

Retten fandt intet grundlag for at tilsidesætte størrelsen af den aftalte konventionalbod.

Afgørelse: Løjberts ApS blev dømt til at betale Dansk Bolicia Frugt ApS 100.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 8. februar 1999 samt sagens omkostninger på 15.000 kr.