Sag om økonomisk opgør mellem kommanditister efter indfrielse af banklån

Sagen omhandlede et økonomisk opgør mellem sagsøgerne Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen (herefter sagsøgerne) og sagsøgte Jan Sørensen. Parterne var kommanditister i investeringsprojekterne K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega, som var finansieret af Amtssparekassen Fyn A/S (senere Fionia Bank A/S). Projektet blev nødlidende i 1999, og sagsøgerne indgik en forligsaftale med Amtssparekassen den 13. juni 2007, hvorefter de indfriede bankens krav og blev subrogeret i Amtssparekassens krav mod Jan Sørensen.

Baggrund for Sagen

Investeringsprojektet involverede køb og drift af stykgodsskibene M/S Colmar Sirius og M/S Colmar Vega. Skibene blev solgt på tvangsauktion i Holland den 30. september 1999, hvilket dækkede en del af Amtssparekassens tilgodehavende som 1. prioritets panthaver. Den oprindelige stævning blev udtoget af Amtssparekassen i december 1999 mod kommanditselskaberne og kommanditisterne, herunder Jan Sørensen.

Forligsaftalen og Subrogation

Efter en lang forberedelsesperiode indgik Amtssparekassen en forligsaftale med sagsøgerne (Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen) den 13. juni 2007. Ifølge aftalen betalte sagsøgerne 3.100.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af Amtssparekassens krav. Som følge heraf trådte sagsøgerne i stedet for Amtssparekassen og overtog bankens krav mod Jan Sørensen. Sagen fortsatte herefter med sagsøgerne mod Jan Sørensen som eneste sagsøgte.

Jan Sørensens Påstande og Indsigelser

Jan Sørensen påstod frifindelse og subsidiært betaling af et mindre beløb. Han gjorde gældende, at:

• Kommanditselskaberne aldrig havde ejet aktierne i de Bahamas-selskaber, der formelt ejede skibene, og at dette var en bristende forudsætning for hans deltagelse i projektet.
• Amtssparekassen havde handlet ansvarspådragende ved at modsætte sig en insolvensbehandling af de to Bahamas-selskaber, hvilket forhindrede et salg af skibene i fri handel og førte til et tab.
• Tvangsauktionspriserne stod i åbenbart misforhold til skibenes reelle værdi, og at Retsplejeloven § 578 burde anvendes analogt til at nedsætte kravet.
• Budaftalen mellem panthaverne, hvor 2. prioriteten ville byde 1. prioriteten hjem, var et uigenkaldeligt tredjemandsløfte, som han kunne støtte ret på.
• Hans hæftelse som kommanditist var begrænset til de første 10 % af hans anparter plus et stillet depot, hvilket sagsøgerne bestred.

Sagsøgernes Argumenter

Sagsøgerne fastholdt, at Jan Sørensens krav mod dem var baseret på hans position som medhæftende kommanditist med en ejerandel på 31 % i kommanditselskaberne. De anførte, at:

• Jan Sørensens indsigelser om aktieejerskab var formelle og udokumenterede, og at forholdene i virkeligheden svarede til vedtægternes forudsætninger, jf. Selskabsloven § 3.
• Amtssparekassen Fyn havde indfriet udlandslånet i henhold til sin garantiforpligtelse, og at overførslen af lånet til Valutalån Fyn A/S var en intern bogføringsmæssig transaktion uden betydning for kravets eksistens.
• Jan Sørensen ikke havde godtgjort, at Amtssparekassen havde handlet ansvarspådragende ved at modsætte sig insolvensbehandlingen.
• Der ikke var grundlag for at nedsætte kravet på grund af tvangsauktionssalget, da Retsplejeloven § 578 ikke fandt direkte eller analog anvendelse, og et misforhold mellem salgspris og værdi ikke var dokumenteret.

Finansieringsstruktur og Sikkerhedsstillelse

Finansieringen af skibene skete via et udlandslån på USD 1.150.000 fra Amtssparekassen Dublin Ltd., garanteret af Amtssparekassen Fyn. Denne struktur var valgt for at spare stempelafgift. Kommanditisterne, herunder Jan Sørensen, havde forpligtet sig til at indbetale beløb til Amtssparekassen som følge af garantien. Amtssparekassen havde desuden 1. prioritets panteret i skibene og uigenkaldelig transport i kommanditisternes betalingsforpligtelser.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 12. oktober 2010 og traf følgende afgørelse:

Hovedafgørelse

Jan Sørensen tilpligtes at betale 564.715,24 kr. til sagsøgerne Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen med procesrente fra den 19. november 2001. Dette beløb er baseret på Jan Sørensens subsidiære påstand, som retten fandt ubestridt i beregningsmæssig henseende, og tager højde for forligsaftalen med Fionia Bank A/S samt realisationen af Jan Sørensens depot.

Anerkendelsespåstande

Jan Sørensen tilpligtes at anerkende:

• At Fionia Bank A/S var berettiget til at realisere og godskrive sig til nedskrivning af Jan Sørensens gæld det før realisationen beroende depotnr. 26612004 samt indlånskontonr. 0777-824-56-35339.
• At den af Retten i Middelburg, Holland, den 30. september 1999 iværksatte arrestforretning mod auktionsprovenu fra tvangsauktionerne over KML M/V Sirius og KML M/V Vega har været ubeføjet.

Jan Sørensen havde taget bekræftende til genmæle med hensyn til disse to påstande, og retten afsagde dom i overensstemmelse hermed.

Rettens Begrundelse

• Indfrielse af udlandslån: Retten lagde til grund, at kommanditselskabernes udlandslån blev overført fra Amtssparekassen Dublin Ltd. til Valutalån Fyn A/S i forbindelse med lukningen af Dublin-afdelingen. Amtssparekassen Fyn havde i henhold til sin garantiforpligtelse indfriet restgælden på udlandslånet.
• Aktieejerskab og forudsætninger: Retten fandt ikke godtgjort, at omstændighederne omkring ejerskabet til aktierne i de to Bahamas-selskaber skulle anses for en bristende forudsætning for Jan Sørensens deltagelse i projektet, eller at kommanditselskaberne manglede grundlag for at indkræve resthæftelsen.
• Insolvensbehandling og tvangsauktion: Retten fandt ikke godtgjort, at Amtssparekassen Fyn havde handlet ansvarspådragende ved at modsætte sig en insolvensbehandling af de to Bahamas-selskaber. Retten bemærkede, at Retsplejeloven § 578 ikke fandt direkte eller analog anvendelse i sagen, og at et eventuelt misforhold mellem salgspriserne på tvangsauktionen og skibenes værdi ikke var dokumenteret.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part, under hensyn til forligsaftalen med Fionia Bank A/S og sagens øvrige omstændigheder, herunder dokumentationen for udlandslånets indfrielse.