Afslag på retshjælpsdækning grundet erhvervsmæssig tvist og mulighed for klagenævnsbehandling

Sagen omhandler en tvist om retshjælpsdækning mellem en forsikringstager, klager 1, og Topdanmark Forsikring A/S. Klager 1 anmodede om retshjælpsdækning i forbindelse med en retssag anlagt af en bank, hvor hun var meddebitor på et lån. Hun gjorde gældende, at lånet alene var anvendt til opførelse af en privat bolig, og at tvisten derfor ikke udspringer af erhvervsmæssige forhold, hvilket ville berettige til dækning under hendes retshjælpsforsikring.

Topdanmark afviste dækning med den begrundelse, at sagen omhandlede tvister, der udspringer af erhvervsmæssige forhold, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5.1. Selskabet henviste desuden til, at tvisten kunne behandles af Pengeinstitutankenævnet, og at forsikringstageren i så fald var forpligtet til først at benytte denne mulighed, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 og 7, litra d.

Klager 1's advokat fastholdt, at sagen for klager 1 ikke var af erhvervsmæssig karakter, og at den ikke kunne behandles af et klagenævn, da der allerede var udtaget stævning, og sagens afgørelse ville bero på vidneforklaringer. Byretten havde i sin dom af 8/5 2018 givet banken medhold i kravet mod klager 1 og klager 2, delvist baseret på passivitetsbetragtninger vedrørende fordeling af provenu fra salg af aktiver. Sagen var efterfølgende anket til landsretten.

Ankenævnets Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring behandlede sagen med fokus på klager 1's krav om retshjælpsdækning. Nævnet bemærkede, at forsikringsbetingelsernes bestemmelse vedrørende erhverv i punkt 5.1 er en undtagelse, og at det påhviler selskabet at bevise, at sagen er omfattet af denne undtagelse.

• Nævnet fandt, at Topdanmark ikke havde bevist, at retssagen vedrørende klager 1 udspringer af erhvervsudøvelse. Dette blev begrundet med manglende nærmere oplysninger om de to lån, som klager 1 hæftede for, og hendes eventuelle rolle i klager 2's virksomhed.
• Imidlertid fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Topdanmarks afvisning af dækning med henvisning til, at klager 1 kunne have indbragt sagen for Pengeinstitutankenævnet. Nævnet lagde vægt på, at sagen for klager 1 vedrørte spørgsmålet om hendes hæftelse for en gæld, og hvorvidt hendes engagement med banken var indfriet i forbindelse med et salg af en ejendom, hvilket er en type sag, der typisk kan behandles af et klagenævn, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.3.
• Selvom retsplejelovens § 361 Retsplejeloven § 361 nævnes af selskabet som en mulighed for advokaten til at indbringe sagen for klagenævnet i svarskriftet, ændrer dette ikke ved forsikringsbetingelsernes krav om forudgående klagenævnsbehandling.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold i sin klage.