Sag om uberettiget opsigelse af forhandleraftale vedrørende malkeudstyr

Sagen omhandler et krav om erstatning fra sagsøger, Steen Egon Nielsen, mod sagsøgte, A/S S.A. Christensen & Co., som følge af sagsøgtes opsigelse af en forhandleraftale. Aftalen, indgået i november 1996, forpligtede Steen Egon Nielsen til at forhandle S.A. Christensens produkter (malkeudstyr mv.) i eget navn og for egen regning i et fastsat område (Viborg-Bjerringbro).

Forhandleraftalens Vilkår

Forhandleraftalen indeholdt flere centrale bestemmelser:

• [Aftalen § 4]: Forhandleren forpligtede sig til at udbygge servicenet og videreuddanne sig for at opnå optimal produkt- og serviceforståelse.
• [Aftalen § 12]: S.A. Christensen skulle bistå med vejledning og uddannelse af forhandleren og personale.
• [Aftalen § 15]: Aftalen gjaldt for et år ad gangen og forlængedes automatisk, medmindre den opsagdes af en af parterne. Opsigelse skulle ske senest pr. 1. oktober til ophør ved udløbet af det næstfølgende kalenderår, via anbefalet brev.
• [Aftalen § 18]: Aftalen kunne opsiges med en måneds varsel ved indtræden af en "usædvanlig hændelse", herunder misligholdelse, ændringer i forhandlerens ledelsesforhold, konkurs/likvidation eller overtrædelse af offentlige bestemmelser.

Opsigelsesforløb

Den 25. februar 1999 mødtes Steen Egon Nielsen med S.A. Christensens salgschef, Tage Møller. Dagen efter, den 26. februar 1999, modtog Steen Egon Nielsen et brev fra S.A. Christensen, der foreslog afvikling af samarbejdet pr. 31. marts 1999, da samarbejdet ikke blev "opfyldt optimalt". Et opfølgende brev af 9. marts 1999 fra S.A. Christensen anførte manglende vilje til effektivt salgssamarbejde og ringe interesse for salgs- og instruktionsmøder som begrundelse for den endelige beslutning om ophør pr. 31. marts 1999.

Steen Egon Nielsens advokat protesterede den 12. marts 1999 mod opsigelsen med henvisning til [Aftalen § 15] og forbeholdt sig ret til erstatning for uberettiget opsigelse. S.A. Christensens advokat fastholdt opsigelsen som kontraktsmæssig.

Parternes Påstande og Argumenter

Steen Egon Nielsen påstod, at S.A. Christensen skulle betale 1.700.000 kr. med procesrente fra 23. december 1999. Han anførte, at opsigelsen kun kunne ske i henhold til [Aftalen § 15], og at der ikke forelå en "usædvanlig hændelse" jf. [Aftalen § 18], der berettigede til opsigelse med kortere varsel. Han forklarede sin udeblivelse fra et møde med en presserende serviceforretning og bestred, at S.A. Christensen havde givet en advarsel. Erstatningskravet var baseret på en opgjort indtjening på 2.100.000 kr. minus 400.000 kr. fra andet arbejde.

S.A. Christensen påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. De anførte, at opsigelsen var berettiget i medfør af [Aftalen § 18], som ikke var udtømmende. Begrundelsen var Steen Egon Nielsens utilfredsstillende udførelse af hvervet, herunder manglende opsøgende salgsarbejde og udeblivelse fra møder, samt at der forud for opsigelsen var givet en mundtlig advarsel. De bestred de fremlagte regnskabstal og mente, at erstatningen højst burde være 16.000 kr. pr. måned.

Økonomiske Forhold

Der blev fremlagt ureviderede resultatopgørelser for 1997, 1998 og første kvartal af 1999. Steen Egon Nielsens revisor havde opgjort dækningsbidrag I og II samt indtjeningsbidrag:

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Steen Egon Nielsen havde misligholdt sine forpligtelser på en måde, der berettigede S.A. Christensen til at opsige aftalen i medfør af [Aftalen § 18] uden forudgående advarsel. S.A. Christensen havde ikke dokumenteret, at en advarsel var givet. Opsigelsen af aftalen med det givne varsel var derfor uberettiget.

For den uberettigede opsigelse skulle S.A. Christensen betale erstatning til Steen Egon Nielsen for hans tabte indtjening i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. december 2000. Dette tidspunkt var det tidligste, aftalen kunne være bragt til ophør i overensstemmelse med [Aftalen § 15].

Ved fastsættelsen af erstatningsbeløbet ansås Steen Egon Nielsens virksomhed som en helhed, idet hans varekøb hos andre end S.A. Christensen var en naturlig del af hans forhandlerforpligtelser. Retten fandt det mest retvisende at tage udgangspunkt i det oplyste indtjeningsbidrag for de 24 måneder i 1997 og 1998. Varelageret, som regnskabsmæssigt indgik som vareforbrug, blev skønsmæssigt ansat til 300.000 kr., da det var angivet til mindre end den faktiske værdi.

Steen Egon Nielsens tab i opsigelsesperioden på 21 måneder blev skønsmæssigt opgjort til 1.500.000 kr. Fra dette beløb blev der fratrukket 400.000 kr., som var Steen Egon Nielsens forventede indtjening i perioden fra andet arbejde, og hvorom der ikke var rejst særskilt indsigelse.

Erstatningen for tabet i opsigelsesperioden blev fastsat skønsmæssigt til samlet 1.100.000 kr. med procesrente som påstået. S.A. Christensen & Co. blev dømt til at betale dette beløb samt sagens omkostninger på 60.000 kr. inden 14 dage fra dommens afsigelse.