Godtgørelse ved ophør af agenturaftale - manglende forlængelse ikke misligholdelse

Sagen omhandlede en tvist mellem det tyske selskab Grieser & Koch GmbH (agent) og det danske selskab KE Fibertec A/S (principal) vedrørende ophør af en agenturaftale. Parterne indgik den 23. april 1999 en eksklusiv agenturaftale for salg af Fibertecs produkter i hele Tyskland. Aftalen havde en løbetid på fem år frem til den 31. december 2003 og indeholdt bestemmelser om minimumsomstætning, godtgørelse ved aftalens ophør (Handelsagentloven § 25), og en konkurrenceklausul (§ 7).

Agenturaftalens vilkår

• Løbetid: 1. januar 1999 til 31. december 2003.
• Minimumsomstætning: Fastsat for 1999-2001, med mulighed for Fibertec at opsige aftalen ved manglende opfyldelse af 75% af målene.
• Godtgørelse ved ophør (§ 26): Op til et års provision, beregnet efter Handelsagentloven § 25, med fradrag for eksisterende kunder.
• Konkurrenceklausul (§ 7): Grieser & Koch måtte ikke indgå samarbejde om konkurrerende produkter i op til et år efter aftalens ophør. Hvis Fibertec opsagde aftalen, skulle der betales godtgørelse.
• Lovvalg (§ 27): Dansk ret skulle finde anvendelse.

Udover agenturaftalen indgik Fibertec en OEM-aftale med Bioclimatic GmbH, som udbød Fibertecs produkter som "private label" i Tyskland. Bioclimatic var en konkurrent til Grieser & Koch, og Grieser & Koch modtog 5% provision af omsætningen fra Bioclimatic.

Forhandlinger om forlængelse

Parterne indledte forhandlinger i 2003 om en fortsættelse af samarbejdet, først som en forhandleraftale og senere som en fornyelse af agenturaftalen. Uenigheden opstod primært omkring fastsættelsen af omsætningsmål for de kommende år. Grieser & Koch argumenterede for lavere mål på grund af en recession på det tyske marked, især inden for bygge- og ventilationsbranchen. Fibertec fastholdt højere mål og mente, at Grieser & Kochs manglende accept af disse udgjorde en misligholdelse.

Da parterne ikke kunne nå til enighed om en forlængelse, udløb agenturaftalen den 31. december 2003. Grieser & Koch nedlagde påstand om godtgørelse for agenturaftalens ophør og vederlag for den påtagne konkurrenceklausul. Fibertec påstod frifindelse og argumenterede for, at Grieser & Koch ikke havde opfyldt betingelserne for godtgørelse, og at konkurrenceklausulen kun udløste vederlag, hvis Fibertec opsagde aftalen, ikke ved udløb.

Sø- og Handelsretten fandt, at Grieser & Koch ikke havde misligholdt agenturaftalen ved ikke at acceptere Fibertecs forslag til omsætningsmål, da forslagene var forskellige og vedrørte forskellige aftaletyper. Retten fandt det godtgjort, at Grieser & Koch loyalt havde videresendt nødvendige oplysninger til Fibertec.

Retten afviste kravet om vederlag for konkurrenceklausulen. Selvom aftalen var underlagt dansk ret, argumenterede Grieser & Koch for anvendelse af tysk ret (Handelsgesetzbuch § 90) via Rom-konventionens artikel 7, stk. 1. Retten fandt dog, at Handelsgesetzbuch § 90 ikke var international præceptiv, og Rom-konventionens artikel 7, stk. 1 fandt derfor ikke anvendelse. Da dansk ret ikke gav grundlag for vederlag for konkurrenceklausulen i denne situation (udløb af aftalen), blev dette krav afvist.

Retten tilkendte Grieser & Koch godtgørelse for agenturaftalens ophør. Det blev fastslået, at Grieser & Koch havde krav på godtgørelse efter Handelsagentloven § 25. Retten lagde vægt på, at Grieser & Kochs arbejde havde ført til en betydelig omsætningsstigning fra eksisterende kunder og en forøgelse af kundekredsen (nye kunder udgjorde ca. 90% af omsætningen), hvilket havde givet Fibertec betydelige fordele. Desuden mistede Grieser & Koch en betydelig provisionsindtægt ved aftalens ophør.

Godtgørelsen blev skønsmæssigt fastsat til 100.000 €.

Rettens afgørelse

Fibertec A/S blev dømt til at betale Grieser & Koch 100.000 € med renter fra den 7. oktober 2004. Derudover skulle Fibertec A/S betale 53.000 kr. i sagsomkostninger samt 27.240 kr. til dækning af retsafgift og øvrige omkostninger.

Sagen er den 26. september 2006 anket til Højesteret (HR 431/06).Dommen er blevet berigtiget på side 17.Sagen er sluttet i Højesteret den 26. februar 2008.