Sag om gyldigheden af opsigelse af eneforhandleraftale og brug af varemærke

Sagen omhandlede en tvist mellem Oticon A/S (sagsøger) og Woori Hearing Aid Co., Ltd. (sagsøgte) vedrørende Oticons opsigelse af en eneforhandleraftale indgået den 16. august 2004, samt de deraf følgende retsvirkninger, herunder spørgsmålet om Wooris ret til at anvende Oticons varemærker og økonomiske krav mellem parterne.

Eneforhandleraftalen

Den 16. august 2004 indgik Oticon og Woori en eneforhandleraftale med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2003. Aftalen gav Woori eksklusiv ret til distribution af Oticons høreapparater i Korea. Centrale punkter i aftalen var:

• Punkt 3.3: Eneforhandleren var berettiget til at anvende Oticons varemærke under aftaleperioden, men forpligtet til at ophøre med brugen ved aftalens ophævelse, uanset grunden til ophævelsen.
• Punkt 7.1: Aftalen kunne opsiges af en af parterne med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af en måned uden angivelse af særlig grund.
• Punkt 7.2: Den ikke-misligholdende part var berettiget til erstatning i henhold til almindelige erstatningsregler, dog uden ansvar for konsekvenstab eller mistet indtjening.
• Punkt 7.4: Ved aftalens ophør var eneforhandleren ikke længere berettiget til at markedsføre og sælge produkterne.
• Punkt 11.1: Tvister skulle afgøres ved Sø- og Handelsretten i overensstemmelse med dansk ret.

Sagens forløb og uenighed om aftaleændring

I april 2009 drøftede parterne et muligt fremtidigt samarbejde. Oticon udtrykte utilfredshed med sin markedsandel i Korea og fremsatte et "Indicative offer" den 27. april 2009, der indeholdt salgsmål for Woori (6.000 enheder i 2009, 8.000 i 2010) som betingelse for at udskyde etableringen af et Oticon-datterselskab i Korea. Woori underskrev ikke tilbuddet, idet de mente, at det afveg fra en mundtlig aftale indgået i april 2009, hvor de opfattede, at aftalen ville blive forlænget, hvis salgsmålene blev nået. Woori anmodede gentagne gange om information om nye produkter (Dual og Hit) til registrering i Korea, men modtog dem forsinket, hvilket ifølge Woori forhindrede dem i at nå salgsmålene.

Den 11. august 2009 opsagde Oticon eneforhandleraftalen med 3 måneders varsel i henhold til punkt 7.1, med henvisning til Wooris utilfredsstillende resultater. Woori bestred opsigelsens gyldighed og henviste til den mundtlige aftale fra april 2009.

Koreansk retsafgørelse

Den 21. februar 2011 afsagde Seoul High Court en kendelse i en sag anlagt af Oticon, hvor retten fandt, at Oticons opsigelse af eneforhandleraftalen var ugyldig, og afviste Oticons krav om forbud mod Wooris brug af varemærket. Denne afgørelse blev appelleret til Supreme Court of Korea, som afviste at behandle appellen den 28. juni 2008 (datoen er sandsynligvis en fejl i dommen, da den er før 2011).

Økonomiske krav

Oticon fremsatte en betalingspåstand på EUR 380.754,62 for ubetalte leverancer. Woori bestred ikke leverancerne eller opgørelsen, men gjorde gældende, at de havde et modkrav på EUR 690.044,76 for tabt bruttofortjeneste som følge af Oticons misligholdelse, herunder manglende levering af bestilte varer og forsinkelse af produktinformation.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 15. juli 2013.

Wooris påstand om sagens afvisning

Retten afviste Wooris påstand om afvisning af sagen. Det blev fastslået, at den koreanske retsafgørelse var et foreløbigt retsmiddel (svarende til et forbud i dansk ret) og derfor ikke var til hinder for, at nærværende retssag blev fremmet. Retten fandt ikke anledning til at tage stilling til, om den koreanske afgørelse havde bindende virkning i Danmark, jf. Retsplejeloven § 223a.

Oticons opsigelse af eneforhandleraftalen og retsvirkninger heraf

Retten fandt, at Oticon havde ret til at opsige eneforhandleraftalen. Det blev ikke bevist, at Oticons repræsentant mundtligt havde frafaldet retten til at opsige aftalen med 3 måneders varsel i henhold til aftalens punkt 7.1, eller at aftalen på anden måde var blevet uopsigelig. Oticons brev af 27. april 2009 udgjorde ikke et bindende tilbud, men en opfordring til at gøre tilbud, jf. Aftaleloven § 9, og Woori antog ikke tilbuddet inden for den fastsatte frist, jf. Aftaleloven § 4.

Retten gav Oticon medhold i følgende påstande:

• Opsigelsens gyldighed: Woori skal anerkende, at Oticons opsigelse af eneforhandleraftalen den 11. august 2009 var gyldig, og at aftalen lovligt blev bragt til ophør.
• Varemærkeret: Woori er ikke berettiget til at anvende Oticons navn eller varemærke under nogen form i hverken Korea eller andre steder i verden.
• Økonomiske krav: Woori har ingen økonomiske krav over for Oticon i anledning af aftalens opsigelse og ophør, da aftalens punkt 7 udelukker sådanne krav.

Oticons betalingskrav

Retten gav Oticon medhold i betalingskravet på EUR 380.754,62 med tillæg af rente på 2 % per måned fra den 31. marts 2010. Retten fandt, at Oticon ikke var forpligtet til at levere yderligere produkter til Woori i november 2011, da der var betydelige forfaldne og ubetalte fakturabeløb, og eneforhandleraftalen var opsagt. Woori havde ikke bestridt, at varerne var leveret, eller opgørelsen af betalingskravet.

Sagsomkostninger

Woori blev pålagt at betale 200.000 kr. i sagsomkostninger til Oticon A/S. Beløbet forrentes i medfør af Renteloven § 8a.

Sagen er anket til Højesteret (HR 194/13).Sagen er sluttet i Højesteret den 30. januar 2015 (dom).