Misligholdelse af samarbejdskontrakt vedrørende returpapirindkøb - Loyalitetspligt og oplysningsforpligtelse

Sagen angår en tvist mellem Dalum Papir A/S (Dalum) og Nordic Paper A/S (Nordic) om påstået misligholdelse af en samarbejdskontrakt vedrørende indkøb af returpapir. Kontrakten, indgået den 26. november 1999, fastsatte Nordics forpligtelser til at importere returpapir til Dalum, sikre de bedste priser og løbende informere om markedsudviklingen.

Kontraktens Hovedbestemmelser

• Samarbejdets omfang (§ 1): Nordic skulle fremskaffe ønskede kvaliteter til bedst mulige priser og løbende vurdere markedssituationen samt afrapportere prisudviklingen.
• Åbenhed (§ 2): Priser og leverandøradresser skulle fremlægges for Dalums indkøbsafdeling.
• Eksklusivitet (§ 3): Nordic havde eneret til import fra Tyskland, Benelux og Norge, dog eksklusive SKP og Norsk Genindvinding. Dalum måtte ikke selv søge leverancer fra dette område.
• Aftagepligt og kommission (§§ 4-5): Dalum skulle årligt aftage 50.000 tons returpapir, hvorfor Nordic modtog 25 kr. pr. ton i kommission. En minimumskommission på 15 kr. pr. ton gjaldt for ikke-aftaget tonnage op til 50.000 tons.

En tillægskontrakt fra 2002 forlængede kontrakten med yderligere fem år, gjorde den uopsigelig (bortset fra misligholdelse) og reducerede minimumstonnagen til 12.000 tons årligt fra 1. december 2004.

Dalums Påstande

Dalum påstod, at Nordic havde misligholdt kontrakten ved:

• Manglende åbenhed: Nordic leverede returpapir fra SKP/Cleanaway, men hemmeligholdt leverandørernes identitet i strid med kontraktens § 2.
• Loyalitetsbrud: Nordic blev agent for Cleanaway (eller forhandlede herom) uden at informere Dalum, hvilket stred mod loyalitetspligten.

Dalum krævede tilbagebetaling af kommission på 83.750 kr. (subsidiært 33.500 kr.) for de 3.350 tons papir leveret fra SKP/Cleanaway.

Nordics Påstande

Nordic påstod frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om, at Dalum skulle betale 761.250 kr. (subsidiært et mindre beløb) i erstatning for Dalums uberettigede opsigelse af kontrakten. Nordic argumenterede, at kontraktens § 3 tillod begge parter at indkøbe fra SKP, at Dalum var bekendt med leverancerne fra SKP/Cleanaway, og at Nordic først indgik agenturaftale med Cleanaway efter Dalums opsigelse. Nordic mente derfor, at Dalums opsigelse var uberettiget, og at de havde krav på erstatning svarende til minimumskommissionen for den resterende kontraktperiode.

Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at parterne ved kontrakten forpligtede sig til at samarbejde loyalt og varetage hinandens interesser.

Rettens Vurdering

• Kontraktens uklarhed: Retten fandt kontraktens § 3, 1. og 3. pkt., uklart formuleret vedrørende Nordics ret til at importere fra SKP/Norsk Genindvinding og Dalums forpligtelse til ikke at søge leverancer fra indkøbsområdet.
• Leverancer fra SKP/Cleanaway: Det blev ikke godtgjort, at Dalum ikke fik returpapir til den rigtige pris, eller at Nordic illoyalt havde handlet prisen op. Selvom Nordic ikke fremlagde dokumentation for, at Dalum var orienteret om leverancerne fra SKP/Cleanaway i overensstemmelse med kontraktens § 2, og Dalums interne kendskab til leverandørkoder ikke opfyldte Nordics loyalitetsforpligtelse, fandt retten ikke grundlag for at antage, at Nordics kommission på disse leverancer var i strid med kontrakten. Nordic skulle derfor ikke tilbagebetale kommission.
• Nordics forhandlinger med Cleanaway: Det blev ikke godtgjort, at Nordic blev agent for Cleanaway, mens samarbejdskontrakten var gældende. Imidlertid havde Nordic et tæt samarbejde med Cleanaway og blev tilbudt at blive deres agent. Retten fandt, at Nordic i medfør af oplysningsforpligtelsen i kontraktens § 1 og den almindelige loyalitetsforpligtelse, der gælder for et agentforhold, burde have orienteret Dalum om disse forhandlinger. Markedet for returpapir var præget af lav konkurrence, og prisstigninger var en mulig konsekvens af Cleanaways søgen efter en dansk agent i konkurrence med Dalum.

Afgørelse og Domslut

På baggrund af Nordics manglende orientering om forhandlingerne med Cleanaway fandt retten, at Dalum var berettiget til erstatningsfrit at bringe samarbejdet med Nordic til ophør.

Retten frifandt begge parter for hinandens påstande.

Hver part skulle bære sine egne sagsomkostninger.

Sagen er anket til Højesteret (HR 232/06) den 18. maj 2006.Sagen er sluttet i Højesteret den 12. juli 2007.