Sag om erstatning for tabt fortjeneste ved salg af tv-rettigheder til boksekamp

Sagen omhandler et erstatningskrav fra International Entertainment ApS (IE) mod Sauerland Event GmbH of Germany (Sauerland) og ARD. IE, en dansk boksepromotor, arrangerede en boksekamp den 14. oktober 2006 mellem Mikkel Kessler og Marcus Beyer i Parken, København. IE havde til hensigt at sælge tv-rettighederne til kampen i Danmark som en pay-per-view (PPV) ordning.

Baggrund for tvisten

En "Promotional Agreement" blev indgået mellem IE og Sauerland den 22. juni 2006. Aftalen overdrog eksklusive live- og forsinkede tv-rettigheder for Tyskland, Østrig, Schweiz og Luxembourg til Sauerland. Rettighederne for resten af verden, herunder Danmark, forblev hos IE. Aftalen indeholdt en "overspill"-klausul (punkt 9c), der anerkendte, at ARD's tyske udsendelse kunne ses i andre lande, herunder Danmark. Punkt 9d forpligtede Sauerland til at sikre, at ARD ikke viderelicensierede signalet til "ADDITIONAL TERRITORIES" og til at gøre sit bedste for at få ARD til at frigive territorier, hvis IE modtog anmodninger.

ARD havde en rammeaftale med Sauerland fra 2000, der forpligtede Sauerland til at overdrage tv-rettigheder til ARD for kampe, Sauerland var involveret i. Denne rammeaftale dækkede Tyskland, Østrig, Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein og anerkendte "overspill" via alle tekniske transmissionskanaler. ARD's satellitsignal dækker det meste af Europa og sendes ukrypteret, hvilket betyder, at det kan modtages i Danmark via parabol, antenne eller kabel. Danske kabeludbydere videresender også ARD's signal mod betaling via Copy-Dan.

Forhandlingsforløb og parternes viden

Før aftalen blev underskrevet, drøftede IE's agent, Michael Marley, og Sauerlands Chris Meyer muligheden for, at op til 800.000 danske husstande kunne modtage ARD's signal via "overspill". IE anmodede om en prisreduktion på 100.000 euro, som endte med en reduktion på 50.000 euro, som kompensation for dette. IE forsøgte efterfølgende at få ARD til at blokere signalet i Danmark for at muliggøre en PPV-aftale, men ARD traf ingen endelig beslutning om dette. ARD afviste at have en kontraktmæssig forpligtelse til at blokere signalet over for IE.

IE indgik til sidst en aftale med CIAC (DK4) om ikke-eksklusive rettigheder for 1,5 millioner kr., da en PPV-aftale ikke kunne opnås. IE påstod, at Sauerland og ARD skulle betale 13.500.000 kr. i erstatning, da IE ikke kunne opnå den forventede salgspris for tv-rettighederne.

Sø- og Handelsretten frifandt både Sauerland Event GmbH of Germany og ARD for International Entertainment ApS' (IE) erstatningskrav.

IE's krav mod Sauerland

Retten fastslog, at IE som arrangør havde transmissionsrettighederne og den økonomiske risiko. Sauerland burde have oplyst IE bedre om omfanget af ARD's forpligtelser og "overspill" via alle tekniske overførselsmåder, ikke kun tilfældig modtagelse. Dog fandt retten, at IE var bekendt med risikoen for udbredelse af ARD's signal til op til 800.000 husstande i Danmark gennem forudgående e-mail-korrespondance. IE undlod at undersøge muligheden for at afbryde signalet inden aftalens indgåelse og havde derved accepteret risikoen for, at salget af tv-rettighederne i Danmark kunne påvirkes negativt. Sauerland blev derfor frifundet for erstatningspåstanden.

Med hensyn til sagsomkostninger mellem IE og Sauerland fandt retten, at da Sauerland ikke klart oplyste IE om konsekvenserne af aftalen med ARD, skulle hver part bære egne omkostninger, uanset frifindelsen.

IE's krav mod ARD

Retten fastslog, at der ikke var et direkte kontraktforhold mellem IE og ARD. Forløbet af forhandlingerne om at lukke for ARD's kabeltransmitterede signal i Danmark kunne ikke i sig selv medføre ansvar for ARD. ARD blev derfor frifundet.

IE blev pålagt at betale ARD's sagsomkostninger på 658.734,70 kr. (500.000 kr. til advokatudgifter og 158.734,70 kr. til øvrige udgifter) med tillæg af procesrente efter renteloven § 8a.