Sag om kommunal swapaftale: Forældelse og passivitet af krav mod Nordea

Sagen omhandlede, hvorvidt Nordea Bank Abp, Finland (herefter Nordea) havde opfyldt sin oplysnings- og rådgivningspligt over for Haderslev Kommune i forbindelse med indgåelsen af 30 swapaftaler i perioden 2007-2012, og om et eventuelt krav fra Haderslev Kommune var forældet.

Sagens Baggrund

Haderslev Kommune indgik i perioden 2007-2012 30 swapaftaler med Nordea, ofte i kombination med lån fra KommuneKredit, for at ændre kommunens lånevilkår. Swapaftalerne omfattede renteswaps og valutaswaps. Centrale stridspunkter var:

• Marginaler: Nordea indregnede et rentetillæg (marginal) i alle swapaftaler, som ikke blev specificeret over for kommunen. Marginalen udgjorde en del af den oplyste rente og førte til en negativ startværdi for swapaftalerne.
• Asymmetri/Konveksitet: Skævheden i kursgevinster og -tab ved renteudsving, hvor stigninger og fald i markedsværdien ikke var symmetriske, blev ikke tilstrækkeligt oplyst i de tidlige kvartalsrapporter.

Parterne havde indgået en "Kundekontrakt for aftaler om finansielle instrumenter" og en "Aftale om passiv- og aktivpleje", som fastlagde rammerne for samarbejdet. Haderslev Kommunes finansielle strategi, udarbejdet med Nordeas input, havde til formål at minimere finansieringsomkostninger og aktivt anvende finansielle instrumenter.

I september 2012 overdrog Haderslev Kommune sine Nordea-swapaftaler til Deutsche Bank, hvilket medførte en betydelig betaling fra kommunen.

Finanstilsynets Rapport og Skønsmændenes Udtalelser

En rapport fra Finanstilsynet fra 2016 fastslog, at kunder skulle oplyses om den samlede pris, initial negativ markedsværdi og asymmetri. Skønsmændene bekræftede, at marginaler og negative startværdier ikke var lette at udlede fra Nordeas kvartalsrapporter, og at asymmetri ikke blev vist i de tidlige rapporter. De vurderede, at Nordea sandsynligvis havde et økonomisk incitament til at anbefale hyppige omlægninger, da marginalen for restløbetiden tilfaldt banken ved terminering.

Haderslev Kommunes Påstande

Haderslev Kommune påstod, at swapaftalerne var ugyldige på grund af svig, fremkaldt vildfarelse eller urigtige forudsætninger, idet Nordea bevidst havde fortiet eller afgivet urigtige oplysninger om marginaler, negative startværdier og asymmetri. Kommunen gjorde gældende, at den skulle kategoriseres som detailkunde, hvilket ville medføre strengere oplysningskrav. Kommunen anførte, at kravet ikke var forældet, da den først fik kendskab til de afgørende forhold i slutningen af 2013, og krævede 96.767.543 kr. i erstatning.

Nordeas Påstande

Nordea påstod frifindelse og gjorde gældende, at de havde opfyldt deres oplysningspligt i henhold til gældende regler og branchepraksis. Nordea fastholdt, at Haderslev Kommune skulle kategoriseres som professionel kunde, hvilket medførte lempeligere oplysningskrav. Nordea bestred svig og vildfarelse og anførte, at kommunens krav var forældet eller bortfaldet ved passivitet, da kommunen burde have haft kendskab til de relevante forhold tidligere, bl.a. via kvartalsrapporterne.

Sø- og Handelsretten frifandt Nordea. Retten lagde vægt på, at Haderslev Kommunes økonomiansvarlige embedsmænd over årene havde opnået betydelig rutine og indsigt i finansielle instrumenter. Kommunen gjorde aktivt brug af swaps til gælds- og likviditetsstyring, og der blev afholdt hyppige møder med Nordea, hvor kvartalsrapporter med markedsværdiopgørelser og markedsanalyser blev gennemgået.

Retten fandt, at kommunens økonomiafdeling var fuldt ud klar over, at Nordea indregnede et uspecificeret beløb (marginal) i swapaftalernes rentesats, og at dette skete via konkurrencedygtige og markedskonforme priser. Selvom Nordeas tidlige kvartalsrapporter muligvis illustrerede asymmetrien forkert, blev den korrekt anskueliggjort i rapporter fra april 2009 og frem.

Retten konkluderede, at Haderslev Kommune på et tidligt tidspunkt, og under alle omstændigheder før den 20. februar 2011 (dvs. mere end tre år før sagens anlæg), havde det fornødne grundlag for at kende til marginalerne, de negative startværdier og de asymmetriske konsekvenser af renteudsving, som kunne begrunde et muligt krav mod Nordea. Derfor var Haderslev Kommunes krav forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 2 og/eller bortfaldet som følge af passivitet. Nordea blev derfor frifundet, og Haderslev Kommune blev pålagt at betale sagsomkostninger på 3.024.250 kr. med tillæg af procesrenter.