Sag om godtgørelse til handelsagent efter ophør af agentaftale vedrørende dametøj

Marianne Brock (agent) indgik i januar 1996 en "Sole Distribution Agreement" med First Class Fashion GmbH (FCF), der producerede dametøj af mærket Etienne Aigner på licens. Aftalen gav Brock en eksklusiv agenturret for FCF's dametøjsprodukter i Norden og indeholdt bestemmelser om opsigelse og godtgørelse. Ifølge aftalens § 9(5) var agenten berettiget til kompensation i henhold til tysk handelslov (§ 89b HGB) og gældende EU-lovgivning.

I juni/juli 2000 opsagde Etienne Aigner AG licenskontrakten med FCF, gældende fra 30. april 2001. FCF meddelte herefter Marianne Brock, at agenturaftalen automatisk ville ophøre samtidig. Marianne Brock bestred dette og henviste til sin ret til godtgørelse. FCF udviklede et nyt mærke, Youmanis, som de forsøgte at introducere på markedet, herunder ved at kontakte Marianne Brocks kundekreds. Marianne Brock afviste dog at fortsætte som agent for Youmanis, da hun mente, at produkterne var for forskellige fra Aigner og havde indgået aftale med et andet mærke (Hauber).

Parterne havde også en uenighed om et mellemværende på DEM 2.776,77. FCF fremsatte et forligstilbud, hvor Marianne Brock skulle betale DEM 1.800 mod, at alle krav fra handelsagentforholdet bortfaldt. Marianne Brock betalte beløbet, men fastholdt, at dette ikke omfattede hendes krav om godtgørelse.

Marianne Brock nedlagde påstand om betaling af 522.451 kr. i godtgørelse, et beløb der svarede til gennemsnittet af hendes årlige provision over de seneste fem år. FCF påstod frifindelse. Sagen havde tidligere været behandlet i Sø- og Handelsretten og Højesteret vedrørende værneting, hvor Marianne Brock fik medhold i, at Sø- og Handelsretten var rette værneting.

Agenturaftalens indhold og ophør

• Aftalens omfang: Agenturaftalen omfattede FCF's "ladieswear" generelt, ikke kun Etienne Aigner-produkter.
• Opsigelsesgrundlag: FCF's tab af licensen til Etienne Aigner var en væsentlig grund til opsigelse af agenturaftalen.
• Kompensationsklausul: Aftalens § 9(5) henviste til generelle regler om godtgørelse og gjorde ikke retten til godtgørelse ubetinget.

Parternes argumenter

Marianne Brock argumenterede for, at FCF havde opnået en betydelig fordel af hendes oparbejdede kundekreds, og at det var rimeligt, at hun fik godtgørelse for det tabte salg. Hun mente, at forliget om DEM 1.800 ikke omfattede godtgørelseskravet.

FCF argumenterede for, at der ikke var opnået en betydelig fordel, da Youmanis-produkterne var rettet mod en anden kundegruppe, og FCF's forsøg på at sælge Youmanis i Skandinavien ikke havde været succesfulde. FCF mente desuden, at forliget omfattede alle krav, herunder godtgørelse.

Provisionsindtægter

Sø- og Handelsretten frifandt Gerry Weber International AG (tidl. First Class Fashion GmbH).

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at:

• Agentaftalen ikke var begrænset til Etienne Aigner-produkter, men omfattede FCF's "ladieswear" generelt.
• Forliget om DEM 1.800 vedrørte parternes løbende mellemværender og ikke kravet om godtgørelse. Marianne Brock havde ikke på bindende vis givet afkald på sit krav om godtgørelse efter Handelsagentloven § 25.
• Agentaftalens § 9(5) henviste til de almindelige regler om godtgørelse og gjorde ikke retten til godtgørelse ubetinget.

Vurdering af godtgørelseskravet

Retten fandt, at Marianne Brock havde oparbejdet en kundebase, der primært var knyttet til hendes person og mindre til produkternes mærke. Selvom FCF havde opnået en fordel ved Marianne Brocks arbejde, var denne fordel begrænset, da Youmanis-produkterne havde en anden karakter end Etienne Aigner-produkterne, og FCF ikke i nævneværdigt omfang havde handel med Marianne Brocks kunder efter aftalens ophør. Fordelen var derfor ikke af en sådan karakter, at den berettigede til den påståede godtgørelse.

Stemmeflertal

To dommere (Jens Feilberg og Thorkil Juul Jensen) stemte for at frifinde FCF, da de fandt, at fordelen for FCF var begrænset og ikke berettigede til den krævede godtgørelse. En dommer (Torben Svanberg) stemte for at give Marianne Brock medhold, idet han mente, at FCF opnåede en betydelig fordel ved at få mulighed for at drage fordel af kundekredsen, uanset om deres bestræbelser førte til salg. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Sagsomkostninger

Marianne Brock blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Gerry Weber International AG. Ved fastsættelsen af omkostningerne blev der taget hensyn til, at Marianne Brock havde fået medhold i værnetingsspørgsmålet i både Sø- og Handelsretten og Højesteret.

Sagen er anket til Højesteret (HR 298/06) den 23. juni 2006.Sagen er sluttet i Højesteret den 13. juni 2008.