Sag om transportydelser mellem Danmark og Norge: Forældelse og anerkendelse af krav

Sagen omhandlede et tilgodehavende, som West Frakt AS (sagsøger) gjorde gældende over for DFDS Transport A/S (sagsøgte) i forbindelse med et samarbejde om transportydelser mellem Danmark og Norge. Hovedspørgsmålene var, om kravet var forældet, og om DFDS havde anerkendt at skylde beløbet.

Baggrund for Samarbejdet

West Frakt AS og DFDS Transport A/S, begge transportvirksomheder, indgik i 1999 en samarbejdsaftale om udveksling af transportydelser. Aftalen inkluderede en "a meta-opgørelse" for regulering af indtægter og udgifter. Det blev udtrykkeligt anført, at transporterne var omfattet af CMRloven.

Samarbejdet ophørte den 1. oktober 1999 efter opsigelse fra West Frakt AS.

Kommunikationsforløb og Uenighed

• 13. april 1999: West Frakt AS sendte en liste over forfaldne poster (603.382 NOK) til DFDS.
• 20. september 2000: Der blev afholdt et telefonmøde mellem parterne for at afklare mellemværendet. Der var uenighed om, hvorvidt der blev opnået enighed om et specifikt saldobeløb, og om dette udgjorde en anerkendelse af gælden.
• 6. februar 2001: West Frakt AS sendte en telefax, der henviste til enighed om en saldo på NOK 147.149,31.
• 2. juli 2002: West Frakt AS sendte rentepåkrav.
• 30. august 2002: West Frakt AS indgav stævning med påstand om betaling af modværdien af NOK 147.428,89 i DKK med tillæg af procesrente fra den 2. august 2002.

DFDS' Modkrav

DFDS fremlagde modkrav på 133.265,93 DKK for toldudlæg, sikkerhedsstillelse og provision vedrørende to fakturaer fra februar 1999. West Frakt AS bestred disse modkrav og havde returneret fakturaerne.

Parternes Hovedargumenter

West Frakt AS påstod:

• Samarbejdsaftalen og "a meta-tillægget" betød, at kravene faldt uden for CMRloven, og at de derfor ikke var forældede.
• Subsidiært: Hvis CMRloven fandt anvendelse, var forældelsesfristen afbrudt ved DFDS' anerkendelse af tilgodehavendet under telefonmødet i september 2000 og bekræftet af Jan Jensen.
• DFDS' manglende reklamation over telefaxen af 6. februar 2001 skabte en berettiget forventning om anerkendelse.
• DFDS' manglende rettidige opgørelser forhindrede West Frakt AS i at forfølge kravene.

DFDS Transport A/S påstod frifindelse og anførte:

• Kravene var omfattet af CMRloven § 1, stk. 1, og CMRloven § 1, stk. 3 gjorde dens bestemmelser præceptive og uafvigelige ved aftale.
• Kravene var forældede senest marts 2001 i henhold til CMRloven § 41, da forældelsesfristen ikke var afbrudt.
• Bestred at have anerkendt gælden under telefonmødet eller via passivitet.
• Gjorde modkrav gældende til kompensation.

Retten fandt, at fakturakravene vedrørte fragtforretninger, der var underlagt CMRloven. Karakteren af "a meta-aftalen" ændrede ikke ved dette.

Rettens Vurdering af Forældelse

• CMRloven § 41 om forældelse fandt anvendelse.
• West Frakts krav var forældet senest med udgangen af marts 2001, medmindre forældelsesfristen forinden var afbrudt.
• West Frakt AS havde bevisbyrden for, at forældelsesfristen var afbrudt.
• Retten fandt ikke, at West Frakt AS havde løftet bevisbyrden for, at DFDS havde erkendt det påståede beløb skyldigt, hverken gennem telefoniske drøftelser den 20. september 2000 eller via telefaxen af 6. februar 2001. Vidneforklaringerne var modstridende.
• DFDS' manglende reaktion på tilsendte opgørelser eller West Frakts påståede manglende mulighed for at forfølge kravene afbrød heller ikke forældelsesfristen.

Afgørelse

Retten frifandt DFDS Transport A/S for den af West Frakt AS nedlagte påstand.

West Frakt AS blev pålagt at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til DFDS Transport A/S inden 14 dage.