Afsenderens ansvar for skade på transportmiddel under søtransport - utilstrækkelig dokumentation for mangelfuld emballering eller surring

Sagen omhandlede spørgsmålet om afsenderens, A/S J. Lauritzens (herefter Lauritzen), ansvar for skade på transportmidlet, en trailer tilhørende DSV Road Holding A/S (herefter DSV), forvoldt af godset under transport. Parterne havde indgået en aftale om transport af naturstensplader fra Lauritzens terminal i Esbjerg til en modtager i Norge, udført i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000).

Transport og skade

Transporten var en del af en international multimodal transport, hvor naturstenspladerne, der vejede 7.428 kg, var anbragt på A-formede stålbukke. Efter transport fra Italien til Esbjerg blev godset omlastet til DSV's trailer af Lauritzen, som også stod for surringen af godset. Da godset ankom til modtageren i Norge, var det væltet og havde beskadiget DSV's trailer. Skaden blev opgjort til 39.628 kr.

Parternes påstande og argumenter

DSV påstod, at Lauritzen skulle betale 39.628 kr. med rente, idet Lauritzen som ordregiver havde et objektivt ansvar i henhold til NSAB 2000 § 28b. DSV anførte, at godset var mangelfuldt emballeret, og at A-bukkene ikke var egnede til søtransport. DSV mente desuden, at surringen var utilstrækkelig, og at de ikke havde haft mulighed for at tage forbehold for surringsmetoden.

Lauritzen påstod frifindelse og argumenterede for, at DSV havde bevisbyrden for mangelfuld emballering og surring, og at denne ikke var løftet. Lauritzen fremhævede, at A-bukkene ikke var underdimensionerede, og at den anvendte surringsmetode var standard for både DSV og Lauritzen og ikke tidligere havde givet anledning til problemer. Lauritzen påpegede desuden, at årsagen til skaden var uvis, og at godset havde været udsat for kraftig sø under sejladsen.

Sø- og Handelsretten frifandt A/S J. Lauritzen.

Retten lagde til grund, at Lauritzen surrede godset ved at føre 3 stropper hen over A-bukkene, som blev fastgjort til trailerens gulv. Denne surringsmetode svarede til DSV's egen faste praksis for sådant gods, og DSV havde ikke anmodet Lauritzen om at anvende en anden metode.

Retten fandt, at den anvendte surringsmetode, som havde været brugt i mange år af begge parter uden tidligere problemer, ikke kunne anses for en fejl, forsømmelse eller afvigelse fra almindelig faglig standard.

DSV havde ikke godtgjort, at A-bukkene var uegnede til deres formål eller mangelfulde, eller at dette havde betydning for hændelsesforløbet. Der forelå heller ingen surveyrapport, der kunne belyse skadesforløbet, herunder vejr- og søforhold.

DSV's rentepåstand blev fortabt ved passivitet, da kravet først blev gjort gældende 2 år efter dets opståen, og en renteangivelse i en faktura ikke var bindende for Lauritzen.

Under disse omstændigheder kunne DSV ikke holde Lauritzen ansvarlig for den skete skade. DSV Road Holding A/S blev pålagt at betale A/S J. Lauritzen 10.000 kr. i sagsomkostninger.