Produktansvar – Tandremssvigt i Opel-biler – Afvisning af krav mod importør og forhandler

Sagen omhandlede spørgsmålet, om angivelser i en bils servicebog vedrørende udskiftningsintervaller for tandremmen udgjorde en tilsikring af tandremmens holdbarhed i henhold til Købeloven § 83. Forbrugerrådet og FDM repræsenterede tre bilejere, hvis Opel-biler havde fået defekte tandremme, hvilket medførte betydelige reparationsomkostninger, inden de anbefalede udskiftningsintervaller var nået.

Baggrund for sagen

En tandrem er en kritisk komponent i forbrændingsmotorer, der sikrer synkronisering mellem krumtapaksel og knastaksel. Brud på tandremmen kan føre til alvorlig motorskade. Forbrugerrådet og FDM havde modtaget 118 klager vedrørende tandremme, der gik i stykker før det angivne udskiftningstidspunkt i servicebøgerne, heraf ca. 60 Opel-biler. Tre konkrete sager blev udvalgt til behandling:

Opel havde i november 2001 ændret anbefalingerne for tandremsskift til 60.000 km/4 år for den pågældende biltype, hvilket blev meddelt forhandlere, men ikke direkte forbrugere.

Parternes argumenter

Sagsøgerne (Forbrugerrådet og FDM) argumenterede for, at:

• Oplysningerne i servicebøgerne udgjorde en indeståelse eller garanti for tandremmens holdbarhed, jf. Købeloven § 83.
• Forbrugeren måtte forvente, at tandremmen ville holde indtil det angivne tidspunkt eller kilometertal.
• Servicebogen var den eneste kilde til denne information for forbrugeren, og dens tilknytning til bilen understøttede en garantifunktion.
• Skaderne opstod på grund af skjulte fejl, og en anvendelse af den absolutte reklamationsfrist ville føre til urimelige resultater.
• Hvis der var tvivl om angivelsernes betydning, skulle Opel som koncipist bære risikoen.

De sagsøgte (General Motors Danmark og Andersen & Martini A/S) påstod frifindelse og anførte, at:

• Angivelserne i servicebogen var faktuelle oplysninger om serviceintervaller, ikke en tilsikring af holdbarhed.
• Servicebogens formål var at vejlede værksteder og bilejere om vedligeholdelse, ikke at give en garanti for komponenters levetid.
• Andre eksplicitte garantier i servicebogen var klart formuleret som sådanne.
• En fortolkning som garanti ville medføre urimelige konsekvenser for bilbranchen, da det ville indebære "evighedsgarantier" eller kortere, dyrere serviceintervaller.
• Retspraksis og juridisk litteratur støttede ikke en fortolkning af sådanne anbefalinger som tilsikringer.

Sø- og Handelsretten frifandt General Motors Danmark og Andersen & Martini A/S for de nedlagte påstande.

Retten lagde vægt på, at:

• Servicebøgernes tids- og kilometerintervaller for servicering, herunder udskiftning af tandremme, hverken i de indledende tekster eller i de specifikke angivelser var formuleret som en tilsikring af, at den pågældende komponent ville fungere indtil det anførte tidspunkt eller kilometertal.
• Formålet med angivelserne måtte antages at være at vejlede bilejeren og værkstedet om de nødvendige skridt for at opnå en tilfredsstillende tilstand for bilen gennem dens levetid.

Da angivelserne således hverken efter deres affattelse eller efter deres formål kunne forstås som tilsikringer, som hævdet af sagsøgerne, skulle de sagsøgte frifindes.

Forbrugerrådet og FDM blev pålagt at betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til General Motors Danmark og Andersen & Martini A/S.