Misligholdelse af samhandelsaftale ved ensidig vilkårsændring – Erstatningsansvar

Sagen omhandlede en tvist mellem sagsøger, L. Randløv ApS (herefter Randløv), og sagsøgte, Henkel Norden AB (herefter Henkel), vedrørende en samhandelsaftale indgået i 2002. Randløv påstod, at Henkel havde misligholdt aftalen ved at ændre aftalte vilkår, herunder prissystemet, og krævede erstatning.

Baggrund for Samarbejdet

Allan Andersen, ejer af Randløv, havde tidligere været ansat hos Henkel og havde opbygget ekspertise inden for autoprodukter, især over for Toyota Danmark. Efter at have forladt Henkel, begyndte Allan Andersen at forhandle konkurrerende Beta-produkter fra Dow. I 2002 indledte Henkel og Randløv forhandlinger om et samarbejde, da Henkel ønskede at genvinde markedsandele og Allan Andersen ønskede at sikre sig gode indkøbspriser og en langvarig aftale.

Samhandelsaftalen af 2002

Den 19. august 2002 indgik parterne en samhandelsaftale vedrørende autoprodukter fra Teroson, Loctite og Plastic Padding. Aftalen indeholdt blandt andet følgende vilkår:

• Salgsrettigheder: Randløv fik ret til at markedsføre produkterne i Danmark.
• Priser: Randløv skulle modtage nettoprislister. Prisændringer skulle normalt ske pr. 1. januar med min. 60 dages varsel. Produkter uden for Appendix 1 blev tilbudt til udsalgspriser med 55% rabat.
• Forecast: For 2003 var der aftalt et forecast på DKK 1.500.000,00 netto. Hvis forecast for 1. halvår ikke blev opnået, ville prisniveauet for 2. halvår stige med 10%.
• Bonus: Årsbonus for 2003 var aftalt baseret på salgsvolumen (2-4%).
• Randløvs forpligtelser: Randløv forpligtede sig til ikke at forhandle konkurrerende produkter nævnt i Appendix 1, dog med en overlap-periode for Beta-produkter i 2002.
• Aftalens gyldighed: Aftalen gjaldt fra 1. september 2002 til udgangen af 2006, med en opsigelsesklausul på seks måneder.

Henkels Ændringer og Randløvs Protest

I juli 2003 meddelte Henkel, med henvisning til aftalens punkt 7, at nettopriserne steg med 10% grundet Randløvs manglende opfyldelse af forecast. I december 2003 fremsendte Henkel et oplæg til en ny samhandelsaftale for 2004, der ændrede prissystemet fra nettopriser til listepriser med en rabatsats på 55%. Dette oplæg fjernede også omtalen af Appendix 1-produkter og forecast-bestemmelsen. Randløv protesterede mod disse ændringer, idet de anså dem for at være ensidige og i strid med den oprindelige aftale.

Parternes Synspunkter

Randløv anførte, at aftalen var indgået med en forudsætning om uopsigelighed i 5 år, og at passussen om 6 måneders opsigelse var indføjet af Henkels advokat uden forhandling og derfor ikke var bindende. Randløv fremhævede, at de nye højmodulære rudelime, som var et væsentligt incitament for aftalen, var forsinkede, hvilket påvirkede salget. De mente, at Henkels ensidige prisændringer var en grov misligholdelse, der udhulede deres indtjening og førte til tab af kundekreds og troværdighed. Randløv krævede erstatning for tabt fortjeneste og afholdte omkostninger til introduktion af Teroson-produkter (ca. DKK 100.000).

Henkel fastholdt, at aftalen tillod prisjusteringer (punkt 6) og en 10% stigning ved manglende forecast (punkt 7). De argumenterede for, at Randløv ikke havde opfyldt sit forecast, og at forsinkelsen af den nye rudelim ikke var afgørende for Randløvs omsætning. Henkel bestred, at misligholdelsen var væsentlig, og anførte, at Randløv burde have foretaget dækningskøb. Henkel mente, at Randløv ikke havde dokumenteret et tab, og at erstatning, hvis overhovedet, kun skulle dække en opsigelsesperiode på 6 måneder.

Salgs- og Købsstatistik 2002-2004

Randløv fremlagde følgende statistik over køb og salg af produkter:

Sø- og Handelsretten fandt, at den i aftaleudkastet indføjede passus om 6 måneders opsigelse, som var indsat på Henkels advokats foranledning uden forudgående dialog, ikke kunne påberåbes af Henkel som et bindende aftalevilkår. Retten lagde vægt på parternes oprindelige forståelse af en uopsigelig aftaleperiode frem til udgangen af 2006.

Retten fastslog, at samhandelsaftalens punkt 6, der omhandlede prisjusteringer, alene gav mulighed for almindelige prisjusteringer (f.eks. grundet råvarepriser) og ikke en omlægning af hele prissystemet fra nettopriser til væsentligt højere listepriser med en rabatsats. Henkels eneste aftalemæssige reaktion på Randløvs manglende opfyldelse af forecast var en prisstigning på 10% i henhold til aftalens punkt 7.

Retten konkluderede, at Henkels ensidige og markante ændringer af aftalevilkårene i december 2003, som blev fastholdt efter forhandlinger i 2004, var i afgørende strid med den oprindelige samhandelsaftale og dens forudsætninger. Dette udgjorde en væsentlig misligholdelse af aftalen, hvilket gav Randløv grundlag for at hæve aftalen og kræve erstatning.

Retten vurderede, at Randløv led et tab som følge af Henkels misligholdelse, idet Randløv blev afskåret fra den forudsatte indtjening på Henkel-produkter og ikke inden for kortere tid kunne opretholde sin position og omsætning med andre produkter. Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til 100.000 kr. under hensyn til Randløvs hidtidige salg, fortjeneste, den stigende salgstendens i 2003, forsinkelsen af de nye limprodukter, og Randløvs omkostninger til introduktion af Teroson-produkter. Retten henviste til principperne om erstatning i kontraktsforhold, herunder Købeloven § 25 om negativ og positiv kontraktinteresse.

Thi kendes for ret: Henkel Norden AB tilpligtes at betale 100.000 kr. til L. Randløv ApS med tillæg af procesrente fra 2. maj 2005 samt 20.000 kr. i sagsomkostninger, heraf 2.700 kr. til dækning af retsafgift.