Kendelse om nægtelse af subsidiær vidneafhøring i USA - Svig og loyalitetsforpligtelse i distributionsaftale

Sagen omhandler en anmodning fra sagsøger, Vita Healthcare Limited (VHL), om at Sø- og Handelsretten skulle udfærdige en retsanmodning til en ret i USA for at afhøre vidnet Raymond J. Faltinsky. VHL anmodede desuden om udsættelse af domsforhandlingen, hvis begæringen blev imødekommet.

Baggrund for Sagen

Sagen udspringer af en "Exclusive distribution and supply agreement" fra 1999 mellem VHL og sagsøgte 3, Eurovita International A/S (Eurovita), vedrørende helsekostproduktet "Zinaxin" i England, Skotland og Wales. VHL påstår, at Eurovita svigagtigt undlod at oplyse om klager over bivirkninger ved produktet i forbindelse med aftalens indgåelse og under dens løbetid. Det hævdes, at Eurovita egenhændigt udskiftede det aftalte produkt med et andet, "Fast Acting Zinaxin", som medførte kundeklager over bivirkninger som maveproblemer, halsbrand og opkast.

VHL's Påstand og Argumenter

VHL kræver erstatning for tab forårsaget af Eurovitas svigagtige adfærd og manglende loyalitet. For at belyse dette ønskede VHL at afhøre Raymond J. Faltinsky, leder af FreeLife International, Eurovitas distributionspartner i USA. Faltinsky havde tidligere korresponderet om klager over produktet i USA. VHL argumenterede for, at Faltinskys forklaring var afgørende for at belyse:

• Bivirkninger og kundeklager over "Fast Acting Zinaxin" modtaget fra Eurovita i USA.
• Perioden og omfanget af disse klager.
• Håndteringen af situationen mellem FreeLife og Eurovita, herunder indgåede aftaler om udbedring.
• Eksistensen af skriftlige referater fra møder om bivirkninger og klager.
• Om FreeLife efterfølgende modtog nye Zinaxin-præparater og oplevede klager herover.

VHL anførte, at Faltinsky af arbejdsrelaterede årsager ikke kunne rejse til Danmark, men var villig til at vidne via videokonference eller i USA. VHL henviste til Retsplejeloven § 342 som hjemmel for vidneafhøring i udlandet og Retsplejeloven § 345 for udsættelse af domsforhandlingen.

Sagsøgtes Påstand og Argumenter

Sagsøgte Ferrosan A/S, Ferrosan International A/S og Eurovita International A/S påstod, at begæringen skulle nægtes fremme. Eurovita bestred ikke, at produktet kunne fremkalde visse gener, eller at der var modtaget klager i USA. De argumenterede dog for, at Faltinskys forklaring ville være uden betydning for sagen, da de fremlagte rapporter allerede dækkede de relevante oplysninger, og at en mundtlig forklaring ikke ville tilføje nye aspekter. Eurovita henviste til Retsplejeloven §§ 174 og 340 om umiddelbarhedsprincippet for vidneafhøring og fremhævede, at VHL havde haft rigelig tid til at afklare Faltinskys mulighed for at vidne i Danmark.

Sø- og Handelsretten afviste Vita Healthcare Limiteds (VHL) begæring om subsidiær afhøring af Raymond J. Faltinsky i USA og den deraf følgende anmodning om udsættelse af domsforhandlingen.

Rettens Begrundelse

Retten lagde til grund, at "Fast Acting Zinaxin" kom på markedet i USA i februar 1999, og at klager fremkom kort tid efter. Forhandlingsaftalen mellem VHL og Eurovita blev underskrevet i februar/marts 1999. Der forelå ingen dokumentation for, at Eurovita modtog klager fra FreeLife før den 1. marts 1999; rapporterne fra FreeLife blev først fremsendt i april og maj 1999.

Retten bemærkede, at Eurovita havde anerkendt visse bivirkninger ved produktet og ikke bestredet kundeklagerne. Der var heller ikke uenighed om, at det leverede produkt var et andet end det, der var beskrevet i forhandleraftalen. VHL's hovedanbringende var svig ved aftalens indgåelse og illoyal adfærd under aftalens løbetid ved ikke at informere om klager og afhjælpning af problemer.

Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at Raymond J. Faltinsky kunne forklare om relevante omstændigheder for aftalens indgåelse ud over det, der allerede fremgik af de ubestridte rapporter om klager i USA. FreeLifes reaktion på klagerne og aftaler med Eurovita i den anledning blev anset for at være uden betydning for retsforholdet mellem parterne i denne sag, især da Eurovita allerede havde anerkendt bivirkningerne.

Retten konkluderede derfor, at den ønskede bevisførelse måtte skønnes at være uden betydning for sagen, jf. Retsplejeloven § 341. Derfor skulle der ikke optages bevis i udlandet, og Eurovitas påstand blev taget til følge.

Endvidere fandt retten, at der ikke forelå undskyldelige eller særlige omstændigheder for, at VHL ikke tidligere havde afklaret Raymond J. Faltinskys mulighed for at afgive forklaring i Danmark. Begæringen om udsættelse af domsforhandlingen blev derfor heller ikke taget til følge.

Afgørelsen er en kendelse.