Command Palette

Search for a command to run...

Forordning 1206/2001: National ret kan indkalde vidne bosiddende i anden medlemsstat

Dato

5. september 2012

Udsteder

Domstolen

Land

Nederlandene

Dommer

EU-medlemsstater, Det Forenede Kongerige, Polen, Tyskland, Irland, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Østrig, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, Finland

Dokument

Nøgleord

Bevisoptagelse Retsligt samarbejde Civilret Forordning 1206/2001 Vidneafhøring Præjudiciel afgørelse Domstol EU-ret National processuel autonomi Effektiv retssagsbehandling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

Sagen er anlagt af Maurice Robert Josse Marie Ghislain Lippens m.fl., der er bestyrelsesmedlemmer i Ageas NV (tidligere Fortis NV), mod Hendrikus Cornelis Kortekaas m.fl., der er indehavere af værdipapirer i Fortis. Kortekaas m.fl. kræver erstatning for tab som følge af vildledende oplysninger om Fortis' finansielle situation.

Kortekaas m.fl. anmodede om foreløbig vidneafhøring af Lippens m.fl., der er bosiddende i Belgien. Lippens m.fl. anmodede om, at afhøringen skulle foretages af en fransksproget ret i Belgien, hvilket de nederlandske domstole afviste.

Hoge Raad forelagde herefter Domstolen spørgsmålet, om forordning nr. 1206/2001 er til hinder for, at en national ret indkalder et vidne, der er bosiddende i en anden medlemsstat, til at møde for retten med henblik på afhøring, eller om retten altid skal anvende de metoder til bevisoptagelse, der er fastsat i forordningen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at forordning nr. 1206/2001 ikke udelukker, at en national ret indkalder en part bosiddende i en anden medlemsstat til at møde som vidne. Domstolen præciserede, at forordningen primært har til formål at lette bevisoptagelse på tværs af grænser, men ikke at begrænse en national rets muligheder for at afhøre parter i overensstemmelse med national lovgivning. Hvis en part udebliver uden gyldig grund, kan den nationale ret drage de konsekvenser, der følger af national lovgivning, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolen understregede, at en sådan fortolkning fremmer en effektiv og hurtig retssagsbehandling, da det i visse tilfælde er mere hensigtsmæssigt at afhøre en part direkte i retten end at anvende procedurerne i forordning nr. 1206/2001. Domstolen bemærkede også, at en direkte afhøring giver retten mulighed for at vurdere vidnets troværdighed og foreholde parten andre beviser i sagen.

Retlige Principper

  • Forordning nr. 1206/2001's anvendelsesområde: Forordningen har til formål at lette grænseoverskridende bevisoptagelse, men den er ikke udtømmende og begrænser ikke nationale retters muligheder for at anvende andre metoder til bevisoptagelse.
  • National processuel autonomi: Medlemsstaterne har fortsat en vis grad af autonomi til at fastlægge deres egne processuelle regler, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-retten.
  • Effektiv retssagsbehandling: EU-retten skal fortolkes på en måde, der fremmer en effektiv og hurtig retssagsbehandling.
  • Harmonisk fortolkning: EU-retten skal fortolkes i lyset af dens formål, som i dette tilfælde er at sikre en smidig og effektiv grænseoverskridende bevisoptagelse uden at begrænse nationale retters processuelle muligheder.
  • Loyalitet: Medlemsstaterne skal sikre, at nationale regler ikke undergraver EU-rettens effektivitet.

Lignende afgørelser