Sag om krav på vederlag for salgs- og repræsentationsarbejde på det kinesiske marked

Sagen omhandlede et vederlagskrav fra Far East Consult v/ Jens Christian Jensen (herefter Jens Christian Jensen), et enkeltmandsfirma, mod M&J Industries A/S (herefter M&J Industries), en dansk maskinfabrik. Jens Christian Jensen påstod M&J Industries dømt til at betale 599.762,50 kr. med procesrente for udført salgs- og repræsentationsarbejde på det kinesiske marked.

Baggrund for Samarbejdet

Samarbejdet startede i 2003, da Jens Christian Jensen tilbød sin assistance i forbindelse med et dansk eksportfremstød i Kina. M&J Industries, der ikke var repræsenteret i Kina, accepterede et tilbud om assistance for 9.137,50 kr. ekskl. moms, som blev betalt. Efter rejsen udarbejdede Jens Christian Jensen en rapport med forslag til opfølgning af kontakter.

Forhandlinger om Aftale

• April 2003: Møde hvor parterne ifølge Jens Christian Jensen blev enige om et fortsat samarbejde.
• Maj 2003: M&J Industries fremsendte et udkast til forhandleraftale med eksklusivitet og provisionsbaseret aflønning.
• Juni 2003: Jens Christian Jensen foreslog en månedlig fast ydelse på 5.000 kr. plus 1.500 kr. til dækning af omkostninger, indtil en formel aftale var på plads. Han udarbejdede et udkast til handelsagentaftale med eksklusivitet for Kina, Sydkorea og Albanien.
• Juli 2003: M&J Industries afviste at sammenblande ansættelses- og agentforhold og foreslog en ansættelsesaftale for et år. Jens Christian Jensen udtrykte bekymring over provisionssatser i forhold til kinesiske samarbejdspartnere.
• Oktober 2003: Møde hvor indgåelse af samarbejdsaftale blev drøftet. M&J Industries tilsagde 10.000 kr. til dækning af Jens Christian Jensens udgifter i forbindelse med en messe i Kina, hvilket blev betalt.
• Januar 2004: M&J Industries' ledelse udtrykte skepsis over for det kinesiske marked, men var indstillet på en "finders fee"-aftale, hvis Jens Christian Jensen kunne skaffe ordrer. Jens Christian Jensen bestred, at "finders fee" blev nævnt.
• August 2004: Møde hvor en "regulær agentaftale med specifik provisionsaftale" blev drøftet.
• December 2004: M&J Industries' bestyrelse besluttede at ændre strategi og finde en lokal kinesisk samarbejdspartner. Jens Christian Jensen modtog et udkast til aftale uden eksklusivitet.

Jens Christian Jensens Arbejde

Jens Christian Jensen fortsatte med at bearbejde det kinesiske marked, videresendte henvendelser fra interesserede firmaer, præsenterede M&J Industries' produkter på seminarer og forsøgte at arrangere besøg. Han registrerede løbende sit tidsforbrug, men sendte ikke løbende opgørelser, da han forventede en formel aftale.

M&J Industries' Synspunkt

M&J Industries fastholdt, at der aldrig blev indgået en formel aftale, og at Jens Christian Jensens arbejde ikke var rekvireret ud over det allerede honorerede. De mente, at samarbejdet var til gensidig fordel, og at vederlag kun skulle ske på provisionsbasis ved indkomne ordrer. De bestred, at Jens Christian Jensen blev frataget salgsmuligheder, og at han var bekendt med deres ændrede strategi i Kina.

Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke blev indgået en skriftlig aftale mellem parterne. Retten lagde til grund, at M&J Industries i januar 2004 klart udtrykte, at de ikke troede på Kina som marked, men at Jens Christian Jensen kunne få en "finders fee"-ordning, hvis han skaffede ordrer.

Retten vurderede, at M&J Industries efterhånden som forhandlingerne skred frem vidste eller burde vide, at Jens Christian Jensen ydede sin bistand med henblik på at opnå en eksklusiv ret til at sælge M&J Industries' produkter på det kinesiske marked. Da M&J Industries i december 2004 besluttede at ændre strategi og anvende en kinesisk samarbejdspartner, burde de have informeret Jens Christian Jensen klart om den ændrede holdning og det faktum, at de nu kun kunne tilbyde en "finders fee"-ordning. Retten fandt, at det udleverede udkast til aftale i december 2004 ikke var tilstrækkeligt til at tilkendegive denne ændring.

Rettens Afgørelse

• Vederlag: Ved ikke at melde tilstrækkelig klart ud om den ændrede strategi fandtes M&J Industries forpligtet til at betale Jens Christian Jensen et vederlag for hans arbejde i perioden fra og med december 2004 til august 2005. Dette vederlag blev fastsat til 75.000 kr.
• Lovhenvisning: Retten anvendte princippet i Købeloven § 5 om rimeligt vederlag, når der ikke er aftalt et specifikt vederlag.
• Procesrente: M&J Industries A/S blev dømt til at betale 75.000 kr. med procesrente fra den 22. december 2005.
• Sagsomkostninger: Hver part skulle bære egne sagsomkostninger.