Sag om forskelsbehandling på grund af handicap ved afskedigelse – Refleksdystrofi og pligt til tilpasningsforanstaltninger
Dato
29. april 2015
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Jeanette HahnemannLise Krüger AndersenRetsformand Mads Bundgaard LarsenSanne Claudius Stadil Torben Kuld Hansen
Parter
modIkast-Brande Kommune (advokat Yvonne Frederiksen)Biintervenient til støtte for Ikast-Brande Kommune: Kommunernes Landsforening (advokat Yvonne Frederiksen)
Sagen omhandler, hvorvidt Ikast-Brande Kommune uretmæssigt afskedigede en byplanlægger, A, på grund af handicap, og om kommunen overholdt sin forpligtelse til at foretage rimelige tilpasninger.
Baggrund for Sagen
A blev ansat som civilingeniør i Ikast-Brande Kommune den 1. april 2009. Den 25. maj 2009 kom hun til skade i en arbejdsrelateret trafikulykke, hvilket resulterede i smerter i højre arm og en diagnose af refleksdystrofi. Fra august 2009 var A deltidssygemeldt.
Medicinske Oplysninger
Lægelige attester og erklæringer fra 2009 og 2010 beskrev As tilstand:
- 18. december 2009 (egen læge): Refleksdystrofi, forløbet er uforudsigeligt, tager oftest et par år, men kan være kortere/længere. Ingen behandling, kun smertelindring.
- 13. juli 2010 (egen læge): Sygdommen kan være invaliderende på lang sigt, men forventes at "brænde ud" inden for to år, hvorefter A ville kunne arbejde fuldtid. Funktionsniveau ca. 20 timer ugentligt.
- 24. august 2010 (speciallæge): Fortsat smerter, bedring kan ses op til to år efter traumet, men tilstanden kan også frygtes at være stationær. For tidligt at udtale sig.
- 18. oktober 2010 (overlæge): Svære mén forenelige med refleksdystrofi. Bedring forventes over længere tidshorisont (år), men uklart om det vil ske for A.
På et møde den 25. august 2010 blev det forventet, at A ville have behov for at arbejde på nedsat tid i yderligere to år.
Afskedigelse og Kommunens Begrundelse
A blev afskediget den 29. november 2010 med fratrædelse den 28. februar 2011. Begrundelsen var As langvarige og fortsatte sygefravær. Kommunen havde afvist As ønske om en deltidsansættelse på 20 timer ugentligt, da de mente, at arbejdsområdet var højt specialiseret, og en deltidsansættelse ikke kunne sikre den nødvendige kontinuitet. De havde en fast praksis om fuldtidsansættelse for planlæggere og mente, at en deltidsansættelse ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.
Parternes Påstande og Argumenter
| Part | Påstand | Argumenter |
|---|---|---|
| Ingeniørforeningen, IDA (for A) | Betaling af 404.231,16 kr. med procesrente. | A var omfattet af handicapbegrebet i Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 2 på afskedigelsestidspunktet, da hendes refleksdystrofi var langvarig eller sandsynligvis langvarig. Dette understøttes af EU-Domstolens definition af handicap (Ring & Werge-sagen). Kommunens afskedigelse var direkte forskelsbehandling. Kommunen opfyldte ikke sin pligt til at iværksætte rimelige tilpasninger (Forskelsbehandlingsloven § 2a), herunder nedsat arbejdstid og tekniske hjælpemidler, og det ville ikke have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde. |
| Ikast-Brande Kommune | Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. | A var ikke omfattet af handicapbegrebet på opsigelsestidspunktet, da hendes tilstand ikke var defineret som varig eller langvarig på det tidspunkt. Oplysninger efter opsigelsen er irrelevante. En deltidsansættelse ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde for kommunen grundet afdelingens størrelse, arbejdsopgavernes specialiserede og koordinerende karakter samt behovet for kontinuitet og tilstedeværelse. Kommunen afviste ikke relevante hjælpemidler. |
| Kommunernes Landsforening (biintervenient) | Støtter Ikast-Brande Kommunes påstande. | Enig i, at A ikke var omfattet af handicapbegrebet, og at en deltidsstilling ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. |
Sø- og Handelsretten fandt, at A på opsigelsestidspunktet den 29. november 2010 led af et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand.
Rettens Vurdering af Handicapbegrebet
Retten lagde vægt på:
- Lidelsens karakter (refleksdystrofi).
- Sygdomsforløbet frem til opsigelsen.
- De lægelige oplysninger, der indikerede, at begrænsningen var af lang varighed.
- EU-Domstolens definition af handicap, som omfatter tilstande, der medfører langvarige begrænsninger i deltagelse i arbejdslivet.
Det blev fundet uden betydning for sagens afgørelse, at Ikast-Brande Kommune ikke havde kendskab til de seneste lægelige erklæringer.
Vurdering af Rimelig Tilpasning og Uforholdsmæssig Byrde
Retten lagde til grund, at Ikast-Brande Kommune havde en nærmere begrundet fast praksis om ikke at ansætte planlæggere på deltid, og at denne praksis medførte, at A blev stillet ringere på grund af sit handicap. Opsigelsen blev derfor bedømt som indirekte forskelsbehandling i strid med Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3.
Retten fandt, at en deltidsansættelse på 20 timer ugentligt ville have været en hensigtsmæssig foranstaltning i betragtning af As behov. Kommunen havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at en sådan tilpasning ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Dette skyldtes manglende konkret gennemgang af opgaver og As muligheder for at varetage dem på deltid, samt manglende forsøg på at besætte en supplerende stilling.
Afgørelse
Ikast-Brande Kommune blev dømt til at betale A en godtgørelse på 202.115,58 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Godtgørelsen blev fastsat til 6 måneders løn, idet retten henså til, at definitionen af handicapbegrebet først blev fastlagt af EU-Domstolen i 2013. Det forhold, at As handicap stammede fra en arbejdsskade, førte ikke til en højere godtgørelse.
Ikast-Brande Kommune skal desuden betale sagsomkostninger til Ingeniørforeningen IDA på 45.160 kr. med forrentning efter Renteloven § 8a. Kommunernes Landsforening blev ikke pålagt sagsomkostninger.
Sagen har været anket til Højesteret, der har ændret Sø- og Handelsrettens dom delvist (Sagsnr.: HR-98/2015, dom af 13. april 2016).
Lignende afgørelser
