Regningsklage vedrørende højt elforbrug efter målerudskiftning

Sagen omhandler en tvist om betaling for et stort merforbrug af elektricitet, som blev konstateret efter en målerudskiftning. Forbrugeren, som har boet på adressen siden 1994 og foretaget selvaflæsninger i 20 år, fik sin elmåler udskiftet den 29. oktober 2014. Ved udskiftningen konstaterede energiselskabet et uafregnet forbrug på 47.504 kWh.

Parternes påstande

Energiselskabet fremsendte en slutopgørelse for det konstaterede merforbrug. Selskabet fastholder kravet med henvisning til, at en belastningstest af måleren ikke viste fejl, og at forbrugeren er ansvarlig for det målte forbrug.

Forbrugeren bestrider kravet og anfører ikke at have modtaget den oprindelige opgørelse eller efterfølgende rykkere. Forbrugeren reagerede først, da en medarbejder fra energiselskabet afleverede et lukkevarsel til forbrugerens 12-årige datter den 2. februar 2015. Forbrugeren betalte herefter kravet under protest den 4. februar 2015. Forbrugeren har dokumenteret, at elforbruget efter målerudskiftningen har ligget på et normalt niveau, og afviste et tilbud om en laboratorieundersøgelse af den gamle måler, da en eventuel periodisk fejl ikke ville kunne påvises.

Sagens forløb

Efter et resultatløst mæglingsmøde mellem parterne den 13. november 2015, blev sagen indbragt for Ankenævnet på Energiområdet den 17. december 2015.

Thy-Mors Energi Service A/S skal foretage en lineær beregning og delvis kreditering

Ankenævnet pålægger Thy-Mors Energi Service A/S at beregne en lineær fordeling af det omtvistede merforbrug på 47.504 kWh for perioden fra den 17. december 2005 til den 29. oktober 2014. Herefter skal der udstedes en ny faktura baseret på de enhedspriser, der var gældende for de enkelte afregningsår i denne periode.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lægger til grund, at der er etableret et gyldigt leveringsforhold i henhold til Elforsyningsloven § 34, stk. 1, og Elforsyningsloven § 6. Selvom måleren ikke er blevet undersøgt på et laboratorium, lægges den aflæste målerstand til grund for sagen.

Nævnet finder det usandsynligt, at det store merforbrug er opstået over en kort periode, og da det ikke kan fastslås, hvornår forbruget præcist er sket, skal det fordeles ligeligt (lineær beregning) over de relevante forbrugsår.

Vedrørende forældelse fastslår nævnet, at selvom den almindelige 3-årige forældelsesfrist først løber fra det tidspunkt, hvor energiselskabet fik kendskab til kravet (29. oktober 2014), gælder den absolutte 10-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3. Da klagen blev indbragt den 17. december 2015, er alle krav, der vedrører forbrug før den 17. december 2005, forældede. Det lineært beregnede merforbrug for perioden 11. april 1995 til 17. december 2005 kan derfor ikke opkræves og skal krediteres forbrugeren.

Energiselskabet skal betale sagsomkostninger på 8.500 kr. til ankenævnet, og klagegebyret på 160 kr. skal tilbagebetales til forbrugeren.