Momsfradrag: Betingelser for fradragsret ved manglende faktisk levering

SGI og Valériane SNC anlagde sag mod Ministre de l'Action et des Comptes publics vedrørende retten til fradrag for moms på transaktioner vedrørende erhvervelse af investeringsgoder.

Sagen omhandler to franske selskaber, SGI og Valériane, der er etableret på Réunion, og som beskæftiger sig med investeringer, der er omfattet af en skattenedsættelse. Selskaberne erhvervede investeringsgoder, som skulle udlejes til operatører på Réunion. De franske skattemyndigheder betvivlede SGI's og Valérianes ret til at fradrage moms på fakturaer for erhvervelse af investeringsgoder, da myndighederne mente, at fakturaerne ikke svarede til faktiske leverancer.

De franske domstole afviste selskabernes krav om momsfradrag, idet de fandt, at der ikke var sket faktiske leverancer af goderne. SGI og Valériane ankede afgørelserne og anførte, at appeldomstolen havde begået en retlig fejl ved ikke at undersøge, om selskaberne vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var led i momssvig.

Conseil d’État forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 17 i sjette momsdirektiv. Spørgsmålet gik på, om en afgiftspligtig person kan nægtes fradragsret for moms, hvis skattemyndighederne godtgør, at de fakturerede varer eller ydelser ikke faktisk er leveret, eller om det også kræves, at myndighederne godtgør, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.

SGI og Valériane argumenterede for, at de havde handlet i god tro og ikke havde kendskab til eventuel svig. De mente, at det var skattemyndighedernes ansvar at bevise, at selskaberne var involveret i momssvig.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF skal fortolkes således, at for at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne merværdiafgift, er det tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Fradragsretten i momssystemet er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse.
• Der opstår ingen fradragsret, når den faktiske levering ikke har fundet sted.
• Spørgsmålet om god eller ond tro hos den afgiftspligtige er uden betydning for, om leveringen har fundet sted.
• Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
• Retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet fører ikke til en anden konklusion.
• Tidligere domme (Stroy trans og LVK) blev afsagt under faktiske omstændigheder, der er væsentligt forskellige fra de faktiske omstændigheder i hovedsagerne.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Fradragsret for moms: Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder, hvilket sker, når leveringen af goder eller tjenesteydelser finder sted (artikel 17 og 10 i sjette direktiv).
• Faktisk levering: Fradragsretten er betinget af, at den faktiske levering af goder eller tjenesteydelser har fundet sted. En afgift, der alene skyldes, fordi den er angivet på en faktura, giver ikke ret til fradrag.
• God tro: Spørgsmålet om god eller ond tro hos den afgiftspligtige person er irrelevant for vurderingen af, om en levering har fundet sted.
• Bevisbyrde: Den, der anmoder om momsfradrag, har bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
• Retssikkerhedsprincippet: Retsreglerne skal være klare, præcise og forudsigelige.
• Ligebehandlingsprincippet/Afgiftsneutralitet: Erhvervsdrivende, der gennemfører de samme transaktioner, skal behandles ens med hensyn til moms, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet.

Domstolen understregede, at begrebet "levering af et gode" har en objektiv karakter og skal fortolkes uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater.