Nægtelse af momsfradrag ved kendskab til momssvig i tidligere led af leveringskæden

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Berlin-Brandenburg vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF) artikel 167 og 168. Sagen drejer sig om HR, der blev nægtet fradrag for indgående moms af Finanzamt Wilmersdorf for erhvervelse af drikkevarer i 2009 og 2010.

Det centrale spørgsmål er, om en afgiftspligtig person kan nægtes fradrag for indgående moms, hvis der er begået momssvig i et tidligere led af leveringskæden, og den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst dette, men ikke selv har deltaget aktivt i svigen.

Finanzamt Wilmersdorf nægtede HR fradrag, da de mente, at HR var en del af en leveringskæde, hvor der var begået momssvig. HR anførte, at hun opfyldte de lovmæssige betingelser for fradrag.

Finanzgericht Berlin-Brandenburg var i tvivl om fortolkningen af begrebet "leveringskæde" og forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.

Domstolen skulle tage stilling til, om direktiv 2006/112/EF er til hinder for en national praksis, hvor retten til fradrag af indgående moms nægtes en afgiftspligtig person, som har erhvervet varer, der har været genstand for momssvig begået i et tidligere omsætningsled i leveringskæden, og som vidste eller burde have vidst dette, selv om den pågældende ikke har deltaget aktivt i denne svig.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2006/112/EF ikke er til hinder for national praksis, hvor retten til fradrag af indgående moms nægtes en afgiftspligtig person, der har erhvervet varer, som har været genstand for momssvig i et tidligere led af leveringskæden, og som vidste eller burde have vidst dette, også selvom den pågældende ikke aktivt har deltaget i svigen.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Bekæmpelse af svig er et anerkendt formål i direktiv 2006/112/EF.
• En afgiftspligtig person anses for at have deltaget i momssvig, hvis vedkommende vidste eller burde have vidst, at erhvervelsen af varer var led i momssvig, uanset om der er opnået fortjeneste ved videresalg.
• Det er ikke i strid med EU-retten at kræve, at en erhvervsdrivende træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig.
• Det er ikke nødvendigt at bevise ond tro hos den afgiftspligtige for at nægte fradrag, da det er tilstrækkeligt, at vedkommende vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig.
• Svig i et tidligere led af leveringskæden påvirker de efterfølgende led, og den afgiftspligtiges erhvervelse af varerne understøtter svigen.
• Nægtelse af momsfradrag er ikke betinget af, at den afgiftspligtige har opnået en afgiftsfordel.
• Den afgiftspligtige hæfter som følge af sit ansvar for deltagelse i svig.
• En sådan fortolkning vanskeliggør svigagtige transaktioner og deltager i bekæmpelsen af svig.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Bekæmpelse af momssvig: EU-retten anerkender og støtter bekæmpelse af svig, unddragelse og misbrug inden for momssystemet.
• Fradragsret og god tro: Retten til momsfradrag kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.
• Foranstaltninger mod svig: Medlemsstaterne kan kræve, at erhvervsdrivende træffer rimelige foranstaltninger for at sikre, at deres transaktioner ikke bidrager til momssvig.
• Neutralitetsprincippet: Princippet om afgiftsmæssig neutralitet kan ikke påberåbes af en afgiftspligtig person, der har deltaget i momssvig.
• Leveringskædens betydning: Svig i et tidligere led af leveringskæden påvirker de efterfølgende led, og den afgiftspligtiges erhvervelse af varerne understøtter svigen.
• Deltagelse i svig: En afgiftspligtig person anses for at have deltaget i momssvig, hvis vedkommende vidste eller burde have vidst, at erhvervelsen af varer var led i momssvig, uanset om der er opnået fortjeneste ved videresalg.