Momsfradrag nægtet ved angivelse af fiktiv leverandør under omvendt betalingspligt

Sagen omhandler Ferimet SL mod Administración General del Estado vedrørende fradragsret for moms betalt i forbindelse med levering af genbrugsmateriale. Tvisten opstod, da skattemyndighederne konstaterede, at fakturaen angav en fiktiv leverandør, som ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere materialerne. Ferimet anførte, at materialerne var blevet erhvervet, og at angivelsen af en fiktiv leverandør var en formel mangel, der ikke burde nægte fradragsretten.

Baggrund

• Ferimet erhvervede genbrugsmateriale og udstedte en faktura under ordningen for omvendt betalingspligt.
• Skattemyndighederne fandt, at den angivne leverandør var fiktiv og nægtede fradragsret.
• Ferimet klagede og argumenterede for, at erhvervelsen var reel, og at ordningen for omvendt betalingspligt sikrede momsopkrævningen.

Parternes Argumenter

• Ferimet: Ret til momsfradrag, da materialerne er erhvervet, og der ikke er tab af afgiftsindtægter.
• Administración General del Estado: Angivelse af fiktiv leverandør indikerer simulering og svig, og Ferimet har ikke godtgjort manglende afgiftsfordel.

Centrale Spørgsmål

• Udgør angivelsen af leverandøren en formel betingelse for fradragsret?
• Hvilke konsekvenser har angivelsen af en falsk leverandør?
• Kan fradragsret nægtes, selvom der ikke er risiko for tab af afgiftsindtægter?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at en afgiftspligtig person nægtes fradragsret for moms ved erhvervelse af varer, når vedkommende bevidst har angivet en fiktiv leverandør på fakturaen inden for rammerne af ordningen med omvendt betalingspligt. Dette gælder, hvis de nødvendige oplysninger for at kontrollere, at leverandøren var afgiftspligtig, mangler, eller hvis det er tilstrækkeligt godtgjort, at den afgiftspligtige har begået momssvig eller vidste, at transaktionen var led i en sådan svig.

Domstolen præciserede, at:

• Angivelsen af en fiktiv leverandør hindrer skattemyndighederne i at identificere den reelle leverandør og fastslå, om denne er afgiftspligtig.
• Det er den afgiftspligtiges ansvar at godtgøre, at leverandøren er afgiftspligtig, medmindre skattemyndighederne allerede har de nødvendige oplysninger.
• Bekæmpelse af svig er et anerkendt formål, og EU-retten kan ikke påberåbes for at muliggøre svig eller misbrug.
• Nægtelse af fradragsret kræver, at det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.
• Det er uden betydning, om transaktionen har givet den afgiftspligtige eller andre en afgiftsfordel.
• God tro er ikke en nødvendig betingelse for at nægte fradragsret.
• Faren for tab af indtægter ved direkte beskatning kan ikke begrunde nægtelse af fradragsret.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Retten til momsfradrag: Et grundlæggende princip i momssystemet, der kun kan begrænses under visse betingelser.
• Neutralitetsprincippet: Afgiftsbyrden skal være neutral for alle økonomiske aktiviteter, forudsat at de er momspligtige.
• Bekæmpelse af svig: Et anerkendt formål i EU-retten, der tillader medlemsstaterne at træffe nødvendige foranstaltninger.
• Bevisbyrde: Den afgiftspligtige skal godtgøre, at betingelserne for fradragsret er opfyldt, herunder at leverandøren er afgiftspligtig.
• Objektive forhold: Afgørelser om svig eller misbrug skal baseres på objektive forhold og ikke blot formodninger.
• Harmonisk fortolkning: Nationale regler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten og må ikke underminere dens effektivitet.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne kan fastsætte forpligtelser for at sikre korrekt opkrævning af moms og undgå svig, men disse forpligtelser må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål. De må heller ikke systematisk anfægte retten til fradrag af moms og dermed princippet om momsens neutralitet.