Beskatning af kapitalvinding ved tilførsel af aktiver: Krænkelse af etableringsfriheden ved omgående beskatning uden mulighed for udskudt betaling

Sagen omhandler A Oy, et finsk selskab, og spørgsmålet om beskatning af kapitalvinding ved overdragelse af et fast driftssted beliggende i Østrig til et østrigsk selskab i forbindelse med en tilførsel af aktiver. Helsingin hallinto-oikeus (forvaltningsdomstolen i Helsinki, Finland) forelagde sagen for EU-domstolen.

Sagen drejer sig om fortolkningen af artikel 49 TEUF (etableringsfriheden) og artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 90/434/EØF (fusionsdirektivet), der omhandler beskatning ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver.

A Oy blev beskattet af kapitalvindingen i Finland i det skatteår, hvor overdragelsen fandt sted, i henhold til finsk lovgivning. A Oy anførte, at dette udgjorde en begrænsning af etableringsfriheden, da beskatning i en tilsvarende national situation først ville ske ved realisering af kapitalvindingen (salg af aktiverne).

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den finske lovgivning var i strid med etableringsfriheden, og om en sådan begrænsning kunne begrundes i tvingende almene hensyn.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der ved tilførsel af aktiver fra et hjemmehørende selskabs faste driftssted i en anden medlemsstat til et ikke-hjemmehørende selskab, omgående beskatter kapitalvindingen uden mulighed for udskudt betaling, selvom national lovgivning tillader udskudt beskatning i lignende nationale situationer. Dette gælder, såfremt lovgivningen ikke giver mulighed for en udskudt opkrævning af en sådan skat.

Domstolen understregede, at en sådan lovgivning går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, da den ikke giver virksomhederne mulighed for at vælge mellem øjeblikkelig betaling og udskudt betaling af skatten.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (Artikel 49 TEUF): Domstolen bekræftede, at enhver national foranstaltning, der begrænser etableringsfriheden, kun er tilladt, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn og er proportional med det tilsigtede mål.
• Fusionsdirektivet (90/434/EØF): Artikel 10, stk. 2, giver medlemsstaterne ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding ved tilførsel af aktiver, men fastsætter ikke tidspunktet for opkrævningen af skatten.
• Proportionalitetsprincippet: En national lovgivning må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det legitime mål. Muligheden for udskudt betaling af skat er en mindre restriktiv foranstaltning.
• Territorialprincippet: Medlemsstaterne har ret til at beskatte kapitalgevinster, der opstår inden for deres beskatningskompetence, men dette skal ske under overholdelse af EU-retten.