Beskatning af ikke-realiserede kapitalgevinster ved overførsel af aktiver til fast driftssted i anden medlemsstat

Sagen omhandler en tysk virksomhed, Verder LabTec, og Finanzamt Hilden vedrørende beskatning af ikke-realiserede kapitalgevinster ved overførsel af aktiver til et fast driftssted i Nederlandene.

Verder LabTec anførte, at den tyske skatteordning var i strid med etableringsfriheden (artikel 49 TEUF), da den pålagde beskatning af ikke-realiserede kapitalgevinster ved overførsel af aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat.

Finanzamt Hilden argumenterede for, at skatteordningen var forenelig med EU-retten, da den var begrundet i tvingende almene hensyn og var proportional.

Finanzgericht Düsseldorf forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om det er foreneligt med etableringsfriheden, at en national bestemmelse foreskriver, at der ved overførsel af et aktiv fra et driftssted i Tyskland til et fast driftssted i udlandet er tale om en udtagning til ikke-erhvervsmæssige formål, således at der konstateres en ikke-realiseret kapitalgevinst, og en anden national bestemmelse giver mulighed for, at udtagningsavancen fordeles ligeligt over fem eller ti regnskabsår.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats skatteordning, der ved overførsel af aktiver fra et selskab i medlemsstaten til et fast driftssted i en anden medlemsstat, foreskriver opgørelse og beskatning af ikke-realiserede kapitalgevinster, der er opstået i den første medlemsstat, med en fordeling af skatteopkrævningen over ti år.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en sådan ordning er begrundet i hensynet til at opretholde fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og er proportional med dette mål. Domstolen henviste til, at ordningen ikke går videre end nødvendigt for at sikre, at kapitalgevinster, der er opstået, mens aktivet var underlagt den første medlemsstats beskatningsret, beskattes.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (Artikel 49 TEUF): Domstolen bekræftede, at etableringsfriheden omfatter retten for selskaber at udøve virksomhed i andre medlemsstater via datterselskaber eller faste driftssteder.
• Restriktioner for Etableringsfriheden: Enhver foranstaltning, der forbyder, vanskeliggør eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv, betragtes som en restriktion.
• Begrundelse for Restriktioner: En restriktion kan være begrundet i tvingende almene hensyn, som er anerkendt i EU-retten, og må ikke gå videre end nødvendigt for at nå dette formål.
• Opretholdelse af Beskatningskompetence: Opretholdelsen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne er et legitimt mål.
• Proportionalitet: Foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til det mål, der søges opnået. En skatteordning, der opkræver skat af ikke-realiserede kapitalgevinster over ti år, anses for at være proportional.