Skattepligt ved koncernintern overdragelse af aktiver til tredjeland: Forenelighed med etableringsfriheden og frie kapitalbevægelser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) i Storbritannien vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF (etableringsfrihed) og artikel 63 TEUF (frie kapitalbevægelser). Sagen er anlagt af Gallaher Limited (GL), et selskab med skattemæssigt hjemsted i Storbritannien, mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs (skattemyndigheden) vedrørende pålæggelse af skat på koncerninterne overdragelser af aktiver.

GL anfægtede skattepligten i forbindelse med to transaktioner:

• En overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til et søsterselskab i Schweiz (2011-overdragelsen).
• En overdragelse af aktier i et datterselskab på Isle of Man til moderselskabet i Nederlandene (2014-overdragelsen).

GL argumenterede for, at skattepligten uden mulighed for udskydelse udgjorde en restriktion af etableringsfriheden og de frie kapitalbevægelser. Skattemyndigheden fastholdt, at skattepligten var berettiget for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om den britiske skattelovgivning var forenelig med EU-retten, og hvilket retsmiddel der i givet fald skulle anvendes.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, der kun finder anvendelse på koncerner, ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Endvidere fastslås det, at artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, der pålægger en overdragelse af aktiver fra et selskab med skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat til et søsterselskab med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland, som ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed i denne medlemsstat gennem et fast driftssted, en umiddelbar skattepligt, hvor begge selskaber er 100 %-ejede datterselskaber af et fælles moderselskab, der har skattemæssigt hjemsted i en anden medlemsstat, ikke udgør en restriktion for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 49 TEUF for dette moderselskab under omstændigheder, hvor en sådan overdragelse ville finde sted på et skattemæssigt neutralt grundlag, hvis søsterselskabet ligeledes havde sit skattemæssige hjemsted i den førstnævnte medlemsstat eller havde drevet erhvervsmæssig virksomhed gennem et fast driftssted.

Domstolen konkluderer, at artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at en restriktion for etableringsfriheden som følge af forskelsbehandling af koncerninterne nationale overdragelser og grænseoverskridende overdragelser af aktiver mod betaling i henhold til en national lovgivning, der pålægger en overdragelse af aktiver foretaget af et selskab, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, en umiddelbar skattepligt, principielt kan være begrundet i nødvendigheden af at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, uden at det er nødvendigt at indføre en mulighed for at udskyde betalingen af skatten med henblik på at sikre denne restriktions forholdsmæssige karakter, når det berørte skattesubjekt som modydelse for overdragelsen af aktivet har modtaget en betaling svarende til disse aktivers fulde markedsværdi.

Retlige principper

• Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF): Domstolen bekræfter, at etableringsfriheden omfatter retten for selskaber oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning til at udøve virksomhed i en anden medlemsstat via et datterselskab, en filial eller et agentur.
• Frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF): Domstolen præciserer, at en national lovgivning, der kun finder anvendelse på koncerner, primært falder ind under etableringsfriheden og ikke de frie kapitalbevægelser.
• Afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen: Domstolen anerkender, at nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne kan begrunde en forskelsbehandling, forudsat at restriktionen ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette formål.
• Proportionalitetsprincippet: Domstolen vurderer, om en national skatteordning er proportional i forhold til målet om at opretholde beskatningskompetencen, især i situationer hvor kapitalgevinster realiseres ved aktivoverdragelse.