Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Appellsagen vedrører tvisten mellem Cunsorziu di i Salamaghji Corsi (en sammenslutning af korsikanske charcuteriproducenter) og Europa-Kommissionen vedrørende Kommissionens afgørelse om at afvise registrering af tre betegnelser som beskyttede geografiske betegnelser (BGB): »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté« og »Coppa de l’Île de Beauté«.
Disse nye ansøgninger vedrørte produkter, der blev markedsført under navnet 'Île de Beauté' (Skønhedens Ø). Kommissionen afviste registreringen, idet den fandt, at betegnelserne var i strid med den beskyttelse, der allerede var tildelt lignende produkter fra Korsika, som var registreret som beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB’er) under navnet »de Corse« (fra Korsika).
Ansøgningerne var ellers blevet godkendt af de franske nationale myndigheder, og Conseil d’État (Frankrigs øverste forvaltningsdomstol) havde afvist klager mod den nationale godkendelse. Appellanterne anfægtede Den Europæiske Unions Rets dom, som stadfæstede Kommissionens afvisning, primært med påstanden om, at Kommissionen havde overskredet sine kompetencer ved at foretage en materiel revurdering af risikoen for 'antydning' (evocation), og at den burde have været bundet af de nationale myndigheders positive vurdering.
Domstolen forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede Den Europæiske Unions Rets dom. Domstolen slog fast, at Kommissionen ikke havde overskredet sine kompetencer, da den afviste ansøgningerne om BGB-registrering for de korsikanske charcuteriprodukter.
Domstolen fastslog, at Kommissionen, i henhold til artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012, råder over et selvstændigt skøn i forbindelse med gennemgangen af ansøgninger om registrering af BGB’er. Dette skøn er ikke begrænset til kun at kontrollere for åbenlyse fejl eller udelukkende at være bundet af de nationale myndigheders forudgående positive vurdering.
Kommissionen var berettiget til at afvise ansøgningerne, da betegnelserne stred mod den beskyttelse, der er fastsat i forordningens artikel 13, stk. 1, litra b). Denne bestemmelse beskytter registrerede betegnelser (BOB’er) mod enhver »antydning«.
En betegnelse kan ikke registreres som BGB, hvis det fastslås, at den giver antydning af en betegnelse, der allerede er registreret som BOB. En sådan registrering ville nemlig nødvendigvis fratage den beskyttelse, der er tildelt den tidligere registrerede betegnelse, sin effektive virkning (Præmis 53).
Domstolen bekræftede, at begrebsmæssig lighed mellem betegnelserne (»Île de Beauté« som synonym for »Corse«) skabte en tilstrækkelig direkte og entydig sammenhæng hos den almindelige gennemsnitsforbruger til at udgøre en antydning, uanset prisforskelle eller andre produktionsforskelle.
Patent- og VaremærkestyrelsenFra den 1. december 2025 indfører EU et nyt system til beskyttelse af geografiske betegnelser (GIs) for håndværks- og industriprodukter, såsom smykker, tekstiler, glas og porcelæn.
Patent- og Varemærkestyrelsen
Ungarn anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende registreringen af den slovakiske vinbetegnelse »Vinohradnícka oblast’ Tokaj« i E-Bacchus-databasen som en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Ungarn anfægtede, at registreringen var ugyldig, da den slovakiske betegnelse ikke opfyldte de relevante EU-retlige krav.
Retten afviste Ungarns søgsmål, idet den fandt, at registreringen i E-Bacchus-databasen ikke udgjorde en anfægtelig retsakt, da den ikke skabte retsvirkninger. Retten begrundede dette med, at beskyttelsen af vinbetegnelser, der allerede var beskyttet i henhold til forordning nr. 1493/1999, var automatisk i henhold til forordning nr. 1234/2007, og at registreringen i databasen blot var en administrativ følge af denne automatiske beskyttelse.
Ungarn appellerede Rettens dom til Domstolen, hvor de gjorde gældende, at Retten havde foretaget en urigtig retsanvendelse ved fortolkningen af begrebet »anfægtelig retsakt«, tilsidesat ligebehandlingsprincippet og ikke tilstrækkeligt begrundet sin dom.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Schutzgemeinschaft Milch und Milcherzeugnisse e.V. appellerede en kendelse fra Retten, der afviste deres påstand om annu...
Læs mereSagen omhandler en appel af en afgørelse truffet af Retten vedrørende en indsigelsessag mellem riha WeserGold Getränke G...
Læs mereLov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser
