Sag om opsigelse efter 120-dages reglen i funktionærloven – Spørgsmål om medregning af virksomhedspraktik som sygedage

Sagen omhandlede en arbejdstager (A), der blev ansat i virksomheden (V) den 1. juni 2011. Den 21. april 2017 brækkede A hånden og blev sygemeldt. Den 17. august 2017 blev A opsagt med forkortet varsel under henvisning til funktionærloven § 5, stk. 2, idet V mente, at A havde haft 123 sygedage inden for de seneste 12 måneder.

Kernen i tvisten

Den centrale tvist var, hvorvidt de dage, hvor A deltog i virksomhedspraktik hos V i ugerne 29-33 (med 2-4 timers dagligt arbejde), skulle medregnes som fulde sygedage i opgørelsen af de 120 sygedage efter funktionærloven § 5, stk. 2. Virksomheden modtog fuld sygedagpengerefusion fra kommunen i hele praktikperioden.

Parternes påstande og argumenter

Sagsøger (A) påstod:

• At V skulle tilpligtes at betale 296.737,00 kr. med tillæg af procesrente.
• At perioden med virksomhedspraktik ikke skulle tælles som fuldtidssygemelding, da A udførte funktionærkvalificeret arbejde og modtog fuld løn.
• At opsigelsen var usaglig, og A derfor havde krav på erstatning for manglende opsigelsesvarsel og godtgørelse efter funktionærloven § 2b.

Sagsøgte (V) påstod:

• Frifindelse, subsidiært betaling af et lavere beløb.
• At virksomhedspraktikperioden skulle tælles som fulde sygedage, da V havde afvist deltidsraskmelding, indtil A kunne arbejde minimum 5 timer om dagen.
• At A's arbejde i praktikperioden var begrænsede kundeserviceopgaver, og formålet med praktikken var at afklare A's arbejdsevne, hvilket lige så godt kunne have fundet sted i en anden virksomhed.

Den beløbsmæssige opgørelse

Sagsøgerens krav var specificeret som følger:

Der var ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand.

Sø- og Handelsretten afsagde dom efter stemmeflertallet, hvorved Virksomheden V blev frifundet.

Rettens begrundelse

Flertallets afgørelse (vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og sagkyndig Peter Steentoft): Flertallet fandt, at den aftale om virksomhedspraktik og tilbagevenden til arbejdspladsen, som arbejdsgiveren bekræftede over for kommunen, klart viste, at V ikke kunne acceptere en deltidsraskmelding fra A før uge 36, hvor hun kunne arbejde 5 timer om dagen. Virksomhedspraktikken på 2-4 timer dagligt i ugerne 29-33 var i overensstemmelse med sygedagpengeloven § 17, stk. 1 og kommunens angivelse et tiltag med henblik på gradvis tilbagevenden til arbejdet for den fuldtidssygemeldte A. Disse dage skulle derfor regnes som fulde sygedage efter funktionærloven § 5, stk. 2.

Mindretallets afgørelse (sagkyndig Byrial Bjørst): Mindretallet mente, at A genoptog arbejdet delvist fra den 18. juli 2017 og udførte arbejde inden for sin stillingsbeskrivelse uden særlige hensyn. Det faktum, at kommunen ydede fuld dagpengerefusion, ændrede ikke ved, at det udførte arbejde var arbejde i ansættelsesforholdet. Betingelserne for opsigelse med forkortet varsel efter funktionærloven § 5, stk. 2 var derfor ikke opfyldt. Opsigelsen blev anset for urimelig, navnlig henset til A's lange ansættelsesforhold og det begrænsede sygefravær, der resterede, før fuld raskmelding forventedes. A burde derfor have været berettiget til godtgørelse efter funktionærloven § 2b.

Domskonklusion

Som følge af stemmeflertallet blev Virksomheden V frifundet. Ledernes Hovedorganisation som mandatar for A blev pålagt at betale sagsomkostninger til V på 25.325,52 kr. inden 14 dage.

Dommen er anket til Østre Landsret den 20. november 2019. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 8. september 2021.