Command Palette

Search for a command to run...

Ganni A/S mod Bianco Footwear A/S: Sag om krænkelse af designrettigheder og markedsføringsloven vedrørende sko

Dato

14. januar 2025

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Dommere

Marianne JensenRetsformand Harald MicklanderThomas Eslund Alken

Parter

GANNI A/S (advokat Johan Emil Løje)
modBIANCO FOOTWEAR A/S (advokat Martin Hjelm Kristensen og advokat Michael Hansen)

Sagen omhandlede en midlertidig forbuds- og påbudssag anlagt af Ganni A/S (herefter Ganni) mod Bianco Footwear A/S (herefter Bianco). Ganni påstod, at Biancos produktion, markedsføring og salg af skoene Biavictoria Sandal, Biavictoria Ballerina, Biavictoria Slingback og Biamaralyn Pumps krænkede Gannis rettigheder efter ophavsretsloven, markedsføringsloven og EU-designforordningen til Gannis sko Buckle Ballerina, Buckle Slingback Pumps og Buckle Open Cut Pumps.

Gannis påstande

Ganni nedlagde påstand om, at Bianco skulle forbydes at producere, markedsføre, sælge, importere til og eksportere fra Danmark (og EU for visse designs) de omtvistede designs. Desuden påbød Ganni Bianco at tilbagekalde alle produkter omfattet af forbuddet.

Gannis anbringender

Ganni gjorde gældende, at deres designs var beskyttet som værker efter Ophavsretsloven § 1, stk. 1, idet de var udtryk for designerens frie og kreative valg. De henviste til EU-Domstolens praksis (Cofemel, Painer) om originalitetskravet. Ganni påberåbte sig også beskyttelse af deres registrerede EU-designs for Buckle Slingback Pumps og Buckle Open Cut Pumps, idet de opfyldte kravene til nyhed og individuel karakter i EU-designforordningen artikel 4, artikel 5 og artikel 6, og at Bianco krænkede disse rettigheder i henhold til EU-designforordningen artikel 10 og artikel 19, stk. 1. Endelig gjorde Ganni gældende, at deres designs nød beskyttelse efter Markedsføringsloven § 3 mod illoyal produktefterligning, da de havde opbygget en stærk markedsposition og der var risiko for forveksling.

Biancos anbringender

Bianco bestred Gannis påstande og anbringender. De gjorde gældende, at Gannis sko hverken nød ophavsretlig eller designretlig beskyttelse, da de bestod af kendte designelementer og kombinationer, der ikke udgjorde en selvstændig skabende indsats. Selv hvis beskyttelse forelå, mente Bianco, at deres sko ikke udgjorde en krænkelse, da der var væsentlige forskelle i design, pris og målgruppe. Bianco henviste til, at de fulgte generelle modetrends og ikke forsøgte at snylte på Gannis goodwill. Bianco havde desuden indgivet ugyldighedsindsigelser mod Gannis EU-designregistreringer.

Sagkyndige erklæringer og tidligere sager

Sagen inkluderede sagkyndige erklæringer fra Marcus Aminaka Wilmont (støttede Gannis synspunkt om originalitet og forvekslingsrisiko) og Christel Arnevik (fandt forskelle mellem designs). Der blev også henvist til tidligere sager mellem Ganni og Steve Madden (hvor Buckle Ballerina blev anset for ophavsretligt beskyttet) og Ganni og Lulu's Fashion Lounge (hvor Buckle Ballerina ikke blev anset for ophavsretligt beskyttet), hvilket skabte uenighed om den ophavsretlige beskyttelse af Gannis designs.

Sø- og Handelsretten traf følgende afgørelse:

Forbudsretlig passivitet

Retten fandt, at Ganni ikke havde udvist forbudsretlig passivitet i henhold til Retsplejeloven § 413, nr. 3, da forbudsbegæringen blev indgivet inden for rimelig tid efter, at Bianco afviste Gannis krav.

Ophavsretlig beskyttelse

Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at Gannis Buckle Ballerina sko opfyldte kravet om originalitet for ophavsretlig beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Retten bemærkede, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelementer, og at de valg, der er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i modeverdenen. Der var således ikke tale om en sådan nyskabelse, at skoen kunne anses som en intellektuel frembringelse.

Markedsføringsretlig beskyttelse

Retten lagde til grund, at Gannis Buckle Ballerina sko har fornødent særpræg og markedsposition til at nyde beskyttelse efter Markedsføringsloven § 3. Ved sammenligning af Biancos Biavictoria Sandal med Gannis Buckle Ballerina fandt retten, at Biavictoria Sandal visuelt fremstår som en nærgående efterligning, designet med kendskab til og udgangspunkt i Gannis sko. De små nuanceforskelle ændrede ikke på dette. Biancos produktion og markedsføring af Biavictoria Sandal var derfor i strid med Markedsføringsloven § 3, og betingelserne for forbud og påbud i Retsplejeloven § 413, nr. 2 og nr. 3 var opfyldt for denne sko.

For Gannis Buckle Slingback Pumps og Buckle Open Cut Pumps fandt retten det ikke godtgjort, at de havde en sådan markedsposition, at de nød beskyttelse efter Markedsføringsloven § 3.

EU-designretlig beskyttelse

Retten lagde til grund, at Gannis registrerede EU-designs for Buckle Slingback Pumps og Buckle Open Cut Pumps var gyldige, idet formodningen for gyldighed i EU-designforordningen artikel 85, stk. 1 ikke var afkræftet. Ved sammenligning af Biancos Biavictoria Slingback og Biamaralyn Pumps med Gannis registrerede designs fandt retten dog væsentlige forskelle (f.eks. hælhøjde, udtryk, sålform). Det blev derfor ikke sandsynliggjort, at Biancos designs gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk end Gannis registrerede designs, jf. EU-designforordningen artikel 10. Derfor forelå der ingen krænkelse af Gannis EU-designrettigheder.

Afgørelse

  • Bianco Footwear A/S forbydes at producere, markedsføre og sælge (herunder importere til og eksportere fra Danmark) de i bilag 4 gengivne designs (Biavictoria Sandal) i alle farvevarianter og størrelser.
  • Bianco Footwear A/S påbydes at tilbagekalde alle produkter omfattet af ovenstående forbud, som sagsøgte har rådighed over fra sine forhandlere og samarbejdspartnere.
  • Bianco frifindes for Gannis påstande vedrørende Biavictoria Ballerina, Biavictoria Slingback og Biamaralyn Pumps.

Sikkerhedsstillelse og sagsomkostninger

Da Ganni havde godtgjort sin ret vedrørende Biavictoria Sandal, skulle der ikke stilles sikkerhed for forbuddet og påbuddet, jf. Retsplejeloven § 415, stk. 1. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til hinanden, jf. Retsplejeloven § 313, stk. 1 og Retsplejeloven § 421.

Kendelsen er kæret til Vestre Landsret den 11. februar 2025 

Lignende afgørelser