Inhabilitetsindsigelse i sag om ophævelse af midlertidigt forbud

Sagen omhandler en indsigelse fra Gilead Sciences, Inc., Gilead Biopharmaceutics Ireland UC og Gilead Sciences Denmark ApS (herefter "Gilead") mod dommerne Peter Juul Agergaard og Marianne Johansens deltagelse i behandlingen af en sag om ophævelse af et midlertidigt forbud. Gilead påstod, at dommerne var inhabile.

Baggrund for Inhabilitetspåstanden

Sagen vedrører Sandoz A/S' begæring om ophævelse af et midlertidigt forbud og påbud, som Sø- og Handelsretten nedlagde den 24. april 2018 i sag A-40-17 (BS-16707/2018-SHR) vedrørende fremstilling af lægemidlet "Padviram". De samme dommere, Peter Juul Agergaard og Marianne Johansen, havde tidligere truffet afgørelse i denne forbudssag.

Gileads Synspunkt

Gilead gjorde gældende, at dommerne var inhabile i den aktuelle sag, da de tidligere havde truffet afgørelse i en lignende forbudssag mod Mylan (A-27-17 og A-34-17), hvor Sø- og Handelsretten nægtede at nedlægge forbud mod Mylan. I Mylan-sagen fandt retten, at formodningen for gyldigheden af Gileads SPC (Supplementary Protection Certificate) var afkræftet, og at SPC'et derfor måtte tilsidesættes som ugyldigt. Gilead anførte, at:

• Der forelå omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om dommernes fuldstændige upartiskhed, jf. Retsplejeloven § 61.
• Den aktuelle sag om ophævelse af forbuddet mod Sandoz ville blive afgjort på baggrund af de samme oplysninger (beviser), som dommerne allerede havde taget stilling til i Mylan-sagen.
• Der var en reel risiko for, at dommerne allerede havde taget stilling til sagens genstand, dvs. gyldigheden af Gileads SPC.

Gilead henviste til retspraksis (U.2017.3055V, U.2017.224V, U.2017.1080Ø) og forarbejderne til retsplejeloven, der angiver, at en dommer kan være inhabil, hvis vedkommende reelt har taget stilling til den pågældende rettighed og dermed præjudiceret den endelige afgørelse.

Sandoz' Synspunkt

Sandoz bestred inhabilitetspåstanden og anførte, at:

• Reglerne om inhabilitet i Retsplejeloven §§ 60 og § 61 skal læses i sammenhæng med reglerne om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i borgerlige sager, herunder Retsplejeloven §§ 425 og § 426.
• Det er almindelig praksis, at de samme dommere, der behandlede en forbudssag, også behandler hovedsagen eller en sag om ophævelse af forbuddet. Dette er ressourcebesparende og bidrager til en smidig og effektiv proces.
• En afgørelse om ophævelse af et midlertidigt forbud efter Retsplejeloven § 426, stk. 2, nr. 1 indebærer ikke en stillingtagen til, hvorvidt den oprindelige beslutning om at nedlægge forbuddet var korrekt, men derimod om betingelserne for forbuddet nu ikke længere er opfyldt.
• Sandoz påberåbte sig Mylan-afgørelsen som en objektiv kendsgerning, der afkræfter formodningen for, at rettigheden består, og ikke som en genfremlæggelse af de samme beviser for en ny vurdering af SPC'ens gyldighed.

Sandoz argumenterede, at dommerne ikke reelt havde taget stilling til Gileads rettigheder, men blot foretaget en "umiddelbar" vurdering i Mylan-sagen, og at det er en anden situation end en almindelig afgørelse i en underinstans.

Sø- og Handelsretten afgjorde spørgsmålet om inhabilitet for dommer Peter Juul Agergaard og sagkyndig dommer Marianne Johansen i henhold til Retsplejeloven § 61 og § 66.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på, at Retsplejeloven § 61 har et dobbelt formål:

• At undgå en reel risiko for, at afgørelsen påvirkes af uvedkommende hensyn.
• At undgå mistillid til domstolens upartiskhed hos parterne eller omverdenen.

Inhabilitet kræver, at tvivlen er rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. Retten bemærkede, at dommerne havde medvirket i både den oprindelige forbudssag mod Sandoz (24. april 2018) og Mylan-sagen (15. oktober 2018), hvor de nægtede at fremme Gileads anmodning om forbud og påbud, idet formodningen for gyldigheden af Gileads SPC var afkræftet.

Retten fandt, at dommernes deltagelse i den aktuelle sag om ophævelse af forbuddet mod Sandoz ikke var egnet til at rejse tvivl om deres fuldstændige upartiskhed. Dette blev begrundet med, at:

• Afgørelsen om at ophæve et forbud efter Retsplejeloven § 426, stk. 2, nr. 1 skal foretages efter en konkret vurdering af, om betingelserne for nedlæggelse af forbud nu ikke længere er opfyldt. Dette er en ny samlet vurdering af konkrete omstændigheder.
• Dommerne havde ikke i kendelsen af 15. oktober 2018 (Mylan-sagen) reelt taget stilling til gyldigheden af Gileads rettigheder på en måde, der præjudicerede den aktuelle sag. Resultatet af Mylan-kendelsen indebar ikke implicit en stillingtagen til, om det tidligere nedlagte forbud mod Sandoz skulle ophæves.
• Retspraksis og faktiske forhold kan løbende ændre sig, især i sager om ophævelse af midlertidige afgørelser, hvilket giver dommerne frihed til at træffe nye afgørelser uanset tidligere midlertidige afgørelser.

Afgørelse

Sø- og Handelsretten fandt, at der efter en samlet vurdering ikke kunne rejses berettiget tvivl om dommer Peter Juul Agergaard og sagkyndig dommer Marianne Johansens fuldstændige upartiskhed i sagen.

THI BESTEMMES: Peter Juul Agergaard og Marianne Johansen skal ikke vige deres sæde under sagen. Sagen udsat.