Konkurskarantæne pålagt direktør for manglende bogføring og manglende afregning af skat og moms.

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne mod sagsøgte, der var direktør for V.ApS 1, et bygge- og handelsfirma. Selskabet blev stiftet i 2011 og taget under konkursbehandling i september 2017 efter en konkursbegæring fra SKAT. Kurator påstod, at sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Kurators påstande og begrundelse

Kurator fremførte syv hovedpunkter til støtte for påstanden om konkurskarantæne:

• Manglende afregning af gæld til SKAT: Selskabet havde siden ultimo 2013 opbygget en betydelig restance til Gældsstyrelsen på over 1,4 mio. kr. i A-skat, AM-bidrag og moms. Dette ansås for groft uforsvarligt og i strid med skatte- og afgiftslovgivningen.
• Drift efter håbløshedstidspunktet: Sagsøgte fortsatte driften, selvom selskabet var insolvent og fortsat drift medførte betydelig risiko for tab for kreditorerne, især Gældsstyrelsen. Selskabet var reelt insolvent allerede ved en tidligere konkursbegæring i februar 2016, selvom denne blev afværget.
• Overtrædelse af selskabsloven: Sagsøgte havde forsømt sine ledelsesmæssige forpligtelser til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Omstødelige forhold og hævninger: Der var foretaget kontanthævninger og overførsler til sagsøgtes andet selskab (Virk.ApS 2) på i alt 68.800 kr. uden dokumentation for forretningsmæssig begrundelse. Dette blev anset for potentielt omstødelige udbetalinger eller ulovlige anpartshaverlån.
• Manglende bogføring: Sagsøgte havde ikke udleveret bogførings- og bilagsmateriale til kurator og oplyste, at regnskabsmaterialet og bogføringscomputeren var bortskaffet. Dette var i strid med Bogføringsloven § 1, stk. 1, § 6, stk. 1, § 10 og § 13, stk. 1.
• Manglende årsrapport: Selskabet havde ikke udarbejdet årsrapport for 2016, hvilket er i strid med Årsregnskabsloven § 8.
• Gentagende konkurser: Sagsøgte havde tidligere haft ledelsesposter i fire andre konkursramte selskaber, hvilket ifølge kurator understøttede, at han var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse.

Sagsøgtes påstande og begrundelse

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode end tre år, og anførte blandt andet:

• Selskabets situation skyldtes tredjemands manglende betalingsvilje (udeståender på 2,2 mio. kr.).
• Han havde drevet virksomheden i god tro og efter bedste evne og ikke udvist grov uforsvarlig forretningsførelse.
• Der forelå ikke ulovlige kapitalejerlån, og de fremlagte SKAT-gældsbeløb var foreløbige og bestredne.
• Han havde ikke fortsat driften efter håbløshedstidspunktet; der var alene tale om inddrivelse af udeståender.
• Bortskaffelsen af regnskabsmaterialet skyldtes vandskade og viceværtens initiativ, ikke ond vilje.
• Kurator havde ikke fremlagt beviser for påstandene om uforsvarlig forretningsførelse eller ulovlige dispositioner.
• Det var urimeligt at pålægge en mindre erhvervsdrivende konkurskarantæne som følge af større virksomheders manglende betalingsvilje.

Retten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde navnlig vægt på:

• Manglende bogføring: Det blev lagt ubestridt til grund, at der ikke forefandtes bogføringsmateriale. Sagsøgtes forklaring om vandskade og bortskaffelse af vicevært blev ikke understøttet af dokumentation eller andre oplysninger. Retten fandt, at selskabet ikke havde overholdt Bogføringsloven § 1, stk. 1, § 6, stk. 1, § 10 og § 13, stk. 1 vedrørende tilrettelæggelse, registrering, opbevaring og udarbejdelse af årsregnskab.
• Manglende indberetning og afregning til SKAT: Selskabet havde siden 2013 i betydeligt omfang undladt at indberette og afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket førte til en betydelig gæld til SKAT, der voksede fra ca. 640.000 kr. i december 2015 til ca. 1,2 mio. kr. ved konkursdekretet. Dette var i strid med Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Kildeskatteloven § 49 b, stk. 1, Momsloven § 56, stk. 1, Opkrævningsloven § 2, stk. 4 og § 2, stk. 5.
• Uforsvarligt kapitalberedskab og fortsat drift: Retten fandt, at selskabet i lang tid havde haft betydelige likviditetsmæssige problemer. Selvom en tidligere konkursbegæring blev afværget, var selskabet ude af stand til at betale sin gæld til SKAT, som på det tidspunkt udgjorde ca. 700.000 kr. Sagsøgte havde ikke sikret et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Udokumenterede overførsler: Overførsler på 44.000 kr. til et andet selskab, hvor sagsøgte også var direktør, kunne ikke henføres til selskabets drift på det foreliggende grundlag.

Retten pålagde sagsøgte konkurskarantæne i to år fra endelig kendelse, jf. Konkursloven § 158, stk. 1. Karantæneperioden blev fastsat til to år under hensyn til, at der var forløbet ca. 1 år og 8 måneder siden konkursdekretets afsigelse, og sagsøgtes manglende besvarelse af kurators henvendelser.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 75.000 kr. inklusiv moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2.