Konkurskarantæne pålagt direktør for Virksomhed ApS 1 grundet groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandler en kurators påstand om, at sagsøgte, den tidligere direktør for Virksomhed ApS 1 under konkurs, skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært konkurskarantæne i en kortere periode end tre år.

Selskabets baggrund og konkurs

Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 27. april 2012 med sagsøgte som direktør og ejer frem til konkursens indtræden den 9. januar 2018. Selskabets formål var autoreparation og auto-udlejning. Konkursen indtrådte på baggrund af en konkursbegæring fra SKAT den 13. november 2017, primært grundet betydelig restance til SKAT for skatter og afgifter. I konkursboet var der anmeldt krav for ca. 4,9 mio. kr., hvoraf SKATs krav udgjorde ca. 2,2 mio. kr. Selskabets aktiver udgjorde kun ca. 1.000 kr., hvilket medførte betydelige tab for kreditorerne.

Kurators anbringender

Kurator gjorde gældende, at betingelserne for konkurskarantæne i Konkursloven § 157 var opfyldt, idet sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Dette blev underbygget af flere forhold:

• Betydelige tab for kreditorer: Selskabets konkurs medførte store tab, især for SKAT, som var den største kreditor. Kurator henviste til, at selvom dele af gælden stammede fra perioder mere end et år før fristdagen, skulle det fulde tab indgå i vurderingen af groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Manglende iagttagelse af skatte- og afgiftslovgivningen: Sagsøgte havde forsømt pligten til at afregne A-skat, AM-bidrag og moms over en længere periode, hvilket var hovedårsagen til konkursen. Dette ansås for groft uforsvarligt, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Momsloven § 56, stk. 1, og Opkrævningsloven § 2, stk. 4.
• Manglende overholdelse af ledelsesmæssige pligter: Sagsøgte havde ikke sikret en forsvarlig organisation og et tilstrækkeligt kapitalberedskab i selskabet, jf. Selskabsloven § 117, stk. 2 og § 118, stk. 2. Selskabet havde kontinuerligt opbygget restance til SKAT og havde ikke tilstrækkelig likviditet til at opfylde forpligtelserne. Sagsøgte havde heller ikke taget aktive skridt til at bringe selskabet til ophør, selv efter driften var indstillet medio 2017.
• Manglende overholdelse af bogføringsloven: Kurator havde ikke modtaget selskabets bogføringsmateriale, hverken fysisk eller elektronisk. Sagsøgte havde oplyst, at materialet var opbevaret i en container på selskabets tidligere lejemål, men containeren var ikke fundet. Dette ansås for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10.
• Manglende dokumentation for selskabets aktiver: Sagsøgte kunne ikke fremlægge dokumentation for, hvad der var sket med selskabets egne og leasede køretøjer, som ifølge SKATs motorregister var registreret på selskabet. Dette ansås for groft uforsvarligt, da det påførte kreditorerne betydelige tab.
• Betaling i strid med ligedelingsprincippet: Kort tid inden konkursen havde sagsøgte foretaget en overførsel på 75.000 kr. til et nærtstående selskab (ejet af sagsøgte), hvilket var i strid med konkurslovens ligedelingsprincip, da selskabet var insolvent.

Sagsøgtes anbringender

Sagsøgte bestred, at der var udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Hovedpunkterne i sagsøgtes forsvar var:

• Eksterne omstændigheder: En væsentlig del af gælden skyldtes leasing- og lejeforhold, hvor kunder ikke betalte parkeringsbøder, færdselsovertrædelser og selvrisiko. Sagsøgte havde aktivt forsøgt at inddrive disse fordringer.
• Likviditetsproblemer: Manglende betaling af skatter og afgifter skyldtes midlertidige likviditetsproblemer og ikke bevidst misbrug af SKAT som kreditfacilitet. Sagsøgte havde løbende foretaget indbetalinger til SKAT efter bedste evne og intention.
• Bogføring: Bogføringsmaterialet var opbevaret forsvarligt i en container, og sagsøgte var uden skyld i dets bortkomst. En bogholder var ansat til at varetage bogføringen.
• Kapitalberedskab: Selskabsloven § 118, stk. 2 stiller ikke et objektivt krav om yderligere kapitalindskud ved dårlig likviditet. Sagsøgte havde forsøgt at videreføre selskabet i finansiel krise efter bedste evne og intention.
• Manglende midler til egen konkursbegæring: Sagsøgte havde overvejet at indgive egen konkursbegæring, men havde ikke midler til at stille den nødvendige sikkerhed.
• Aktiver: Sagsøgte havde samarbejdet med kurator om at lokalisere aktiver, og bortkomsten af køretøjer var ikke udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Retten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der blev lagt vægt på følgende forhold:

• Manglende overholdelse af bogføringsloven: Sagsøgte havde ikke overholdt reglerne om forsvarlig opbevaring af bogføringsmateriale, og det var ikke kurators skyld, at materialet ikke var modtaget.
• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde undladt at afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket havde ført til en betydelig gældsopbygning til SKAT på ca. 238.000 kr. for løbende skatter og afgifter, samt over 1,5 mio. kr. for bøder, grøn ejerafgift og parkeringsafgifter. Retten fandt det groft uforsvarligt, at der ikke blev taget foranstaltninger til at minimere risikoen for tab, når kunderne ikke betalte.
• Manglende overholdelse af ledelsesmæssige pligter: Sagsøgte havde ikke sikret en forsvarlig ledelse eller et forsvarligt kapitalberedskab, jf. Selskabsloven § 117, stk. 2 og § 118, stk. 2. Der blev ikke udarbejdet budgetter, og der blev ikke taget skridt til at bringe selskabet til ophør, selv efter driften var indstillet.
• Strid med ligedelingsprincippet: Sagsøgte havde i strid med konkurslovens ligedelingsprincip nedbragt gælden til en enkelt kreditor (Sydbank A/S) og til sit eget selskab på et tidspunkt, hvor selskabet var insolvent, og driften var indstillet.
• Manglende oplysninger om aktiver: Sagsøgte havde ikke fremlagt de fornødne oplysninger vedrørende selskabets køretøjer, jf. Konkursloven § 100, og havde uden kurators vidende tilbageleveret en lastbil.

Retten fandt, at den tidsmæssige betingelse for konkurskarantæne var opfyldt, jf. Konkursloven § 157, stk. 1. Under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt fandt retten det rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Karantæneperioden blev fastsat til to år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, idet der var forløbet ca. 16 måneder fra konkursdekretets afsigelse.

Afgørelse: