Konkurskarantænesag afvist grundet tidligere rettighedsfrakendelse og sagsbehandlingstid

Baggrund

Sagen omhandler en konkurskarantænesag anlagt af kurator i konkursboet efter [X] I/S mod [A]. Sagen er begrænset til spørgsmålet om betydningen af en rettighedsfrakendelse ved en tidligere straffedom.

Parternes Påstande

• Kurator påstår, at [A] skal pålægges konkurskarantæne i tre år.
• [A] påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse eller en kortere karantæneperiode.

Oplysninger i Sagen

• I/S blev stiftet i 2002, og [A] har været registreret som bestyrelsesmedlem, direktør og ansvarlig deltager.
• Selskabets formål var at drive ...virksomhed.
• Selskabet indgav konkursbegæring den 6. oktober 2015.
• Kurator anmodede om udsættelse af sagen pga. en straffesag mod [A].
• Den 31. januar 2020 blev [A] ved Østre Landsret dømt for overtrædelse af Straffelovens § 283, stk. l, nr. 3, § 285, stk. 1, og § 296, stk. l, nr. 2, litra b, og Årsregnskabslovens § 3, stk. l, nr. l, og stk. l, nr. 2, litra a, og idømt betinget fængsel i 6 måneder samt frakendt retten til at udøve ...virksomhed i 1 år.

[A]s Argumenter

• De forhold, Østre Landsret har pådømt, angår de samme faktiske forhold som kurators påstand om konkurskarantæne.
• Konkurslovens regler om konkurskarantæne er et supplement til straffelovens regler om rettighedsfrakendelse.
• Da Østre Landsret ikke fandt grundlag for yderligere rettighedsfrakendelse, er der intet sagligt grundlag for at pålægge konkurskarantæne.
• En yderligere konkurskarantæne vil være i strid med princippet om ne bis in idem.

Kurators Argumenter

• Konkurskarantæne er en civilretlig retsfølge, der har til formål at forebygge fremtidige tab, og er et supplement til de strafferetlige regler om rettighedsfrakendelse.
• Betingelserne for konkurskarantæne er forskellige fra betingelserne for rettighedsfrakendelse efter Straffelovens § 79.
• Østre Landsret har alene forholdt sig til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse efter straffeloven og ikke til spørgsmålet om konkurskarantæne.

Retsplejelovens § 351, stk. 4

• [A] fremsatte en principal påstand om afvisning sent i processen.
• Kurator protesterede imod den nye principale påstand og nedlagde en principal påstand om afvisning af denne, subsidiært frifindelse.
• [A] argumenterede for, at Retsplejelovens § 351, stk. 4 ikke omfatter formalitetsindsigelser, der angår retsvirkningen af litispendens, herunder anvendelse af princippet om ne bis in idem.

Sø- og Handelsretten afviser konkurskarantænesagen mod [A]. Retten lægger vægt på, at reglerne om konkurskarantæne er et supplement til reglerne i Straffeloven om rettighedsfortabelse, og at det alene har været lovgivers hensigt, at der skulle idømmes konkurskarantæne i det omfang, dette ikke allerede er sket efter andre regler, eller hvor dette kan føre til en udvidelse i forhold til den allerede pålagte rettighedsfortabelse eller have andre retsfølger.

Retten bemærker, at [X] I/S blev taget under konkursbehandling for mere end 5 år siden, og at konkurskarantænesagen blev udsat på kurators foranledning. [A] blev ved Østre Landsrets dom af 31. januar 2020 frakendt retten til at udøve ...virksomhed i 1 år.

Da der er forløbet mere end tre år efter konkursdekretets afsigelse, og da [A] alene blev frakendt retten til at udøve "...virksomhed", finder retten ikke, at der er et rimeligt grundlag for også at pålægge ham konkurskarantæne i forhold til "anden virksomhed".

Retten afviser sagen og bestemmer, at statskassen betaler sagens omkostninger.