Frifindelse i sag om konkurskarantæne – Filmproduktion og momsfejl

Sagen omhandlede to direktørers (Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2) påståede groft uforsvarlige forretningsførelse i forbindelse med konkursen af Virksomhed ApS 1, et filmproduktionsselskab. Kurator for konkursboet, advokat Boris K. Frederiksen, nedlagde påstand om, at de to direktører skulle pålægges konkurskarantæne i tre år i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1.

Baggrund for Sagen

Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 29. november 2013 af Virksomhed ApS 2 med det formål at producere film. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var begge direktører og indirekte ejere af Virksomhed ApS 1 via deres ejerskab af moderselskabet Virksomhed ApS 2. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 17. februar 2017 efter en konkursbegæring fra SKAT.

Kurators Påstande om Groft Uforsvarlig Forretningsførelse

Kurator anførte en række forhold som grundlag for påstanden om groft uforsvarlig forretningsførelse:

• Fratagelse af indtægter: Selvom Virksomhed ApS 1 havde fået overdraget samtlige rettigheder til filmen fra Virksomhed ApS 2, blev indtægterne fra filmen i henhold til en Collection Account Management Agreement (CAMA) dirigeret til Virksomhed ApS 2. Dette fratog Virksomhed ApS 1 dets eneste aktiv og indtjeningsmulighed.
• Mangelfuld momsindberetning og -afregning: Selskabet havde systematisk og kontinuerligt undladt at indberette og afregne moms korrekt, hvilket resulterede i en betydelig restance til SKAT. Dette medførte også uberettigede udbetalinger af negativ moms. Restancen til SKAT udgjorde ved udgangen af 2016 samlet kr. 1.328.475,55. De væsentligste efterangivelser var:

• Likviditetsudtømmende overførsler: Kort før konkursen blev betydelige beløb overført fra Virksomhed ApS 1 til moderselskabet Virksomhed ApS 2, på trods af at Virksomhed ApS 1 selv havde et tilgodehavende hos Virksomhed ApS 2 og en forfalden gæld til SKAT på over 1 mio. kr.
• Utilstrækkeligt kapitalberedskab: Ledelsen havde ikke sikret, at selskabet havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab til at betale nuværende og fremtidige forpligtelser, i strid med Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Mangelfuld bogføring: Kurator påpegede, at bogføringsmaterialet var ufuldstændigt, og at der var en betydelig sammenblanding af økonomien mellem de to selskaber.
• Fortsat drift ud over håbløshedstidspunktet: Selskabet fortsatte driften, selvom det var insolvent, hvilket påførte kreditorerne, især SKAT, et væsentligt tab.

Sagsøgtes Forklaringer og Indsigelser

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bestred påstandene og forklarede:

• Branchepraksis: Opbygningen med et moderselskab og et datterselskab, hvor moderselskabet finansierede og modtog indtægter, var helt sædvanlig i filmbranchen. Moderselskabet havde investeret penge, stillet lokaler til rådighed og leveret tjenesteydelser.
• Momsfejl: Momsrestancerne skyldtes en bogholderfejl, som de selv opdagede og straks efteranmeldte. De indgik desuden en afdragsordning med SKAT og afdrog en del af gælden.
• Forretningsmæssige overførsler: Overførslerne mellem selskaberne var driftsmæssige posteringer og en del af den overordnede finansieringsplan.
• Forligsaftale: Der var indgået en forligsaftale med kurator, hvorved en del af momsrestancen blev nedbragt. Dette viste vilje til at afvikle gælden.
• Bogføring: Bogføringen var i det væsentlige i overensstemmelse med loven, og årsrapporter var indsendt.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 mente ikke, at deres handlinger udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse, og at de derfor ikke skulle pålægges konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 158, stk. 1.

Sø- og Handelsretten frifandt Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 for påstanden om konkurskarantæne.

Retten lagde til grund, at:

• Branchepraksis: Den måde, moder- og datterselskabet havde indrettet sig på, herunder i forhold til investorerne, måtte anses for helt sædvanlig i branchen. Moderselskabet finansierede produktionen og modtog en andel af filmens indtægter i henhold til en aftalt fordelingsplan.
• Overførsler: Overførslerne mellem selskaberne i perioden april-juli 2016 skete som led i den overordnede finansieringsplan, og midlerne blev anvendt i den samlede drift og var således forretningsmæssigt begrundet.
• Bogføring: Der var i det væsentlige sket bogføring i overensstemmelse med bogføringslovens regler, og årsrapporter var indsendt.
• Momsrestancer: Oparbejdelsen af momsrestancerne beroede på fejl, og det var ikke godtgjort, at disse var begået som led i et forsøg på uretmæssigt at unddrage offentlige midler. Selskabet havde selv taget initiativ til efteranmeldelse og indgået en afdragsordning med SKAT.

Retten fandt, at der ikke forelå et sådant misbrug, der havde karakter af grov uforsvarlig forretningsførelse. Kurators øvrige anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes.

Omkostninger: Omkostningerne blev fastsat under hensyn til sagernes karakter og omfang. Statskassen betaler sagernes omkostninger, herunder kurators vederlag på 50.000 kr. (inkl. moms) og sagsøgtes beskikkede advokats salær på 50.000 kr. (inkl. moms).