Konkurskarantæne idømt direktør for manglende opretning af groft uforsvarlig forretningsførelse og stråmandskonstruktion

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne mod en tidligere direktør for Virksomhed ApS 1, Sagsøgte, i medfør af Konkursloven § 157 og § 158. Virksomhed ApS 1, der drev kurertjeneste, blev stiftet den 17. september 2013 og taget under konkursbehandling den 9. juni 2017 efter en konkursbegæring fra SKAT den 29. marts 2017. Sagsøgte var registreret som direktør fra den 28. februar 2017 til den 14. april 2017.

Kurators påstande

Kurator gjorde gældende, at Sagsøgte havde udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket berettigede en konkurskarantæne på tre år. Dette blev begrundet med flere forhold:

• Betydeligt tab for kreditorer: Konkursen havde medført et samlet kreditortab på over 4,7 millioner kr., hvoraf størstedelen hidrørte fra SKATs krav på 4.200.426,83 kr. i medfør af Konkursloven § 97. Selskabet havde kun aktiver på 1.895 kr., og der forventedes ingen dividende til kreditorerne, jf. Konkursloven § 125, stk. 2.
• Mangelfuld indberetning og afregning af skatter og moms: Selskabet havde i 2015 og 2016 undladt at angive og indbetale korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket resulterede i betydelige restancer til SKAT. Dette var i strid med Momsloven § 56 og § 57 samt Indkomstregistreringsloven § 3 og § 4. Kurator henviste til, at tilsidesættelse af disse forpligtelser kan indgå i vurderingen af groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. bemærkninger til Konkursloven § 157.
• Manglende bogføringsmateriale: Kurator havde ikke modtaget selskabets bogførings- og regnskabsmateriale, hvilket forhindrede en nærmere prøvelse af SKATs opgørelser. Dette var en overtrædelse af Selskabsloven § 118, stk. 1 og Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10.
• Drift ud over håbløshedstidspunktet: Selskabet fortsatte driften, selvom ledelsen burde have indset, at dette ville påføre kreditorerne yderligere tab. Selskabets egenkapital var kun 3.558 kr. ved udgangen af 2015, og gælden til SKAT var stærkt stigende. Dette var en tilsidesættelse af ledelsens pligt til at sikre forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Undladt at rette op på mangelfulde forhold: Sagsøgte undlod at rette op på de eksisterende mangelfulde forhold ved sin indtræden i ledelsen, selvom han havde været repræsentant for selskabet siden september 2016.
• Stråmandskonstruktion: Overdragelsen af selskabet til en ny direktør (Person 2) den 14. april 2017, kort før konkursbegæringen blev taget til følge, blev anset for en stråmandskonstruktion med det formål at undgå ansvar for de tidligere direktører.
• Udokumenterede udbetalinger: Sagsøgte modtog 280.162 kr. kort før sin indtræden i ledelsen og kort før konkursens indtræden, hvilket ikke blev anset for dokumenteret som berettiget løn.

Sagsøgtes anbringender

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode. Han anførte, at han kun var direktør i ca. seks uger og derfor ikke havde haft konkret anledning til at handle anderledes. Han havde begrænset indsigt i selskabets økonomi forud for sin indtræden og forsøgte at rette op på selskabet ved at fastholde og genvinde kunder. Han mente, at bogføring og skatteforhold blev varetaget af en revisor, og at hans tid som lønmodtager ikke skulle indgå i vurderingen.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne var opfyldt. Retten lagde til grund, at Sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Rettens begrundelse

• Tidsmæssig betingelse: Sagsøgte var registreret direktør fra den 28. februar 2017 til den 14. april 2017, hvilket var inden for et år før fristdagen den 29. marts 2017. Den tidsmæssige betingelse i Konkursloven § 157, stk. 1 var dermed opfyldt.
• Groft uforsvarlig forretningsførelse: Retten fandt, at selskabets konkurs havde medført betydelige tab for kreditorerne, herunder SKATs krav på 4.200.426,83 kr. Selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven og Årsregnskabsloven (generel henvisning) vedrørende bogføring og regnskabsaflæggelse. Selskabet havde undladt at angive og indberette korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2015 og 2016. Selskabets egenkapital på 3.558 kr. ved udgangen af 2015, sammenholdt med den stigende gæld, betød, at ledelsen burde have indset, at yderligere drift ville medføre betydelige tab. Selskabet havde ikke sikret forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Udokumenterede udbetalinger: Retten fandt det ikke dokumenteret, at de 280.162 kr., der blev udbetalt til Sagsøgte kort før konkursbegæringen, udgjorde berettiget løn for perioden 2015-2017. Disse overførsler kunne ikke henføres til selskabets drift.
• Manglende opretning og stråmandskonstruktion: Retten lagde til grund, at Sagsøgte som direktør undlod at rette op på de groft uforsvarlige forhold. Anpartsoverdragelsen til Person 2 og dennes indtræden som direktør blev anset for en stråmandskonstruktion, der blev foretaget for at undgå ansvar for de tidligere direktører.

Afgørelse

Retten fandt det rimeligt at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2. Den korte periode som direktør (ca. 6 uger) ændrede ikke vurderingen. Karantæneperioden blev fastsat til to år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, idet der var forløbet ca. 1 år og 8 måneder fra konkursdekretets afsigelse.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 72.500 kr. inklusiv moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2.