Frifindelse for konkurskarantæne: Manglende groft uansvarlig forretningsførelse

Virksomhed ApS 1, stiftet i 2010, blev taget under konkursbehandling den 30. maj 2017 efter en konkursbegæring fra SKAT. Sagsøgte var direktør i selskabet fra stiftelsen og frem til konkursen. Kurator nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode.

Kurators påstande og begrundelse

Kurator anførte, at selskabet systematisk havde opbygget en restance til SKAT på over 580.000 kr. fra december 2015 til september 2016. Selskabets egenkapital var negativ med -362.901 kr. pr. 31. december 2015 og fortsat negativ frem til konkursen.

Det blev gjort gældende, at sagsøgte som direktør havde tilsidesat sin pligt til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og til at handle ved tab af selskabskapitalen, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2 og § 119.

Kurator mente, at sagsøgte havde fortsat driften ud over "håbløshedstidspunktet", hvilket havde medført betydelige tab for kreditorerne, især SKAT. Betalinger til SKAT kort før konkursen var omstødt, hvilket kurator mente viste forsøg på at begunstige én kreditor.

Sagsøgtes påstande og begrundelse

Sagsøgte bestred, at der var udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Han forklarede, at selskabet i de første år havde positiv økonomisk udvikling, men led store tab i 2014 og 2015 som følge af et skybrud og en medarbejders fejlkalkulation.

Sagsøgte havde taget en række initiativer for at rette op på selskabets økonomi fra slutningen af 2015 og ind i 2016, herunder:

• Omlægning af forretningsområdet til maskinsnedkerarbejde, som var mere rentabelt.
• Afskedigelse af medarbejdere og en lærling.
• Halvering af egen løn.
• Tilknytning af ny revisor.

Disse tiltag havde ifølge sagsøgte og en revisor resulteret i en forbedret økonomi og et mindre overskud i 4. kvartal 2016 og begyndelsen af 2017. Sagsøgte havde løbende dialog med SKAT og foretaget betalinger, men SKAT afviste en længerevarende afdragsordning. Sagsøgte anførte, at den nye virksomhed, han havde stiftet, viste, at den konkursramte virksomhed kunne have været rentabel.

Det blev fremhævet, at selskabet havde overholdt bogførings- og årsregnskabsloven, og at gælden til SKAT var nedbragt med over 230.000 kr. i den relevante periode (fra januar 2016 til konkursen).

Retten fandt, at sagsøgte havde været direktør i den relevante periode, der løb fra den 21. april 2016, jf. Konkursloven § 157, stk. 1. Retten kunne også inddrage forhold før denne periode i vurderingen.

Retten lagde til grund, at selskabet havde overholdt bogførings- og årsregnskabsloven. Selvom selskabet havde opbygget gæld til SKAT, bemærkede retten, at gælden hovedsageligt var stiftet før 2016, og at der var sket en vis afvikling af gælden i den relevante periode.

Retten anerkendte, at sagsøgte havde truffet en række foranstaltninger for at forbedre selskabets økonomi, herunder omlægning af forretningsområdet, personalereduktion og lønnedgang. Disse tiltag havde resulteret i en forbedring af økonomien og et mindre overskud i slutningen af 2016 og begyndelsen af 2017.

Retten fandt, at den omstændighed, at et selskab oparbejder gæld til det offentlige, ikke i sig selv kan begrunde konkurskarantæne; det skal underbygges af uforsvarlig adfærd. Retten lagde vægt på, at ledelsen har et vist skønsmæssigt spillerum, og at sagsøgte havde truffet foranstaltninger for at reducere tabet. Selskabet havde en (begrænset) positiv økonomisk udvikling, og SKAT havde ikke fundet anledning til at indgive konkursbegæring tidligere.

På denne baggrund fandt retten, at driften ikke var videreført ud over "håbløshedstidspunktet", og at sagsøgte ikke havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

Afgørelse

Sagsøgte blev frifundet for påstanden om konkurskarantæne.

Omkostninger

Statskassen skulle betale sagens omkostninger, herunder vederlag til kurator (37.500 kr. inkl. moms) og sagsøgtes beskikkede advokat (37.500 kr. inkl. moms).