Konkurskarantæne pålagt person for groft uforsvarlig forretningsførelse, selvom personen ikke var formelt registreret som direktør

Sagen omhandlede en kurators påstand om konkurskarantæne mod X i tre år i forbindelse med konkursboet efter S ApS. X nedlagde påstand om frifindelse eller en kortere karantæneperiode.

Selskabets baggrund og ledelse

S ApS blev stiftet den 25. februar 2014 med en nominel selskabskapital på 51.000 kr., tilvejebragt ved indskud af en varebil. Selskabets formål var at drive vikarvirksomhed. X's private e-mailadresse blev anvendt ved stiftelsen, og X ejede ca. 70-80 % af S via sit holdingselskab, Selskab1 ApS.

Selskabet havde skiftende registrerede direktører:

X var aldrig formelt registreret som direktør, men ifølge forklaringer fra P2 og P3 stod X for den daglige ledelse, kundekontakt og økonomi. X udarbejdede fakturaer, hvor han ofte var anført som kontaktperson.

Økonomisk misligholdelse

Selskabet blev tvangsopløst den 18. februar 2015 og taget under konkursbehandling den 24. maj 2015. Der var anmeldt krav for 164.636 kr., primært fra SKAT.

Kurator fremlagde salgsfakturaer fra S til Selskab2 A/S, hvoraf det fremgik, at betalinger på i alt 2.062.280 kr. var indbetalt til P2's private bankkonto. Selskabet havde ingen bogføring eller bilagsmateriale. SKAT havde desuden afgjort, at S skyldte betydelige beløb i moms (446.275 kr.), A-skat (893.220 kr.) og AM-bidrag (142.608 kr.), da selskabet ikke havde indberettet eller afregnet disse skatter og afgifter.

Parternes synspunkter

Kurator gjorde gældende, at X sammen med P2 udgjorde selskabets reelle ledelse, uanset X's manglende formelle registrering. Kurator henviste til X's involvering i stiftelsen, hans ejerandel, hans rolle som mellemled og kontaktperson på fakturaer, samt P3's forklaring om, at X stod for den reelle ledelse. Kurator mente, at X's grove uforsvarlige forretningsførelse, herunder medvirken til ulovlige anpartshaverlån og manglende indberetning af skatter og bogføring, berettigede en konkurskarantæne på tre år i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1 og 2 og Konkursloven § 158, stk. 1.

X påstod, at han ikke var en del af den personkreds, der kunne pålægges konkurskarantæne, da han ikke havde været ansat, tilmeldt eller fungeret som en del af ledelsen. Han hævdede, at P5 og P2 stod for den daglige ledelse, og at P3's afmeldelse som direktør skyldtes hendes ønske om at overtage selskabets kunder. X afviste ansvar for manglende bilagsmateriale og bogføring, da dette påhvilede den registrerede ledelse.

Sø- og Handelsretten fandt det godtgjort, at X reelt deltog i ledelsen af S ApS og dermed var omfattet af personkredsen i Konkursloven § 157. Retten lagde vægt på, at X tog initiativ til stiftelsen af selskabet, ejede en bestemmende andel via sit holdingselskab, og at P1 blev registreret som direktør på X's foranledning. P3's forklaring understøttede, at X stod for den daglige ledelse, og X udarbejdede fakturaer, hvor han var anført som kontaktperson.

Retten fastslog, at S ApS fuldstændig havde undladt at foretage bogføring og at angive og afregne moms, A-skat og AM-bidrag. Endvidere var indbetalinger fra S's kunder på mindst 2.062.280 kr. sket til P2's private konto som et ulovligt anpartshaverlån. Retten fandt, at X som deltager i ledelsen havde undladt at sikre disse forhold og derved tilsidesat sine ledelsesmæssige pligter.

På denne baggrund fandt retten, at X havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten pålagde X konkurskarantæne i tre år i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og 2 og Konkursloven § 158, stk. 1.

X blev pålagt at betale sagens omkostninger til statskassen med 68.750 kr.