Konkurskarantæne pålagt person for groft uforsvarlig forretningsførelse, selvom personen ikke var formelt registreret som direktør

Sagen krævede en dybdegående analyse af selskabets regnskaber og den tidligere ledelses dispositioner i perioden op til konkursdekretet den 15. februar 2022.

Sø- og Handelsretten fandt, at kurator havde godtgjort, at betalingerne foretaget af S ApS til X i perioden oktober 2021 til januar 2022 var omstødelige i henhold til Konkursloven.

Retten lagde vægt på, at dokumentationen for de påståede konsulentydelser og immaterielle rettigheder var yderst mangelfuld og ikke underbyggede den fakturerede værdi. Retten fandt, at X's forklaringer om ydelsernes omfang og værdi var vage og usammenhængende.

Rettens Konklusion

1. Utilbørlig Begunstigelse: Retten fastslog, at betalingerne ikke kunne anses for ordinære og var foretaget på et tidspunkt, hvor selskabets økonomiske situation var kritisk. Sagsøgte X burde have indset, at transaktionen var utilbørlig i strid med Konkursloven § 72.
2. Omstødelse: X blev dømt til at tilbagebetale det fulde beløb på 1.200.000 kr. til konkursboet.
3. Sagsomkostninger: X blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger.

Retten udtalte specifikt:

"Idet sagsøgte X ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de væsentlige ydelser, som betalingen vedrører, og da betalingerne blev foretaget i tidsmæssig nærhed til konkursen, må det lægges til grund, at betalingerne ikke var et ordinært led i selskabets drift, men en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte."

Aftale mellem flyselskaber

WOW Air under konkurs mod FlexFlight ApS m.fl. (2), Sag: BS-34618/2024-SHR

Sagsøgtes forsvar

XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.

Rettens vurdering af usædvanlighed og ond tro

Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.

Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."

Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.