Konkurskarantæne pålagt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse og sammenblanding af økonomi

Sagen omhandlede en anmodning om konkurskarantæne mod X, der var direktør for S ApS, et rengøringsselskab, der blev tvangsopløst og senere taget under konkursbehandling. Kurator nedlagde påstand om, at X skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Baggrund og Kurators Påstande

S ApS blev stiftet i 2006 af X, som var registreret direktør frem til selskabet blev taget under likvidation i november 2013. Erhvervsstyrelsen besluttede tvangsopløsning i august 2013. Den relevante periode for bedømmelse af konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1, var fra den 20. august 2012 til den 17. november 2013.

Kurator anførte, at X havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder:

• Manglende årsrapporter for 2012 og 2013.
• Betydelige nedskrivninger på "Finansielle anlægsaktiver" i 2011, primært "Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse", hvilket indikerer ulovlige anpartshaverlån, jf. Selskabsloven § 210. Disse tilgodehavender udviklede sig som følger:

• Negativ egenkapital pr. 31. december 2011.
• Bortkomst af bogførings- og regnskabsmateriale for 2012-2013.
• Betydelige private hævninger og køb fra selskabets bankkonto i perioden 2012-2013, som ikke kunne dokumenteres som selskabsrelaterede udgifter.
• Manglende korrekt indberetning og afregning af moms, hvilket resulterede i et efterbetalingskrav fra SKAT på 170.690 kr. for perioden 2012-2013. SKATs opgørelse viste:

X's Forsvar

X forklarede, at hendes kroniske sygdom og skilsmisse i midten af 2013 havde forhindret hende i at varetage selskabets drift og bogføring. Hun hævdede, at regnskabsmaterialet var bortkommet i forbindelse med flytning, og at de kontante hævninger var brugt til selskabets drift. Hun bestred, at der var tale om ulovlige anpartshaverlån eller groft uforsvarlig forretningsførelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at X i perioden fra den 20. august 2012 og fremefter havde foretaget betydelige hævninger og køb fra selskabets bankkonto af privat karakter, hvilket medførte en ikke ubetydelig sammenblanding af selskabets og X's økonomi. Retten lagde til grund, at det private forbrug udgjorde mindst 100.000 kr. og at SKATs opgørelse viste et tab på mindst 100.000 kr. i perioden.

Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at X var ansvarlig for det tilsyneladende bortkomne bogførings- og regnskabsmateriale, men bemærkede, at X havde afskåret sig muligheden for at afgive forklaring under strafansvar ved ikke at anmode om mundtlig forhandling.

Samlet set vurderede retten, at X's adfærd havde påført kreditorerne ikke ubetydelige tab, og at hun derfor var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. På denne baggrund pålagde retten X konkurskarantæne i tre år, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og Konkursloven § 157, stk. 2. Karantænen løber fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

X blev desuden pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.