Konkurskarantænesag mod tidligere direktør i [Virksomhed ApS 1](/ref/virksomhed_aps_1) som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandlede en kurators påstand om konkurskarantæne i tre år mod sagsøgte, der var direktør for Virksomhed ApS 1, som blev taget under konkursbehandling den 17. februar 2016. Kurator anførte, at sagsøgtes forretningsførelse havde været groft uforsvarlig, hvilket havde medført betydelige tab for kreditorerne, herunder SKAT, der havde anmeldt krav for ca. 2,5 mio. kr.

Kurators påstande om uforsvarlig forretningsførelse

Kurator fremhævede flere punkter, der udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse:

• Manglende regnskabs- og bogføringsmateriale: Der var betydelige mangler i bogføringen for 2015 og 2016, hvilket gjorde det umuligt at fakturere udført arbejde og kontrollere transaktioner. Sagsøgte havde ikke afleveret komplet materiale til kurator.
• Udokumenterede hævninger og overførsler: Der var foretaget kontante hævninger på ca. 121.000 kr. og overførsler på ca. 71.000 kr. til sagsøgtes søn (Person 1) samt ca. 56.000 kr. til sagsøgte selv. Disse beløb var ikke dokumenteret som selskabsrelaterede udgifter, ikke indberettet til SKAT og ikke betalt A-skat, og blev anset for private udgifter eller ulovlige lån i strid med Selskabsloven § 210.
• Misbrug af SKAT som kassekredit: Selskabet havde en skattegæld på ca. 2 mio. kr. ved konkursdekretets afsigelse, og gælden var øget med ca. 1,4 mio. kr. i perioden op til konkursen. Dette indikerede, at SKAT var blevet anvendt som en kassekredit for at opretholde driften, hvilket var groft uforsvarligt.
• Unddragelse af aktiver: To påhængsvogne, der ifølge Motorregistret tilhørte selskabet, var forsvundet efter konkursdekretets afsigelse. Sagsøgte forklarede, at de var leasede og returneret, men kunne ikke fremlægge dokumentation herfor. Kurator måtte indgive bortkomsterklæring for dem.
• Brændstofkøb efter konkursdekret: Betydelige mængder brændstof var tanket umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse, hvilket fragik kreditorerne.

Sagsøgtes indsigelser

Sagsøgte påstod principalt afvisning af sagen, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært en kortere karantæneperiode end tre år. Han anførte:

• Afvisningspåstand: Sagen skulle afvises, da han mente, at hans forklaring i skifteretten den 16. november 2017 var betinget af, at konkurskarantænesagen bortfaldt. Han bestred, at han havde nægtet at afgive forklaring.
• Bogføringsmateriale: Han hævdede at have afleveret alt regnskabsmateriale til revisionsfirmaet, og at eventuelle mangler skyldtes kurators forhold.
• Hævninger og overførsler: Han forklarede, at kontante hævninger og overførsler var til legitime formål, såsom løn til chauffører og betaling af udlæg for dieselolie og bøder i udlandet. Han bestred, at der var tale om ulovlige lån eller private udgifter.
• Skattegæld: Han benægtede at have brugt SKAT som kassekredit og forklarede, at gælden skyldtes udefrakommende omstændigheder, såsom skader på lastbiler i udlandet, og at der var indgået afdragsordninger med SKAT.
• Aktiver: Han fastholdt, at de forsvundne påhængsvogne var leasede og returneret til udlejeren, og at selskabet var fejlregistreret som ejer.
• Reel ledelse: Han gjorde gældende, at han handlede efter instruks fra sin søn (Person 1), som var den reelle leder af selskabet, og at han selv var en ældre mand (79 år) uden tidligere erfaring som vognmand.

Sø- og Handelsretten afviste sagsøgtes påstand om afvisning af sagen. Retten fastslog, at afhøringen i skifteretten var en del af kurators almindelige bobehandling og ikke var betinget af, at konkurskarantænesagen bortfaldt. Retten bemærkede desuden, at en konkurskarantænesag er en civilretlig sag, hvorfor principper om selvinkriminering under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6 ikke fandt anvendelse.

Retten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette blev begrundet med følgende:

• Mangelfuld bogføring: Kurator havde ikke modtaget et fuldstændigt bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven § 7, § 8, § 9 og § 10 vedrørende registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale.
• Udokumenterede midler: Sagsøgte havde ikke godtgjort, at kontante hævninger og overførsler til ham selv og hans søn i fuldt omfang kunne henføres til selskabets drift. Disse beløb blev anset for at være fragået selskabet til private formål eller som ulovlige lån i strid med Selskabsloven § 210.
• Misbrug af SKAT: Selskabet havde undladt at indberette og afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag i den relevante periode, hvilket førte til en betydelig stigning i skattegælden. Retten lagde til grund, at selskabet i vidt omfang havde anvendt SKAT som en kassekredit for at opretholde driften, hvilket var groft uforsvarligt og i strid med Momsloven § 47, stk. 1, § 57, stk. 1, Skattekontrolloven § 4, stk. 2 og Kildeskatteloven § 46, stk. 1.
• Unddragelse af aktiver: Sagsøgtes forklaring om fejlregistrering af de forsvundne påhængsvogne blev ikke accepteret, da der manglede dokumentation for lejeaftaler. Retten fandt, at sagsøgte bevidst og forsætligt havde bortfjernet aktiver tilhørende konkursboet.

Retten pålagde sagsøgte konkurskarantæne i to år i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 158, stk. 1. Perioden blev fastsat til to år, da der var forløbet mere end 2,5 år siden konkursdekretets afsigelse. Sagsøgte blev desuden pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 72.500 kr. inklusiv moms.